Modstand
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
USA har for nylig truet med vilkårlige toldforhøjelser over for næsten alle sine handelspartnere under påskud af »gensidighed« og »retfærdighed« med det formål at tvinge andre til forhandlinger.
En sådan hensynsløs mobning og afpresning har vakt harme i det internationale samfund.
Da mange af vores danske venner gerne vil vide, hvordan Kina ser på og reagerer på USA’s toldkrig, vil jeg benytte lejligheden til at skitsere Kinas holdning.
Hvad er Kinas holdning til de »gensidige« toldtariffer, som USA har indført?
»Gensidighed« er i denne sammenhæng intet andet end en dårlig undskyldning. USA fremmer i realiteten sine stormagtsambitioner på bekostning af andres legitime interesser og sætter »America First« over internationale regler.
Det er en typisk handling af unilateralisme, protektionisme og økonomisk mobning, som alvorligt undergraver alle landes legitime rettigheder og interesser, groft krænker WTO-reglerne, alvorligt skader det regelbaserede multilaterale handelssystem og alvorligt forstyrrer den globale økonomiske orden.
Det er det, Kina kraftigt fordømmer og resolut modsætter sig.
Der er ingen vindere i en handelskrig. At gå imod verden vil kun føre til selvisolation.
De amerikanske toldforhøjelser har skabt enormt kaos og usikkerhed over hele kloden. Det har været et hårdt slag for finansmarkederne i flere lande og ført til flere dages frit fald på det amerikanske aktiemarked.
Som et engelsk ordsprog siger: »Det, der ikke dræber dig, gør dig stærkere«. Siden USA indledte handelskrigen mod Kina i 2017, har dets ubarmhjertige pres slet ikke lammet Kina, men tværtimod tvunget Kina til at styrke sine svage led og opbygge økonomisk modstandsdygtighed.
Alt dette viser klart, at den amerikanske toldkrig ikke giver nogen økonomisk mening og vil skade både USA selv og andre.
De efterfølgende politiske kovendinger og inkonsekvenser har også gjort det klart, at USA politiserer og bruger told som et middel til afpresning.
Ved at stille sig på den modsatte side af det internationale samfund vil USA kun ende med at skyde sig selv i foden.
I stedet for at løse sine egne problemer underminerer USA sin egen troværdighed og isolerer sig selv mere og mere.
Hvordan reagerer Kina på USA’s misbrug af told?
Vi kinesere er ikke ballademagere, men vi viger ikke tilbage, når der opstår problemer.
Vi vil ikke tillade, at det kinesiske folks legitime rettigheder og interesser bliver trampet på, og vi vil ikke tolerere sabotage af internationale økonomiske og handelsmæssige regler og det multilaterale handelssystem.
Som svar på USA’s vilkårlige og uansvarlige toldforanstaltninger har Kina truffet en række resolutte og stærke modforanstaltninger.
Med det nuværende toldniveau er amerikansk eksport til Kina ikke længere markedsdygtig. De vilkårlige toldforhøjelser fra USA er blevet til et meningsløst talspil, som Kina ikke finder det nødvendigt at reagere på. Men hvis USA er fast besluttet på at underminere Kinas rettigheder og interesser i væsentlig grad, vil vi afvise dette og fortsætte vores reaktion til det sidste.
Som et ansvarligt stort land står Kina imod USA’s økonomiske mobning, ikke kun for at beskytte vores egne legitime rettigheder og interesser, men også for at værne om alle landes fælles interesser og international retfærdighed, så verden ikke vender tilbage til jungleloven. Kina er fortsat åben for dialog og konsultationer med USA.
Når det er sagt, er trusler og pressionskampagner ikke den rigtige måde at samarbejde med Kina på. Hvis USA er seriøst interesseret i dialog og forhandlinger, bør det stoppe med at udøve maksimalt pres, trusler og afpresning og indlede en dialog med Kina på grundlag af lighed, gensidig respekt og gensidig fordel.
