Den 29. september i år blev EU for tredje gang underkendt i spørgsmålet om et par handelsaftaler med Marokko, der omfatter det af Marokko besatte Vestsahara. Det er den mest entydige dom fra EU-domstolen. Man skulle derfor tro, at udenrigsminister Jeppe Kofod ville droppe handelsaftalerne og følge domstolens afgørelse og dermed overholde de internationale regler, vi selv har underskrevet.
Men nej. Det er ikke den vej, Jeppe Kofod og flere EU-lande følger. Det blev gjort tydeligt på et samråd med ministeren om Vestsahara den 10. december. Der vælger Kofod i stedet at appellere dommen og trække konflikten i langdrag. Til skade for den oprindelige befolkning hvis land har været besat siden 1975.
Ingen kan i fuld alvor mene, at man kan påregne, at EU-domstolen vil dømme anderledes efter at have afgivet enslydende domme siden 2016. Domme der klart siger, at Vestsahara ikke er en del af Marokko. Derfor kan Marokko og EU ikke indgå nogen aftale, der omfatter en tredjepart, for det er ikke deres at sælge. Som følge af Kofods udtalelser står man derfor undrende tilbage, for hvorfor vælger man igen og igen at underkende EU-domstolen?
Hvorfor vælger man at tilsidesætte EU-domstolen for en handelsaftale med Marokko, der nok alligevel ikke vælter vores statsbudgetter? Måske skal svaret ikke findes i handelsaftalen, men i Danmarks interesse i at have et godt forhold til Marokko, som har ydre grænse til Europas forjættede land. I så fald bliver retsstaten og menneskerettigheder blot et skuespil, når man tilsidesætter alle principper for at holde flygtninge ude.
Hvorfor ikke følge EU-dommen, folkeretten og menneskerettigheder og droppe appellen og acceptere et nederlag i en kamp, der aldrig burde være spillet?
Spørgsmålet er derfor, hvor langt ned ad prioriteringslisten, retsstaten og menneskerettighederne kommer, når autoritære stater truer med at sende flygtninge over grænsen? Det er samme mønster i Hviderusland, Tyrkiet og nu Marokko, og indtil videre har svaret været at give afkald på alle principper, tilsidesætte lovgivning og bygge højere og højere mure. Det er et retssamfund i skred og en anerkendelse fra Jeppe Kofod og regeringen om, at menneskerettigheder blot er noget, der henvises til efter forgodtbefindende.
Det er et skred, som gør, at spørgsmålet om flygtninge vejer tungere end alle andre spørgsmål i dansk politik, hvilket også kan spores i andre internationale sager mod Danmark, som for eksempel kritikken fra Europarådets Torturkomité omkring de fængslingslignende forhold på modtagecentre og EU-kommissionens skarpe kritik af asylcentre i Afrika. Men selvfølgelig kan en udenrigsminister (endnu) ikke sige, at flygtninge vejer tungere end menneskerettigheder, selvom det tydeligt er elefanten i rummet på samrådet. For hvorfor skulle en fjerde, femte eller sjette dom bliver anderledes end de tre første? Igen ligger besvarelsen i forholdet til Marokko, som ser enhver udskydelse som en sejr, der vil kunne fortsætte plyndringen af besat land.
Derfor fremstår Jeppe Kofod som Komiske Ali, der gentagne gange henviser til nogle juridiske processer, der allerede er afgjort, mens det folkeretlige fundament langsomt krakelerer. Hverken Danmark, EU eller de besatte saharawier kan være tjent med denne prioritering, der går imod de principper, vi selv hylder. Så hvorfor ikke følge EU-dommen, folkeretten og menneskerettigheder og droppe appellen og acceptere et nederlag i en kamp, der aldrig burde være spillet?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
