Enhedslistens politik er skandaløs, de lovede i deres program fra 2003, at arbejde for fred og socialisme.
Så protesterede borgerskabet over at ordet ´revolution´ fandtes i programmet, og straks blev det piillet ud.
Enhedslisten er som en benfri sild – et parti uden rygrad!
Tusinder af dræbte, et lands økonomi i ruiner og Ukraine fortsætter ødelæggelserne af Ukraine med hidtil uset bistand fra USA, NATO, EU og Storbritannien.
Det er ikke småpenge USA, NATO, EU og Storbritannien anvender på deres krig i Ukraine. I Danmark sagde næsten samtlige partier på Borgen ja til bevæbning af Ukraines bønder og arbejdere efter at have lyttet til meget stærke meningsdannere fra partiet Venstre.
Kun De frie Grønne sagde nej!
Meningsdannerne forsøgte sig også overfor Dialogforum; men vi sagde klart nej og henviste til, at en grundig diskussion og stillingtagen til Minskaftalerne formodentligt kunne have afværget krigen: Donbass selvstændig, Krim som russisk republik og Ukraine udenfor NATO.
Vi må ikke glemme, at dialog er vejen frem.
Vi må ikke glemme, at dialog er vejen frem; men det tillod NATO ikke. I dag ville jeg så gerne vide, hvorfor var det så vigtigt for for eksempel Enhedslisten at bryde med sin egen politik og sige ja til bevæbningen af bønder og arbejdere i Ukraine? Holder Enhedslistens ja stadigvæk efter 188 dages krig og mange tusinde dræbte?
Ukraine har efterhånden bombet Donetsk sønder og sammen. Fru von der Leyen har lovet, at dine og mine penge skal gå til en genopbygning. Ukraine kan fortsætte med at smadre Ukraine i tæt samarbejde eller måske rettere på foranledning af NATO, USA, EU og Storbritannien. Det er ikke kun økonomien, der ligger i ruiner.
Hvem var meningsdannere i Enhedslisten?
Jeg håber, at både Rusland og Ukraine vil vinde freden i Europa. Alternativet ser mere og mere ud til en meget alvorlig, muligvis altødelæggende storkrig i Europa. Europa har allerede lagt jord til to verdenskrige. Den sidste kostede mere end 50.000.000 mennesker livet; heraf 27.000.000 russere. Danmarks førende meningsdanner i spørgsmål vedrørende Ukraine er ingen ringere end Anders Fogh Rasmussen.
Måske skulle vi tage en fornuftig snak med hr. Anders?
Med disse ord vil jeg hermed åbne tirsdag den 30. august 2022 og ønske dig en rigtig god dag.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


