Verden rundt
Krigen i Ukraine er tabt. I de kommende måneder vil regeringer og medier udråbe nederlaget til en sejr eller placere skyld.
Havde Vesten og USA valgt at lytte til Ruslands sikkerhedspolitiske interesser, kunne krigen være undgået.
Danmark valgte at støtte USA i krigen mod Rusland efter invasionen og prøve at give dem bøllebank.
Alle partier i Folketinget støttede denne linje. I stedet kunne man have valgt at være mægler og arbejde for en forhandlingsløsning. En forhandlingsløsning kommer formentlig inden for de næste måneder, hvor Ukraine må afgive 20-30 procent af deres land.
Er der nogen, som bliver stillet til ansvar?
Signalerne for nederlaget er ret tydelige. Nogle få eksempler:
Præsident Biden har hele tiden udtalt: We support Ukraine as long as it takes. Nu lyder det: We support Ukraine as long as we can.
Den danske regering har nu meddelt, at alle ukrainere, der er flygtet, skal sendes tilbage til Ukraine efter krigen.
Der er mange tusinde ukrainere, som er flygtet til Danmark fra død og ødelæggelse. Mange af dem har fået arbejde og er begyndt at falde til og ønsker sig en fremtid i Danmark.
Hvor er anstændigheden henne?
Hvor mange menneskeliv har krigen, der kunne have været undgået, kostet?
Et tal, der nok ikke er helt urealistisk, er 500.000 døde på begge sider. Ud over dette har millioner formentlig svære fysiske og psykiske problemer. De materielle ødelæggelser er enorme, og det vil formentlig tage årtier at genopbygge det ødelagte.
Hvad har krigen kostet Danmark? Det er endnu ikke opgjort, men der er bevilliget 150 milliarder ekstra kroner til militæret, selv om der ikke har været eller er nogen, som truer os. Grundet krigen har USA nu fået tropper og militærudstyr i Danmark.
Vores kommuner, hospitaler med mere mangler akut midler for at kunne opretholde den velfærd, som vi trods alt stadig har. Måske kunne velfærden have været udbygget?
Er der nogen, som bliver stillet til ansvar?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
