Medierne bugner i disse dage med analyser og vurderinger af situationen i Palæstina og Israel. Vi kan konstatere, at den ene part ofte benævnes som “Israel”, den anden part som “terroristorganisationen Hamas”. Det ene ord er neutralt, det andet værdiladet!
Disse medier glemmer totalt at omtale, at den igangværende konflikt ikke kun går tilbage til 7. oktober 2023, men har sine rødder i menneskealdres israelske besættelser.
Trist – at jeg som amatørskribent skal gøre professionelle journalister opmærksom disse forhold.
De samme journalister ved givetvis, at Israel har interneret helt unge palæstinensiske mennesker i israelske fængsler, uden at de var stillet for en dommer. En straf der kan handle om måneder og år. Måske man kunne kalde dette for en systemkidnapning fra Israels side?!
Disse journalister kunne have omtalt Israel som dels besætterstat og dels terroriststat. Amnesty International omtaler i deres rapporter, at Israel er en stat, hvor palæstinensiske borgerne i Gaza, på Vestbredden og i Israel behandles dybt forskelligt: Israelerne bedømmes ud fra den almindelige strafferet – palæstinenserne ud fra militær strafferet, der opererer med disse langt alvorligere straffe.
Trist – at jeg som amatørskribent skal gøre professionelle journalister opmærksom disse forhold.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.