Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kammerater!
I dag er det 1. maj – Arbejdernes Internationale Kampdag. En dag hvor vi samles i solidaritet, og hvor vi tør tale højt om det, andre helst vil tie ihjel: At klassesamfundet stadig lever i bedste velgående.
Det er 35. år, jeg deltager i 1. maj i Kilden, så det er en ære at få lov til at tale til jer.
Jeg har valgt at fokusere på tre ting: Den internationale kampdag, pensionsalder, klassekamp.
Det er en international arbejderkampdag
Hvis vi lige tænker over det, så foregår det, vi fortager os her i dag, over hele verden.
Jeg tror, vi undervurderer vigtigheden af internationale kontakter.
Vores modpart opererer over landegrænser med samarbejde, investeringer, handel og det at sikre billig udenlandsk arbejdskraft.
Vi bør lære af de udfordringer, vores kolleger i udlandet møder, for det kommer før eller senere til at udfordre arbejdere her i landet.
Lad os sende en kammeratlig 1. maj-hilsen til arbejdere i hele verden!
Pensionsalder
Folketinget behandler i øjeblikket et lovforslag, der skal fastsætte pensionsalderen til 70 år.
Det er uforståeligt, at de for befolkningen synes, at det er rimelig med 70 år, men for sig selv som politikere synes at 60 år er fornuftigt.
Nationaløkonomerne har fastslået, at hvis ikke pensionsalderen forøges med levealderen, så vil det om 10-15 år koste et uanseligt milliardbeløb.
Selvsamme økonomer kan ikke finde ud af, hvor mange penge der er i statskassen i indeværende år.
Vi vil ikke finde os i, at de siger, at vi går på pension for andre folks penge. Mange af os har betalt skat af en fuldtidsløn, siden vi var 16 år. Vi har ydet så rigeligt.
Vi vil et pensionssystem, der tager højde for, at fysisk arbejde igennem mange år slider på kroppen.
Vi vil et system, hvor man kan trække sig tilbage, mens man stadig har helbred og livskvalitet. Ikke et hvor man skal kæmpe sig igennem de sidste år på smertestillende medicin.
Klassekamp
Det kan godt give et lille sus i Kilden, når et lidt gammeldags ord som klassekamp bliver berørt ved en fagforenings generalforsamling.
Poul Schlüter, som var konservativ statsminister i 80’erne, udtrykte det klart: “Klassekampen er slut”. Nogle formastede sig til at spørge, hvem vandt?
Grunden til, at jeg tager det op, er, at jeg ser en tendens til, at vi med det samme slår ned på den person eller de personer, der modtager en social ydelse. Hurtigt eller med det samme tager afstand fra indvandrere der er kommet i arbejde på bekostning af andre, tror vi. Omgående dømmer håndværkeren der i weekenden renoverer et hus i nabobyen. Når nogen får tildelt førtidspension, tænker vi, at det var måske lidt for meget, han eller hun kunne godt arbejde lidt mere.
Det, vi helt udelukker, er at kritisere Novo for, at de har skabt et overskud på over 100 milliarder. Eller at Nordea Bank har skabt et overskud på over 37 milliarder, og Danske Bank kom med et overskud på over 23 milliarder.
Den rigeste én procent af danskerne ejer 25 procent af den samlede formue i Danmark, måske vi skulle interessere os for, hvad der sker i disse selskaber i stedet for at hakke på vores egen klasse.
Fortsat god 1. maj, kammerater!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.