Hvordan påvirker USA’s toldkrig Kinas økonomi?
Kina har selvtillid, erfaring og evne til at modstå virkningerne. Kina er en megaøkonomi, der i de senere år aktivt har diversificeret sit eksport- og importmarked.
Eksporten til USA faldt sidste år til 14,7 procent af Kinas samlede eksport, hvilket kun udgør tre procent af Kinas BNP. Færre eksportvarer til USA vil ikke afspore Kinas samlede økonomi. Desuden giver Kinas enorme hjemmemarked en rigelig bufferzone.
Vanskelighederne ved at flytte eksporten til hjemmemarkedet fjernes gradvist. Kina har verdens næststørste forbrugermarked for varer og den største middelindkomstgruppe globalt. Den fortsatte frigivelse af forbrugspotentialet vil skabe endnu større muligheder for verden.
Som et engelsk ordsprog siger: »Det, der ikke dræber dig, gør dig stærkere«. Siden USA indledte handelskrigen mod Kina i 2017, har dets ubarmhjertige pres slet ikke lammet Kina, men tværtimod tvunget Kina til at styrke sine svage led og opbygge økonomisk modstandsdygtighed.
Vi vil fortsat omdanne pres til motivation og se de udfordringer, som USA bringer, som en strategisk mulighed for at bevæge os hurtigere mod et nyt udviklingsparadigme, fremme vækst af høj kvalitet og fremme strukturelle økonomiske reformer. Ved at opretholde en stabil udvikling vil Kina tilføre den globale økonomi endnu større sikkerhed.
Hvordan vil de amerikanske toldtariffer påvirke forholdet mellem Kina og EU og mellem Kina og Danmark?
Kina og EU er verdens anden og tredje største økonomi og tegner sig tilsammen for over en tredjedel af det globale BNP og mere end en fjerdedel af den globale handel.
For nylig talte Kinas premierminister Li Qiang med EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i telefonen. Han påpegede, at både Kina og EU er fortalere for økonomisk globalisering og handelsliberalisering og er stærke tilhængere og forsvarere af WTO.
De to parter bør styrke kommunikationen og koordineringen, åbne sig mere over for hinanden, i fællesskab sikre fri og åben handel og investeringer og opretholde stabile og velfungerende globale industri- og forsyningskæder.
I sidste måned aflagde EU’s kommissær for handel og økonomisk sikkerhed, Maroš Šefčovič, et vellykket besøg i Kina. De to parter blev enige om at genoptage forhandlingerne om prisforpligtelser i sagen om antisubsidier til elbiler. Dette vil bidrage til at styrke kommunikationen og uddybe det praktiske samarbejde mellem Kina og EU, nu hvor de to parter markerer 50-året for deres diplomatiske forbindelser.
Det er værd at bemærke, at i år er det også 75 år siden, at Kina og Danmark etablerede diplomatiske forbindelser. Gennem fælles indsats har vores bilaterale samarbejde på det økonomiske og handelsmæssige område givet gode resultater.
I 2024 nåede den bilaterale handel med varer op på 15,7 milliarder dollars, hvilket er en stigning på 17 procent i forhold til året før, og dermed er Kina Danmarks fjerdestørste handelspartner.
Mere end 500 danske virksomheder har investeret i over 1300 projekter i Kina, og Kina er blevet det største eller næststørste marked for næsten halvdelen af disse danske virksomheder. Det økonomiske og handelsmæssige samarbejde mellem Kina og Danmark har bragt konkrete fordele for befolkningen i begge lande.
Kina er parat til at samarbejde med det internationale samfund, herunder Danmark og EU, om at styrke kommunikationen og koordineringen, dele udviklingsmuligheder, udvide åbningen og samarbejdet og opnå gensidige fordele og win-win-resultater.
Sammen vil vi ikke kun beskytte vores respektive rettigheder og interesser, men også opretholde internationale handelsregler og principperne om retfærdighed og lighed.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
