I maj 2023 blev firewall-udstyr hos 22 danske virksomheder ’kompromitteret’ – brudt eller omgået – og deres IT-systemer blev udsat for kritiske trusler. Denne hændelse åbnede for alvor den danske offentligheds øjne op for risikoen for cyberangreb; både fra kriminelle netværk og fra fremmede stater, især fra Rusland som følge af krigen i Ukraine.
Cyberangrebene indgår i en række af såkaldte hybride virkemidler, som ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste omfatter politiske, økonomiske, informationsmæssige og militære redskaber; herunder sabotageaktioner mod kritisk infrastruktur.
Der er altså grunde nok til at standse krigen. Også fordi vi i forvejen har nok af problemer; nemlig dem som ’business as usual’ udsætter Vestens borgere og samfund for.
Den hybride krigsførelse vil fortsætte, så længe krigen i Ukraine fortsætter, og sikkert også så længe fronterne er trukket så skarpt op, som de er i dag; mellem på den ene side os i Vesten – med “den frihed og den verdensorden, som har skabt rammerne for vores gode og trygge liv“, som statsministeren siger. Og på den anden side Rusland, Iran, Nordkorea og Kina, som ifølge statsministeren virkelig ikke kan lide os.
Voldshandlinger
Dog er ikke alle vores dårligdomme af russisk oprindelse. Faktisk er vi i Vesten selv i stand til at fostre mange af dem. Ikke blot problemer med cybersikkerhed og kritisk infrastruktur, som vi vender tilbage til; men også med mere krigslignende hændelser som skyderier og bombeattentater.
Våbenproblemet i USA er velkendt. Sidste år døde 40.870 amerikanere som følge af brug af skydevåben. 248 af disse var børn under 12 år og 1.168 teenagere under 18. (Hjemmesiden besøgt 6. januar 2025).
Tallene inkluderer selvmord, heriblandt selvmord begået af veteraner fra USA’s ’krig mod terror’. Siden angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 har over 7.000 amerikanske soldater mistet livet i lande som Afghanistan, Irak, Syrien med flere. Men samtidig har hele 30.000 tjenestegørende og veteraner fra netop disse udsendelser begået selvmord.
Som den 37-årige Matthew Livelsberger fra Colorado Springs, der nytårsdag skød sig selv og sprængte sin Tesla Cybertruck i luften uden for Trump-hotellet i Las Vegas. Den højt dekorerede elitesoldat og veteran fra flere udsendelser kæmpede med psykiske problemer og led af PTSD.
Livelsberger efterlod sig notater, hvori han hyldede Donald Trump, men advarede om, at USA er “på vej mod kollaps”, og at “vores soldater er færdige med at kæmpe i krige, der ikke har et klart mål eller slutdato”. Livelsberger begrundede sit opsigtsvækkende selvmord med ordene: “Jeg havde brug for at rense mit sind for de brødre, jeg har mistet, og befri mig selv for byrden af de liv, jeg tog.“
Årsskiftet blev som bekendt også præget af to forfærdelige terrorhændelser. Kort før jul i tyske Magdeburg zigzaggede en BMW igennem julemarkedet, dræbte seks personer og sårede over 200. Og nytårsdag pløjede en lastbil ind i det overfyldte franske kvarter i New Orleans og dræbte 14 mennesker, mens 30 andre blev såret.
Gerningsmanden fra Magdeburg var en 50-årig læge fra Saudi-Arabien, der havde boet i Tyskland siden 2006 og var kendt for sine antiislamiske holdninger. Gerningsmanden fra New Orleans var en 42-årig amerikansk statsborger, veteran fra hæren og tidligere udsendt, som op til terrorhandlingen havde uploaded videoer på Facebook til støtte for Islamisk Stat.
Terroranslagene i Magdeburg og New Orleans blev ikke udført af udenlandske aktører og følger således mønstret fra de senere års terrorangreb i Europa. Disse er oftest udført af personer, der enten er født og opvokset her eller har boet her igennem lang tid. Mange af terroristerne har været påvirket af radikaliserede ideologier og ekstremistiske miljøer, som de enten har fundet lokalt, online eller gennem personlige netværk.
