Vestens konstante stræben efter imperialisme og kontrol over verdensordenen er en tragisk gentagelse af en historie, der nægter at lære af fortidens fejl. Denne stædige fastholdelse af en politik, der søger at dominere og udnytte snarere end at samarbejde og støtte, skaber en skæv verdensorden, hvor kun en brøkdel af verdens befolkning føler sig repræsenteret. Vestens rationale og ønsker afspejler nemlig kun én tredjedel af verdens opfattelse – og ignorerer dermed to tredjedele af menneskeheden, hvis stemmer og perspektiver konsekvent bliver undertrykt eller overset.
Verden har ikke brug for en ny imperiemagt, men for ægte lederskab baseret på respekt, lighed og retfærdighed.
Hvorfor er det, at Vesten altid søger at pege fingre ad andre, diktere løsninger og blande sig i suveræne nationers anliggender? Svaret ligger i en manglende vilje til at konfrontere sine egne fejl og mangler. Ved at fokusere på eksterne trusler og problemer kan man undgå den ubehagelige selvrefleksion, der afslører de mange revner i eget fundament. Social ulighed, systemisk racisme og en miljøkrise, der truer hele kloden, bliver alt for ofte ignoreret eller skubbet i baggrunden, mens man hellere taler om andre landes demokratiske underskud eller menneskerettighedsbrud.
Denne imperialistiske tilgang er ikke bare hyklerisk; den er også destruktiv. Når Vesten dikterer betingelserne for global politik og økonomi, tvinges andre regioner til at underkaste sig en orden, der ikke tager hensyn til deres unikke behov og virkeligheder. Dette skaber en verden, hvor magt er vigtigere end retfærdighed, og hvor de stærke udnytter de svage uden skam. Vesten burde i stedet vende blikket indad, erkende sine egne fejl og arbejde på at forbedre sig selv, før det kaster sten mod andre. Verden har ikke brug for en ny imperiemagt, men for ægte lederskab baseret på respekt, lighed og retfærdighed.
Hvis Vesten ikke begynder at kigge indad, risikerer vi at gentage fortidens tragedier – og denne gang vil konsekvenserne være endnu mere alvorlige. Vi står ved en korsvej, og det er på tide at vælge vejen mod selvindsigt og globalt samarbejde frem for den gamle sti, der fører mod konflikt og undertrykkelse. Det er tid til at rive sløret af den imperialistiske facade og tage et ærligt blik på os selv. For kun når vi anerkender, at verdens fremtid ikke kan bestemmes af én tredjedel, men må formes af alle, kan vi skabe en retfærdig og bæredygtig verdensorden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.