Folkering om Christiansborg
Kære sygeplejersker.
Jeg har en kæmpe respekt for jeres valg om at gå i konflikt for en ordentlig løn – for en lige løn!
Som et andet kendt landshold har I udvist en sjælden form for styrke og insisteren! Da alle andre af de store forbund – nok også handlingslammet af covid-19 – godkendte det alt for ringe overenskomstresultat – stod I fast på, at I ville have løst jeres lønefterslæb, som I deler med så mange andre kvindedominerede fag i den offentlige sektor.
I tog en kæmpe tørn, da covid-19 var på det højeste i et i forvejen udsultet hospitalsvæsen, og forsøget på at prise jer med ord og honninghjerter har vel nærmest haft den modsatte effekt.
Jeres konsekvente nej burde have været opfattet som en gave til fagbevægelsen. Her er en stor gruppe ansatte, som virkelig vil tage kampen – kampen for en ordentlig løn, kampen for ligeløn og for ordentlig velfærd. Er det ikke det, fagbevægelsen er sat på Jorden til? Hvor svært kan det være?
Fagbevægelsen kunne vel egentlig godt bruge en sejr for en gangs skyld. Men jeres nej blev og bliver ikke opfattet som nogen gave – nærmest som det modsatte.
Dette kræver en forklaring – og jeg skal gøre det kort:
Da skatteministeren og formanden for statens forhandlingsfællesskab den 6. februar, det var en lørdag aften, meddelte, at de havde indgået et forlig med en lønramme på lidt over 5 procent, da var løbet allerede kørt.
Vi har en forhandlingsmodel på det offentlige område, som er kortsluttet, og hvor politikerne holder modellen frem for sig som et skjold!
Det var på alle måder et skidt resultat: Den smalle ramme vil med de nuværende prisstigninger have svært ved at sikre vores realløn. Den smalle ramme gav nogle store begrænsninger for at etablere tilstrækkelige store puljer til blandt andet lavtlønsgrupperne. Den procentuelle lønstigning er voldsom usolidarisk, da den sikrer, at dem, der tjener mest, også får mest – og sidst og ikke mindst: Så betyder den lille ramme, at ethvert tilløb til at forbedre og rette op på det historiske lønefterslæb, som har martret de kvindedominerede fag i den offentlige sektor i årtier, igen og igen var sat på pause – skudt til hjørne. – Lige indtil jeres nej.
Men efter forhandlingerne i staten så fortsatte forhandlingerne på det kommunale område – rammen var lagt. Forhandlingsfællesskabet på det kommunale område nikkede ja til resultatet. Og som det sidste område – jeres område – var opskriften den samme. I fik ikke en bøjet 5-øre mere – og I svarede med et nej.
Næste step er så jeres tur ind i Forligsen. Hvis man syntes, at jeres OK-forhandlinger inden da var med hænderne bundet på ryggen, så blev forhandlingerne i Forligsinstitutionen til det rene totalteater. Vi hørte om lange og svære forhandlinger – men stop lige engang! Jeres lønefterslæb/genopretning kræver rigtig mange penge, og efter hvad det sidste jeg har hørt, så kan hverken Forligsinstitutionen eller danske regioner trykke pengesedler eller udskrive checks.
Men så kom fagbevægelsen med FH’s formand på banen. Der skulle jo findes en løsning, så I kunne stemme ja til det skidt! Og det blev en meget gammel og slidt kanin, som så dagens lys. Nu i form af en komité og ikke en kommission – det har I jo prøvet. Og fordi I netop har oplevet, at resultatet af et kommissionsarbejde efter flere år gav – ingenting! Så var det måske ikke så genialt at komme med den løsning til jer!
Jeres reaktion var da heller ikke til at tage fejl af. Hvis I var lidt i tvivl, første gang I stemte om OK-resultatet, så var tvivlen nu væk, og et massivt nej sendte jer i konflikt.
Tilbuddet om komiteen var FH’s tilbud om solidaritet. Hertil og ikke længere. Køber I ikke den – så må I klare jer selv!
Nu er fagbevægelsen heldigvis mere end Lizette og kompagni – men det er forstemmende – det er trist.
En meget, meget lille trøst er dog, at forslaget om at nedsætte en komité indirekte anerkender, at løsningen på ligelønsproblematikken, jeres lønefterslæb, ikke kan løses via den normale danske model. Svaret og løsningen skal træffes af de politikere, som er inde bag den mur.
Det er den sværeste kamp, som I til dato har kastet jer ud i. Det er noget af et højt bjerg, der skal bestiges. Et bjerg der består af en dysfunktionel fagbevægelse, hvor fagtoppens hensyn til den siddende regering vægtes tungere end hensynet til nogle store grupper af offentlige ansatte – og vi har en forhandlingsmodel på det offentlige område, som er kortsluttet, og hvor politikerne holder modellen frem for sig som et skjold!
Det er et bjerg udenfor kategori, som I skal op ad.
Men I er ikke alene – vi har en stærk bevægelse, som vil et velfærdssamfund. Et velfærdssamfund er ingenting uden sygeplejersker. Et velfærdssamfund er ingenting uden pædagoger – uden FOA’s varme hænder, uden lærerne/underviserne, uden skraldemændene – fortsæt selv.
Fortsat god strejke!
Tak for ordet.
Demonstration for ligeløn – støt sygeplejerskerne, lørdag den 10. juli 2021 på Christiansborg Slotsplads, blev arrangeret af:
FOA 1, LFS – Landsforeningen for Socialpædagoger, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, Dansk Socialrådgiverforening – Region Øst, Socialpædagogerne Storkøbenhavn, 3F København, Uddannelsesforbundet København, Blik- og Rørarbejderforbundet, Malernes Fagforening Storkøbenhavn, Dansk Kvindesamfund, #SlutMed1969 – Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969, Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