Pointen er, at radikaliseringen skyldes en kombination af faktorer, såsom marginalisering, sociale problemer og identitetskriser der alle er opstået i samspillet mellem individ og samfund, og som vores, de vestlige stater og samfund derfor har et medansvar for. Lige såvel som vi har ansvaret for udbredelsen af skydevåben i samfundet, hvilke krige vi sender vores unge mænd ud i, og hvordan disse modtages og integreres i samfundet, når de vender hjem igen med ar på krop og sjæl. Intet af dette er fremmed magters ansvar.
Lokale cyberproblemer
Men fremmed magter må til gengæld tage ansvaret for angreb på Vestens kritiske infrastruktur. Således var det sandsynligvis russerne, der flere gange før jul forsøgte at ødelægge datakabler på bunden af Østersøen og dermed endnu engang udbredte krigen til større dele af Europa.
Men udbredelsen sker dog ikke alene som følge af russisk aktivitet. I hvert fald efterlyser de tyske myndigheder fortsat en ukrainsk dykker, som mistænkes for at have medvirket til at gennemføre sabotagen i september 2022 mod de to Nord Stream-ledninger, som førte naturgas fra Rusland til Tyskland. Og det er vel heller ikke usandsynligt, at USA har spillet en rolle i forbindelse hermed. I hvert fald gjorde præsident Biden det tidligt klart, at ledningerne måtte lukke i tilfælde af krig. “Hvis Rusland invaderer – det vil sige, hvis kampvogne eller tropper krydser grænsen til Ukraine – vil der ikke længere været noget, der hedder Nord Stream 2“, sagde han i februar 2022 foran den samlede verdenspresse.
Som bekendt førte sabotagen til højere energiomkostninger for Tyskland og øget brug af fossile brændstoffer, især af flydende naturgas fra USA. Vesten spænder således ofte ben for sig selv. Heldigvis sjældent som følge af opsigtsvækkende sabotagehandlinger som denne; også sjældent som følge af hybridkrigsførelse og cyberangreb. Men alt for ofte som følge af det, man kunne kalde fejl i den daglige drift.
Nedbrud i IT-systemer, datatab, driftsforstyrrelser, produktivitetstab med videre er ikke så dramatiske og slet ikke så voldelige. Ikke desto mindre er der tale om alvorlige benspænd, der er dyre for samfundet, tager borgernes tid, hæmmer produktionen og koster virksomhederne ressourcer og penge.
Tænk på den torsdag i november sidste år, da både togtrafikken og TDC’s netværk kom i store problemer. Tusindvis af passagerer blev fanget, da Banedanmarks digitale signalsystem brød sammen. Driften på mange jyske strækninger måtte indstilles, og først sent på dagen kom signalsystemet igen op at køre, så togdriften så småt kunne genoptages – dog med forsinkelser og aflysninger. BaneDanmark slog senere fast, at der ikke var noget, som havde tydet på “ekstern påvirkning af systemet”; altså ingen russere, derimod egne IT-problemer.
Samme dag kom også TDC i problemer med sporadiske udfald over hele landet på både deres internet og mobilnetværk. Flere steder var det ikke muligt at ringe 112, og myndighederne måtte derfor sende køretøjer på gaden, som borgere kunne henvende sig til, hvis de havde akut brug for lægehjælp. Også TDC afviste, at netværksnedbruddet skyldtes et cyberangreb, men at problemerne var opstået i forbindelse med en opdatering hos internetudbyderen.
Globale cyberproblemer
Vores lokale problemer var dog intet i sammenligning med det globale nedbrud i juli måned sidste år, som menes at have ramt 8,5 millioner enheder. Nedbruddet skyldtes en fejl i forbindelse med opdateringen af et antivirusprogram, som fik computere med Windows til at gå ned. Microsoft anbefalede sine kunder at genstarte deres computere op til 15 gange for at løse problemet.
Flere steder i verden ramte fejlen virksomheder og offentlige institutioner med videre. Hospitaler havde problemer med at få adgang til vitale systemer; i Danmark blev Hovedstadens Beredskab ramt, sådan at automatiske brandalarmer ikke gik videre til brandvæsenet. Globalt blev over 4.200 flyvninger aflyst, og i København oplevede de flyrejsende lange ventetider. I flere lande oplevede banker og supermarkeder driftsforstyrrelser, og millioner af transaktioner blev forhindret. I Australien blev en hel tv-station ude af stand til at sende.
