På grund af stærk økonomi
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Et kendt ordsprog lyder: “Hvis der er to jøder, er der tre meninger.”
Den israelske krig i Gazastriben har udvidet afstanden mellem zionisterne og de ideologiske forsvarere af Israel på den ene side og de jøder, der afviser zionismen og ideen om en separat stat for jøderne på den anden, men der er mange jøder, der befinder sig i midten mellem de to sider. Selv om de kritiserer Israels politik, sætter de for det meste ikke spørgsmålstegn ved Israels ret til at eksistere.
I erkendelse af denne kendsgerning bruger den israelske regering udtrykket “en eksistentiel trussel mod Israels overlevelse” for at samle så mange af verdens jøder som muligt på sin side.
Beskyldninger om antisemitisme
Israel har påtaget sig offerrollen ved at bruge påstande om trusler og antisemitisme mod jøder i Europa. Israels hensigt er at samle støtte fra Vesten i almindelighed, men også at opnå en utvetydig støtte fra verdens jøder til Israels nuværende politik.
Vestlige og israelske medierapporter om krigens negative konsekvenser for jødiske samfund i Vesten er intet andet end brændstof for at mobilisere verdens jøder til at støtte Israels krig i Gaza.
Det er besynderligt, at mange af nutidens jødiske samfund, der er aktive mod folkemordet i Gazastriben og kræver frihed og retfærdighed for Palæstina, nu står over for beskyldninger om antisemitisme.
Målgruppen for disse medierapporter er de mange jøder, der står side om side med palæstinenserne i kravene om både at afvise folkemordet i Gaza, og at besættelsen skal afsluttes.
Disse jøder tager afstand fra folkemordet i Gaza i “jødernes” navn og fordømmer den zionistiske bevægelse.
Siden begyndelsen af folkemordet mod Gaza har vestlige medier og politikere omtalt, at forekomsten af trusler mod det jødiske samfunds interesser i flere lande er steget, men observationer, der er foretaget i disse lande, afkræfter dette trusselsnarrativ.
I Danmark har vi ikke været vidne til noget angreb på jødiske institutioner efter 7. oktober 2023 eller på jødiske individer, og på trods af dette stiger den danske politiske snak om fremkomsten af antisemitisme. Når man undersøger disse påstande, bliver det klart, at der er tale om aktiviteter, der kræver stop for krigsforbrydelser begået af Israel, og ikke aktiviteter der er rettet mod det jødiske samfund.
I København udtalte den jødiske rabbiner Yair Melchior den 9. november 2023, at han blev chikaneret, mens han befandt sig på et tog i København, hvor en person spyttede på ham, øjensynligt fordi han bar en jødisk kalot.
Han var på vej for at give et tv-interview til TV2 om antisemitisme.
TV2 har ikke haft mulighed for at efterprøve overrabbinerens udlægning af hændelsen.
Blandt andet blev dette udsagn brugt i danske politikeres udmeldinger om stigende antisemitisme, og den omdiskuterede lov om bekæmpelse af antisemitisme i Danmark blev senere vedtaget.
Dette kommer, samtidig med at vi er vidne til, at et stort antal medlemmer af det jødiske samfund deltager i de mange pro-palæstinensiske demonstrationer i Københavns gader, mens de bærer skilte om, at de er jøder, og de har aldrig været udsat for nogen form for antisemitisme eller chikane.
Når man analyserer mange rapporter om voksende had til jøder, er der faktisk ingen belæg for dette jødehad. Der er som oftest tale om solidaritetsbevægelsers fordømmelser af den israelske besættelse og krav om frihed for Palæstina.
Solidaritet med Palæstina
Ifølge mange europæiske rapporter synes solidaritet med Palæstina og krav om dets frihed at være blevet klassificeret som “antijødiske handlinger”, hvilket er upræcist, blandt andet fordi denne bølge af solidaritet med Palæstina også involverer jøder.
Det er besynderligt, at mange af nutidens jødiske samfund, der er aktive mod folkemordet i Gazastriben og kræver frihed og retfærdighed for Palæstina, nu står over for beskyldninger om antisemitisme.
