Jyllands-Posten kom 7. oktober 2025 med en længere artikel med overskriften: “Europas ledere forstår ikke, hvad der sker i verden omkring dem. Halvdelen af verdens befolkning arbejder nu sammen om at gøre sig uafhængig af USA. De eneste, der stadig tror på den gamle orden, er europæerne.”
Jeg kunne tilføje, at også Trump tror på den gamle orden, som var baseret på USA’s magtudøvelse. Han tror, at den stadig gør ham i stand til at kommandere og tvinge den øvrige verden til at bøje sig for hans vilje.
Inde i artiklen indrømmes, hvad nogle har observeret i længere tid: “USA’s magt over verden har været nedadgående i årtier.”
Kina er nu det eneste større land i verden, som er i stand til at øge industriproduktionen samtidig med, at det reducerer CO2-udledningen.
Det er forståeligt, at dem i Vesten, som har nydt godt af den gamle verdensorden, holder fast ved deres ønsketænkning frem for at se realiteterne i øjnene.
Men Trumps ageren får flere i Vesten til at indse, at en ny tidsalder, hvor Vesten ikke længere dominerer resten af verden, er på vej. Det samme har store dele af det globale syd allerede længe vidst.
De senere år er også klimakampen kommet på det globale syds dagsorden. Den globale opvarmning er forårsaget af Vestens industrialisering. Den har også skabt de klimaændringer, som især rammer fattige landbrugslande, Vestens tidligere kolonier.
Efter at videnskaben har påvist denne sammenhæng, burde Vesten straks have tilbudt at afhjælpe den skade, dens industrialisering har gjort og stadig gør i ulandene. Det gør de også på konferencer og i officielle erklæringer – nu ikke længere med tilslutning af Trumps USA.
Men det bliver kun til verbale hensigtserklæringer. Vesten burde i det mindste have tilbudt at finansiere ulandenes energibehov med vedvarende energi som en slags koloniskadeerstatning.
Men i stedet bebrejdes ulandene for at øge CO2-udledningen ved at bygge nye kulkraftværker. De bebrejdes også for at konkurrere med de vestlige industrier igennem “social dumping”.
Men det globale syd er nu begyndt at arbejde sammen om at industrialisere og gøre sig uafhængig politisk og økonomisk af USA og Vesten. I stigende grad gør de brug af vedvarende energi.
I dag kan store dele af den vedvarende energi prismæssigt konkurrere med kulkraftværker. Det skyldes, at Kina for to årtier siden besluttede at satse stort på forskning og udvikling af solenergi og batterier. Derfor er Kina kommet langt foran resten af verden teknologisk og omkostningsmæssigt.
Naturligvis bebrejder den vestlige presse kineserne for at give ublu støtte til vedvarende energiproduktion. De forsynder sig dermed imod de hellige vestlige frihandelsprincipper. Men i det mindste bliver Kinas indsats værdsat af mange vestlige videnskabsmænd, som advarer imod den globale opvarmning.
160 videnskabsmænd fra hele verden har udarbejdet en rapport, som citeres af CNN, BBC og også nogle aviser. Den advarer kraftigt imod verdens nuværende kurs hen imod et “tipping point”.
Tim Lenton, professor ved Global Systems Institute ved University of Exeter og medforfatter til rapporten, der blev offentliggjort den 16. oktober, siger:
“Vi nærmer os hurtigt flere vendepunkter i Jordens system, der kan forandre vores verden med ødelæggende konsekvenser for mennesker og natur … Der er nu en risiko for, at kollapset rammer de nulevende mennesker.”
Men rapporten fortalte også, at der var håb forude:
“Den radikale globale acceleration af solceller og elektriske biler såvel som batterier og varmepumper. Når disse billigere muligheder er implementeret, vil forurenende teknologier ikke komme tilbage.”
Kinas kulkraftværker sættes kun i gang, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Det er især solceller og batterier, der i de disse år er faldet i pris på grund af kinesisk teknologi og masseproduktion. Berlingske Tidende (9. oktober 2025) skriver med kilde i tænketanken Ember:
“58 procent af solenergiproduktionen finder nu sted i lavindkomstlande, hvor væksten har været eksplosiv i de senere år… Udviklingslande – og særligt Kina – ligger i front, når det kommer til at bruge bæredygtig energi … I Kina er væksten i sol- og vindenergi så stor, at den slår resten af verden samlet set. Det har betydet, at elproduktion ved brug af fossile brændstoffer er faldet med to procent.”
Kina har i de senere år fortsat bygget nogle nye kulkraftværker. Det opreklameres anklagende i overskrifterne i den vestlige presse. Men oftest “glemmer” den forklaringen: Kinas kulkraftværker sættes kun i gang, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser.
Kina har ligesom Vesten indtil nu industrialiseret mest ved brug af kulkraft; men det har nu udviklet en vedvarende energikapacitet, som sikrer, at kulproduktionen fremover vil falde. Den ser ud til at falde med de omtalte to procent i 2025.
Kina er nu det eneste større land i verden, som er i stand til at øge industriproduktionen samtidig med, at det reducerer CO2-udledningen. Samtidig eksporterer Kina solceller til især det globale syd, mens Vesten forsinker eller indstiller sin grønne omstilling ved høje toldsatser imod “billige” kinesiske solceller og batterier.
På de nu årlige COP-konferencer, den næste i november i Brasilien, kræver ulandene støtte til finansiering af vedvarende energi til deres egne nye industrier. Men det har Vesten ikke penge til.
På konferencerne vedtager de vestlige lande nogle klimamål, som de alligevel ikke opfylder.
Selv om klimakampen udnævnes til en mærkesag for venstrefløjen og også mange borgerlige, er der ikke udsigt til, at Vesten vil bidrage væsentligt til en løsning. Det er nu op til Kina og det globale syd selv at redde verden, før opvarmningen når det katastrofale “tipping point”.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
