Se den omfattende debat på ´Bak op om de offentlige ansatte´: https://www.facebook.com/groups/1184079211729295/?multi_permalinks=2479954688808401¬if_id=1651418686784572¬if_t=feedback_reaction_generic&ref=notif
Mette Frederiksen strør om sig med en rund hånd med milliarder til Ukraine og oprustning. Senest med 600 millioner kroner til nye våben. Hvis sygeplejersker og sundhedspersonale havde fået indfriet deres krav i 2021, ville Danmark stå stærkere rustet end med alverdens våben.
Alternativet til krig er fred, og Danmark kunne gå forrest gennem FN og foreslå, at konflikten i Ukraine blev løst ad demokratisk vej. Det var det, der skete i 1920 med en fredelig løsning på grænsekonflikten mellem Tyskland og os. Det ville spare os for milliarder til militær og oprustning.
Det danske sundhedsvæsen er i dyb krise, og vores medborgere bliver udsat for en nedværdigende behandling på sygehusene. Mangel på uddannet personale og lukkede sengeafsnit fører til overbelægning og patienter på gangene og i venterum.
Det er skandaløst, at vi bruger milliarder på et fuldstændigt overflødigt militær.
Alt det vidste regeringen allerede i 2021, og sygeplejerskerne advarede om, hvilke konsekvenser det ville få for faget, hvis de unge ikke ville uddanne sig til sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale.
Det er skandaløst, at vi bruger milliarder på et fuldstændigt overflødigt militær. Nederlaget for USA i Afghanistan viser, hvordan staten ødede milliarder af kroner væk og mange menneskeliv uden nogen som helst virkning. Vi er blevet en amerikansk satellitstat i stedet for en selvstændig nation.
Arbejderbevægelsen skal ikke tage parti i en imperialistisk krig som den, der foregår i Ukraine. Gør vi det, svigter vi hele grundlaget for bevægelsen. Socialdemokratiet havde engang som slogan: Knæk sablen! Bryd kronen! Styrt kirken!
Det er desværre erstattet af militarisme, kongerøgelse og religion! Kampen for fred og nedrustning må være hele fagbevægelsens og de offentlige ansattes målsætning. Vi oplever konsekvenserne af årtiers nedskæringer og privatiseringer i den offentlige sektor på grund af EU.
Sundhedssektoren er særlig hårdt ramt, og hvis der kommer en ny coronabølge, kan der blive tale om et reelt sammenbrud. Tænk på den nedslidning af personalet, der foregår, og konsekvenserne for deres helbred på langt sigt.
Vi oplever, hvordan hver faggruppe kæmper sin egen kamp, pædagoger, lærere, sygeplejersker og andre faggrupper. Det fører ingen vegne!
Der er brug for et tættere samarbejde mellem faggrupperne, så strejkerne kommer til at omfatte samtlige ansatte, hvis de skal opnå et resultat.
Det kræver også en ny politisk orientering i FH, hvor samarbejdspolitikken må erstattes af en kamplinje!