Antisemitismelove bruges nu både til at bekæmpe kritikere af Israel og europæere, der protesterer mod folkemordet på palæstinenserne, som det er tilfældet i en række europæiske lande. Det er en kendsgerning for eksempel i Tyskland, hvor man overvåger og retsforfølger pro-palæstinensiske europæere.
Hvad er antisemitisme?
Der er to forskellige definitioner af antisemitisme:
International Holocaust Remembrance Alliance IHRA Definition af antisemitism.
De centrale personer bag IHRA’s grundlæggelse inkluderer den tidligere svenske statsminister Göran Persson, som tog initiativ til oprettelsen i 1998. Derefter spillede Kenneth Stern og Andrew Baker vigtige roller i udarbejdelsen af IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme i 2016.
Stern og Baker, tilknyttet The American Jewish Committee (AJC), var nøgleaktører i lobbyarbejdet for at få en ny, mere omfattende definition af antisemitisme, der også inkluderer kritik af Israel, anerkendt internationalt.
Kenneth Stern og Andrew Baker er hovedforfattere og fortalere for IHRA’s arbejdsdefinition af antisemitisme fra 2016. Med baggrund i AJC og pro-israelske organisationer defineres antisemitisme, som blev vedtaget af International Holocaust Remembrance Alliance (IHRA) i 2016: “Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, som kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske manifestationer af antisemitisme er rettet mod jødiske eller ikke-jødiske individer og/eller deres ejendom, mod jødiske samfundsinstitutioner og religiøse faciliteter.”
Den er ikke juridisk bindende og ledsaget af 11 illustrative eksempler, hvoraf syv vedrører Israel.
Disse eksempler har til formål at vejlede identifikationen af antisemitisme, herunder når kritik af Israel kan krydse ind på antisemitisk territorium.
Kritikere udtaler, at IHRA’s definition er vag, og at dens eksempler, især dem, der involverer Israel, kan bruges til at kvæle legitim kritik af israelsk politik og undertrykke ytringsfriheden, især vedrørende palæstinensiske rettigheder.
Jerusalem Declaration on Antisemitism (JDA)
JDA’s erklæring, der blev udgivet i 2021 af en gruppe internationale forskere, blev oprettet som en direkte reaktion på mangler i IHRA-definitionen, især dens mangel på klarhed og tendens til at sammenblande kritik af Israel med antisemitisme.
JDA definerer antisemitisme som: “Diskrimination, fordomme, fjendtlighed eller vold mod jøder fordi de er jøder.”
Den giver 15 retningslinjer herunder specifikke eksempler på, hvad der er og ikke er antisemitisk i forhold til Israel og zionismen.
JDA skriver udtrykkeligt, at kritik af Israel, zionisme eller israelsk politik ikke i sig selv er antisemitisk. JDA sigter mod at trække en klarere linje mellem antisemitisme og legitim politisk diskurs og siger, at IHRA’s definition udvisker denne skelnen og kan delegitimere palæstinensernes og andres kritik over for Israel.
Antisemitismeloven i Danmark
Den danske regering, under statsminister Mette Frederiksen, har tilkendegivet, at man vil indføre IHRA’s definition som en vejledende ramme for myndigheder og politikere i kampen mod antisemitisme.
Der har dog været kritik fra eksperter i Danmark om, at brugen af IHRA-definitionen kan begrænse ytringsfriheden, især i forhold til kritik af Israel, da nogle af IHRA’s eksempler kan opfattes som at sammenblande kritik af Israel med antisemitisme.
Israel, jødernes stat!
Når Israel hævder at være en stat for alle verdens jøder, gør det alle verdens jøder til gidsler for Israels politik og handlinger. Blandt jøderne er der dem, der betingelsesløst støtter Israel, og der er dem, der fordømmer det, men ingen af dem påvirker på nogen måde Israels handlinger.
De er som fodboldfans, der følger udviklingen fra tribunerne.
At angribe jøder som reaktion på den israelske hærs handlinger mod palæstinenserne er ikke kun et udtryk for antisemitisme; det er også en stærk støtte til zionismens grundlæggende princip, som er, at “jøder kan kun leve i sikkerhed i Israel”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
