STØT BORGERFORSLAG !!!!!!!
GÅ IND PÅ BORGERFORSLAG.
DER ER NU 3 BORGERSLAG DER STØTTER ET BESAT FOLK.
SELV OM DET ENE FORSLAG HAR OVER 50.000 STØTTER.
ER DET VIGTIG AT BLIVE VED – ER NU OVER 60.000 STØTTER.
Omme bag de mure her – Folketinget – sidder de folk, der udtrykker den danske politik over for det palæstinensiske folk.
Det palæstinensiske folk, der siden Nakba i 1948 er blevet svigtet, dag for dag, år for år.
En måde, den danske politik kommer til udtryk på, er gennem FN. Generalforsamlingen i FN har – som I sikkert ved – netop vedtaget en resolution om våbenhvile og humanitær hjælp til Gaza – de samme krav, som vi står her for – i dag, i går, og vi står her i morgen og hver eneste dag, til Israel stopper sit folkemord med at indgå våbenhvile.
Som I ved, gav Danmark ikke våbenhvilen og nødhjælpen sin stemme. Danmark lod være at stemme og har dermed accepteret bomberne.
Det er forkasteligt og forbryderisk for et land at holde sin kæft i den situation.
Forkasteligt, ja, men ikke nyt.
Et lille kig i FN’s arkiver – og jeg forstår godt, hvorfor danske journalister ikke gør det alt for ofte, for søgemaskinen er svær at bruge – men et lille kig viser, at Danmark før har lurepasset, når det kommer til palæstinenserne.
Leve Palæstina – boykot Israel!
Sidste år, for eksempel. FN’s komite for palæstinensernes umistelige rettigheder – FN har sådan en komite – vedtog en resolution, der bekræfter netop de rettigheder.
Det er retten til selvbestemmelse, retten til national uafhængighed og selvstændighed og retten til at vende tilbage til deres land.
Vi kan tilføje retten for et besat folk til modstand mod besættelsen.
Men da FN lige rutinemæssigt ville bekræfte palæstinensernes umistelige rettigheder, lod Danmark være at stemme for. Har det palæstinensiske folk så pludseligt mistet de rettigheder i det officielle Danmarks øjne?
Lad os håbe, det bare var en afstemning tidligt på morgenen og ikke ond vilje.
Går man længere tilbage – i 2014, da Israel bombede løs i Gaza – kunne Danmark faktisk godt stemme for FN’s generalforsamling, når de opfordrede til stop for mord, død og ødelæggelse.
Israel tørrede røv i den resolution. Papir alene stopper desværre ikke bomber.
Men hvis Danmark – de politikere, der sidder der – bag de her mure – ikke kan støtte blot en våbenhvile og humanitær hjælp – nu hvor et gedigent folkemord sker hver time og hvert minut for åben skærm på alle kanaler og platforme – hvad kan de så?
Et svar er – vi har ikke tid at vente på dem. Vi må gøre det selv – os, her – må stoppe det israelske folkemord på Palæstina. Vi må støtte de aktivister, der her til morgen blokerede for våbenfabrikken Terma og sørgede for, at der i hvert fald i de seks stive timer ikke kom nye våben til Israel.
Vi må boykotte alle israelske varer, hvor vi ser dem, butik eller apotek, så de kroner i hvert fald ikke bliver til mord. Vi må samle os, mobilisere, vi må gå på gaden hver dag, hver del af byen, til Israel stopper sit folkemord og går med på en våbenhvile.
Israel har generalerne, præsidenterne, direktørerne – Palæstina har vore hjerter – og vore aktioner!
Leve Palæstina – boykot Israel!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
STØT BORGERFORSLAG !!!!!!!
GÅ IND PÅ BORGERFORSLAG.
DER ER NU 3 BORGERSLAG DER STØTTER ET BESAT FOLK.
SELV OM DET ENE FORSLAG HAR OVER 50.000 STØTTER.
ER DET VIGTIG AT BLIVE VED – ER NU OVER 60.000 STØTTER.
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.