Læserbrev
I dag er det nøjagtig 80 år siden, Folketinget vedtog loven om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed. En lov der skulle legitimere interneringen af de mange kommunister, der var blevet arresteret to måneder tidligere af dansk politi 22. juni 1941. Tyskerne havde udleveret en liste med 72 navngivne personer, som de krævede anholdt og interneret, herunder de tre kommunistiske folketingsmedlemmer: Alfred Jensen, Aksel Larsen og Martin Nielsen.
Listen med navne havde tyskerne nogle måneder tidligere modtaget fra dansk politi, der over en lang årrække havde opbygget et kartotek over danske kommunister. En registrering der gjorde det muligt for politiet at gå langt ud over de tyske krav og anholde næsten fem gange flere, end tyskerne havde forlangt. Mere end hundrede af de anholdte sad stadig interneret, da Folketinget med tilbagevirkende kraft legitimerede politiets og regeringens ageren.
Grundlovssikrede rettigheder blev frataget mennesker på grund af deres politiske virksomhed. Ja, man gik i loven endda så vidt, at alene en antagelse om, at mennesker ville deltage i kommunistisk virksomhed og agitation kunne legitimere, at de blev taget i forvaring. Forbuddet ramte også medlemmerne af Folketinget, der ellers udtrykkeligt var beskyttet af grundloven.
Det er vigtigt, at den danske regerings og Folketingets historiske svigt ikke bliver glemt.
Loven blev hastebehandlet i Folketinget. Den blev fremsat den 20. august og færdigbehandlet bare to dage senere. Det skulle gå stærkt med at gøre det ulovlige lovligt, og behandlingen i Folketinget var nærmest grotesk. Forelæggelsestalen blev holdt af den nyudnævnte justitsminister Thune Jacobsen, der som tidligere chef for opdagelsespolitiet selv havde stået bag registreringen af kommunister helt tilbage fra 1928. Den socialdemokratiske ordfører Alsing Andersen forklarede lovens nødvendighed med, at ekstraordinære forhold krævede ekstraordinære foranstaltninger. Den konservative Ole Bjørn Kraft holdt en lang tale, hvor han ikke bare retfærdiggjorde loven, men også nedgjorde de borgere, der blev ramt af loven. Andre ordførere begrænsede sig til taler af blot nogle få sekunders varighed. Måske på grund af det naturlige ubehag ved som lovgiver at medvirke til en åbenlys grundlovsstridig handling.
Interneringen af kommunisterne og den efterfølgende lovgivning var og er en skamplet på dansk demokrati. Den ødelagde livet for hundredvis af mennesker, og for nogle fik det den ultimative konsekvens. Derfor forstår vi i Enhedslisten til fulde, at jer, der er efterkommere af de internerede, har opfordret statsministeren til officielt at give en undskyld for de overgreb, jeres familiemedlemmer var udsat for. Enhedslisten bakker op om jeres krav.
Det er vigtigt, at den danske regerings og Folketingets historiske svigt ikke bliver glemt. Det er indlysende vigtigt for jer, der er efterkommere af de internerede, og det er vigtigt for vores demokrati. Det er vigtigt for forståelsen af de danske myndigheders ageren under Danmarks besættelse, at det også for eftertiden står klart, hvor alvorligt et brud interneringerne og Folketingets forbud mod kommunistiske foreninger og virksomhed var på de demokratiske grundregler og retsprincipper i vores samfund.
Den indsigt må ikke forsvinde med de generationer, der var børn og unge under besættelsen eller med den generation, der voksede op i de første årtier efter krigen.
Når man bevæger sig rundt på Christiansborg, er det bemærkelsesværdigt, at man ingen steder støder på en markering af det alvorlige brud på grundloven, der fandt sted i sommeren 1941. Der er intet, der minder om de mange, der blev interneret den 22. juni og tiden derefter, eller om de medlemmer af Folketinget, der blev arresteret og fængslet i strid med den daværende grundlovs paragraf 56. Uden at så meget som et eneste medlem af Rigsdagen talte eller stemte imod grundlovsbruddet.
Det ønsker vi i Enhedslisten at rette op på, og vi har derfor i denne uge sendt et forslag til Folketingets Præsidium om at opsætte en mindeplade, der kan erindre Folketingets medlemmer og alle, der besøger Christiansborg, om bruddet på grundloven i sommeren 1941.
Til sidst vil jer blot sige tak til jer efterkommere af de internerede, der er til stede i dag, for jeres initiativ. Det er vigtigt for vores samfunds historiske hukommelse og for vores demokrati. Tak skal I have – og tak for ordet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
