Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Vi skriver til jer med stor bekymring over den kommende beskæftigelsesreform. Vi er socialrådgivere, der enten arbejder på beskæftigelsesområdet, eller har kolleger som gør, og som hver dag ser, hvor stor betydning beskæftigelsesindsatsen har for udsatte borgere i Danmark.
Ønsket om mere frihed og større tillid til vores faglighed og de borgere, vi arbejder med, har vi haft længe. Denne del af reformen hilser vi velkommen, og vi glæder os til at tage fat på opgaven.
Besparelser vil få alvorlige konsekvenser
Men vi bliver nødt til at råbe vagt i gevær over for de massive besparelser, som regeringen har foreslået – hele tre milliarder kroner. Angiveligt svarer det til, at vi i fremtiden må undvære en ud af fire kollegaer i beskæftigelsesindsatsen. Det vil få store konsekvenser for både de, der mister jobbet, og for de tilbageværende kollegers arbejdsvilkår og trivsel.
Besparelserne vil gøre det meget vanskeligt for os at gribe den frihed, som I lægger op til. Konsekvensen kan meget vel blive, at en socialrådgiver får ansvaret for flere hundrede borgere med komplekse problemer – diagnoser, misbrug, udfordringer i familien, fysiske skavanker.
Hvis det sker, risikerer vi, at syge og udsatte borgere bliver tabt i systemet, og at vi socialrådgivere brænder ud. Ingen borgere er tjent med at blive parkeret på kontanthjælp år efter år, uden løbende kontakt, støtte og forventninger. Vi frygter, at det vil føre til, at mange bliver så dårlige, at førtidspension bliver den eneste mulighed.
Mennesker kan og skal hjælpes videre
Der er god logik i at lave et enklere system og fjerne unødigt bureaukrati. Det har vi faktisk efterspurgt i mange år! Men der er mindst lige så god logik i at investere i beskæftigelsesindsatsen – særligt i forhold til de borgere, der har andre problemer end ledighed.
Når vi får de rette rammer, kan vi lykkes med at hjælpe mennesker videre fra kontanthjælp. Kvinden med social angst, der har levet 15 år på kontanthjælp. Manden med både svær depression og diskusprolaps. Den unge med anbringelsesbaggrund, der har udviklet et misbrug.
De kan og skal hjælpes videre. De har alle brug for en individuel plan, hvor selvtillid, kompetencer og håb bygges op i samarbejde med en arbejdsplads, der kan tage de rette hensyn. Det arbejde kan vi koordinere og udføre.
Det kan lykkes!
Vi ved, at vi kan lykkes, for vi ser det hver dag.
Og det ved I også: Når I investerer, taler resultaterne sit tydelige sprog! For eksempel i ‘Flere skal med’ og ‘Individuel Planlagt Støtte’ (IPS), hvor vi socialrådgivere kan gå helt tæt på borgere med psykiske problemer med realistiske krav og støtte. Flere får lønnede timer, kommer i småjob eller uddannelse, og flere bliver afklaret, så de ikke ender med at være mange år på kontanthjælp.
Vi opfordrer derfor de partier, der forhandler om en ny beskæftigelsesindsats, til at genoverveje de store besparelser og i stedet sikre os ordentlige rammer, så vi kan udføre det arbejde, vi som socialrådgivere brænder for og holder så meget af. Til gavn for de borgere, der har brug for hjælp til at finde vej til uddannelse og beskæftigelse, og til gavn for samfundsøkonomien.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.