Udtalelse
Tre er døde, og seks er kommet til skade ved en af de alvorligste arbejdsulykker i mange år hos den rige landmand og forretningsmand Kurt Brusgård Poulsen, der blandt andet ejer Flemløse Biogasanlæg ved Assens.
To af de døde er unge mænd på 20-25 år.
Byggeriet, der var i gang, blev foretaget af en tysk hovedentreprenør og en belgisk underentreprenør. Og det er dem, der har det juridiske ansvar for at sørge for en sikker arbejdsplads.
Hvornår ser vi den første beskæftigelsesminister, der tager denne opgave så alvorlig, at ulykkestallene for alvor bliver bragt ned?
Endnu en gang har arbejdsgivere undladt at leve op til deres pligt til at overholde arbejdsmiljøloven, der beskriver, at det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at arbejdsmiljøet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Man skal kunne gå på arbejde uden at risikere sit liv og helbred. Det har vi hørt fra beskæftigelsesminister efter beskæftigelsesminister, når ulykkerne sker.
30-40 mennesker dør hvert år ved arbejdsulykker. Cirka 49.000 kommer ud for arbejdsulykker hvert år. Omkring 19.000 pådrager sig en arbejdsbetinget lidelse hvert år. Heraf dør omkring 2.000.
Men kan det undgås? Ja, det kan det. Hvis ikke profitten hos en del arbejdsgivere kommer i første række. Og hvis ikke regering efter regering er så fodslæbende med at investere i et bedre arbejdsmiljø.
Det er grotesk, at der i finansloven for 2025, der blev vedtaget forleden, indeholder besparelser på Arbejdstilsynet, der skal kontrollere, at sikkerheden er i orden.
Gang på gang har skiftende ministre afvist fem vigtige krav fra fagforeninger og blandt andre Enhedslisten, som kunne forbedre det forebyggende arbejde:
Der skal være arbejdsmiljørepræsentanter på alle arbejdspladser med fem eller flere ansatte. Og de skal have adgang til en grundig årlig efteruddannelse.
Der skal etableres en lovpligtig arbejdsmiljørådgivning for alle små og mellemstore virksomheder. Og udenlandsk arbejdskraft skal uddannes meget bedre om arbejdsmiljø, end tilfældet er.
Arbejdstilsynet skal have fordoblet antallet af ansatte, og de skal have en meget bedre uddannelse.
Straffen for overtrædelser skal være hårdere. Bøderne står slet ikke mål med de fortjenester, mange arbejdsgivere har, når de sparer på det forebyggende arbejde. Ved ulykker som ved Assens skal arbejdsgiverne kunne fradømmes retten til at have ansatte.
Fagforeningernes arbejdsmiljøansatte skal have fri adgang til alle arbejdspladser for at tjekke arbejdsmiljøet.
Udover smerte og afsavn for de ramte og deres familier koster det årligt samfundet 80 milliarder kroner i behandling, sygehusudgifter, sygepenge og produktionstab. Det er meningsløse udgifter, som kunne spares, hvis der bliver investeret i forebyggende arbejde.
Hvornår ser vi den første beskæftigelsesminister, der tager denne opgave så alvorlig, at ulykkestallene for alvor bliver bragt ned?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
