Omtale
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Jeg lider af bolig-skam. Hvorfor? Fordi jeg engang fik penge for at købe en lejlighed. Ja, du læste rigtigt: Jeg blev betalt for at blive andelshaver.
Historien er så absurd, at den kunne være satire om Københavns boligpolitik:
I januar 1997 anviste Københavns Kommune mig en 60 kvadratmeter lejebolig på Østerbro. Jeg flyttede ind. Efter et halvt år fik jeg brev fra kommunen:
“Vil du købe lejligheden som andel?” Prisen var 5.800 kroner. På grund af andre lejeres tidligere indbetalinger til vedligeholdelseskontoen fik jeg ovenikøbet 14.000 kroner i hånden. Jeg blev bogstaveligt talt betalt for at blive andelshaver!
Det er ikke et boligmarked. Det er et investeringscirkus.
Det blev begyndelsen på min fede boligrejse. Siden byttede jeg, solgte, købte større – og i dag sidder jeg og mange fra min generation godt i vores boliger. Men de unge står udenfor.
Det er her, min bolig-skam opstår. Ikke fordi jeg greb chancen, men fordi vi har skabt et boligmarked, der belønner spekulation og skævvridning – mens vi efterlader unge, pædagoger, SOSU’er og andre af vores egne offentligt ansatte uden chancer.
Virkeligheden i 2025:
– En studiebolig i København koster 6.000-8.000 kroner.
– En etværelses lejebolig? Ofte 9.000-12.000 kroner.
– Vi mangler 50.000 boliger i Storkøbenhavn.
Det er ikke et boligmarked. Det er et investeringscirkus. Vi har gjort byen utilgængelig for dem, der holder den kørende.
Vi må handle nu:
Københavns Kommune skal tage styringen tilbage. Det kræver:
– Mange flere almene boliger.
– Stop for spekulation i andelsboliger.
– Stramme regler for korttidsudlejning.
– Loft over huslejestigninger.
Jeg stiller op til Borgerrepræsentationen for SF, fordi jeg vil have en by, hvor almindelige mennesker kan bo. Vi skal erstatte bolig-skam med boligpolitik. Og det skal være nu.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
