Efter TikTok-anklager
Rådet for Bæredygtig Trafik oplever, at Klimarådet med analysen Danmarks klimamål i 2035 – 10 spørgsmål og svar om et kommende 2035-mål freder transportsektoren, der kan bidrage meget mere til de danske overordnede klimamål.
Vi er meget tilfredse med, at pejlemærker (nævnt på side 34) også skal være:
- Udledninger fra brændstof til international skibs- og luftfart tanket i Danmark.
- Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk.
Pejlemærkerne skal imidlertid ikke bare parkeres på en flot udstillingsplatform, men skal allerede nu inddrages i de konkrete tiltag. Vi ved, at de to fremhævede pejlemærker har stor betydning for transportsektorens omstilling.
Ved at tillade 17-årige at køre bil øges presset på bilejerskab. De unge vil nok sjældent få nye elbiler at køre i, men derimod ældre fossile biler.
Klimaet er ligeglad med, om reduktionerne falder i kategorien danske territoriale udslip eller i kategorien dansk bidrag til udslip uden for de danske grænser. Det er nu, vi skal tage tyren ved hornene og inddrage alle udslip.
Vi støtter en hurtigere indfasning af el-køretøjer og stop for salg af fossile køretøjer. Kendte omstillingstiltag i transportsektoren er indfasning af elbiler, elvarebiler og ellastbiler. Klimarådet lægger på side 40 og side 60 vægt på, at de fossile køretøjer, der stadig sælges, har lang levetid og derfor vil udlede drivhusgasser længe efter det EU-fastsatte stop for salg i 2035.
Klimarådet forestiller sig i 90 procent-scenariet en hurtigere indfasning af el-biler, nemlig til 2030. Det er godt, men der er brug for at tage skatterabatten op til overvejelse, for eksempel når der skal drøftes skatteomlægning i sammenhæng med roadpricing.
Der kan være brug for el-køretøjsrabatter til udsatte grupper, men ikke så generelt som nu. 90 procent-scenariet med stop for dansk salg af fossile biler fra 2030 kan for vores skyld sagtens sættes et par år før. Hvad med at sætte samme dato for varebiler og kort efter for lastbilerne?
El-køretøjer og miljøet: De støjer mere ved høj hastighed end de fossile køretøjer, fordi de er tungere, og fordi dækstøjen er altdominerende ved høj fart. Mængden af partikler fra dækkene øges også. Lavere støj gør sig kun gældende ved lave hastigheder. En generelt nedsat hastighed på motorvejene vil derfor være godt for både klima og støj.
Korrekt vægtning af el-køretøjerne/lækage. Når man opgør drivhusgasudledninger fra el-køretøjer, bør Danmark gå foran og indregne anslåede udledninger fra importen af de større og mere materialetunge el-køretøjer, der ligger uden for landets grænser (side 65).
Elbiler udleder formentlig stadig mellem 33 og 50 procent af de tilsvarende fossile biler via dyrere produktion. Og desværre ikke 0 procent. Det sætter sektorens udledninger i et noget dårligere lys, men hellere det end at sætte kikkerten for det blinde øje. Korrekte beregninger kræver, at sektoren må bidrage mere, end beregningerne i dag lægger op til. Vi har nogle forslag.
Luftfarten i et nyt lys. Der er behov for at se realistisk på luftfartens klimapåvirkning. Danskeres rejselyst med fly bidrager til klimaskader internationalt i et omfang, vi slet ikke er vant til at snakke om. En politisk forhandlet klimaaftale for sektoren bør komme på plads allerede om to år, så omfanget af CO2-ækvivalenter er kendte og reduktioner forhandlet på plads.
Vi skal væk fra at formulere løse hensigter og i stedet fokusere på reelle muligheder. Danske og europæiske afgifter må ses i dette lys, og det må stå klart for både politikere og befolkning, at de planetære grænser ikke kan tillade vækst i luftfarten. Udbygning af danske lufthavne er totalt i modstrid med danske internationale klimaforpligtelser.
Et stort problem er, at bilejerskabet øges i Danmark. I 2028 vil vi passere tre millioner biler, og kurven er kun på vej op. Ved at tillade 17-årige at køre bil øges presset på bilejerskab. De unge vil nok sjældent få nye elbiler at køre i, men derimod ældre fossile biler.
Lave brændstofpriser på benzin og diesel er ikke et incitament til at køre mindre i fossile køretøjer. Kørsel med fossile køretøjer skal reduceres ved en gradvis justering af brændstofafgifterne på en måde, som giver brugerne et klart billede af, hvad brændslet (inflationsreguleret) rundt regnet vil koste i 2030, 2032 og 2035. Alternativerne til bilejerskab skal naturligvis skitseres i samarbejde med de involverede borgere.
Aktivt skift væk fra bilisme. Roadpricing skal være en del af klimapolitikken og ikke kun til reduktion af trængsel. Effekten af en klimatilpasset roadpricing skal inddrages i klimaplanerne. Det skal for eksempel være dyrt at køre korte ture i biler. Investeringer i ny vejinfrastruktur skal sættes på “hold”, mens det opgøres, hvad klimavirkemidlerne for sektoren samlet betyder for behov for ny infrastruktur.
Adfærdsregulerende initiativer. Vi er meget kede af, at Klimarådet fejer adfærdsregulerende initiativer i transportsektoren til side. Regulering og adfærd hænger nøje sammen. Hvis for eksempel vilkårene for cyklisme, gang og kollektiv transport blev forbedret, er der et stort potentiale for at bringe udledningerne ned.
Takstreformer og billigere billetter som “Deutschland-Ticket” kan overflytte mellemlange bilture (30-100 kilometer) til kollektiv transport. Det kan indføres hurtigt.
Det er eksempelvis meget paradoksalt, at Klimarådet helt mangler én af de allerbilligste, allermest effektive og allerhurtigste måder at nedbringe CO2-udledningerne på, nemlig konvertering af bilkørsel til cykling. 25 procent af ture i bil (og 11,2 procent af transportarbejdet) udgøres af ture under 10 kilometer. Hvis 80 procent heraf kunne konverteres til cykling, ville det svare til en reduktion på 1,1 millioner ton CO2. Denne reduktion kunne principielt ske umiddelbart uden investeringer, da de fleste danskere har en cykel.
Det skal sammenlignes med reduktioner med CCS, som er en meget dyr teknologi, på 6 millioner ton, omstilling i husdyrproduktionen på 0,8 millioner ton eller erstatning af oliefyr med varmepumper på 0,1 millioner ton (tabel 3, side 39).
Samfundsværdien ved en reduktion af brugen af tunge gummikøretøjer (uanset drivmidler) i vores byer er høj. Værdien kommer fra færre miljøpåvirkninger (fine partikler, støj), plads til grønnere og mere attraktive byrum, ligesom de sundhedsmæssige følger af mere aktiv transport som nævnt giver stor værdi.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