Mig bekendt foreligger der ingen estimater over de samlede økonomiske konsekvenser af nedbruddet. Dog oplevede det pågældende firma bag antivirusprogrammet et betydeligt økonomisk tilbageslag, idet firmaets aktiekurs faldt med mere end 15 procent i den tidlige handel efter hændelsen. Firmaet blev mødt med kritik for utilstrækkelig testning af opdateringen før dens udrulning. Eksperter mente, at en mere grundig testproces kunne have forhindret det omfattende nedbrud.
Mon ikke mange af os kan nikke genkendende til noget af dette? De mange små og de lidt større eksempler på utilstrækkelig testning af softwareopdateringer resulterer ikke sjældent i driftsforstyrrelser og systemnedbrud. Ofte ligger der økonomiske overvejelser bag beslutningen om at nedprioritere testning; tests er dyre og tidskrævende og forsøges derfor automatiseret, hvilket dog ikke altid er tilstrækkeligt til at opretholde en uhindret drift.
De jævnlige cyberproblemer med negative konsekvenser for borgere og virksomheder skyldes således ikke indblanding fra fremmede magter. Derimod ofte at driften har fokus rettet på profitmaksimering frem for behovsopfyldelse. I den daglige ’business as usual’ foregår der derfor en problemeksport fra den enkelte virksomhed til omverdenen, som får påduttet de omkostninger, virksomheden ikke kan bære uden at svække sin konkurrencedygtighed.
Andre – og større – problemer
Når vi taler om trusler mod kritisk infrastruktur, kan vi ikke undgå at nævne den største af dem alle, nemlig klimaforandringerne. Temperaturen forventes at stige med 2,6-3,1 grader inden udgangen af århundredet. “For dig i dag betyder det måske forskellen på, om du skal tage en trøje eller en jakke på. For menneskeheden er det forskellen mellem overlevelse og udryddelse”, skriver den tidligere leder af Labour Jeremy Corbyn i The Guardian.
Paris og Berlin vil blive ramt af hedebølger. New York vil opleve hyppige stormfloder. Kystbyer vil blive oversvømmet, og 800 millioner menneskers hjem vil ende under vand. I store dele af troperne og Den Mexicanske Golf vil grænsen for, hvad menneskekroppen kan overleve, blive overskredet.
Ifølge en undersøgelse fra Monash University i Melbourne var ekstremt vejr sandsynligvis skyld i 9,4 procent af alle dødsfald på verdensplan mellem 2000 og 2019. Bare det seneste år har hedebølger dræbt 1.500 mennesker i Myanmar, oversvømmelser har påvirket mere end 700.000 mennesker i Østafrika og gjort over 400.000 hjemløse i det sydlige Brasilien.
Og i skrivende stund ødelægger store naturbrande hele kvarterer i Los Angeles; bygninger og boliger står i flammer, mens beboere evakueres over hals og hoved. Ifølge Ekstra Bladets journalist i USA Ditte Lynge “er det som at træde ind i en dommedagsfilm. Nabolag, huse, skoler og restauranter er brændt ned”.
Over 12.000 bygninger er beskadiget eller ødelagt, og over 150.000 personer er evakueret. 24 personer er indtil videre døde i brandene, der dækker cirka 152 kvadratkilometer, et område lidt større end Samsø.
Ifølge myndighederne er der tale om en sundhedskrise for de cirka ti millioner, der bor i området. De påvirkes af røgen og opfordres derfor til at bære mundbind. Desuden er der også blevet indført udgangsforbud og tvangsevakueringer i håb om at forhindre plyndringer og undgå dødsfald.
Selvom brandene især foregår i de rigere kvarterer, så er almindelige indbyggere også ramt, og mange har nu mistet deres huse. Forsikringsselskaberne har ikke villet forny forsikringer i området, netop fordi brandfaren er så høj.
Herhjemme er det ikke ild, men vandet der truer. Regeringen vil derfor opprioritere beredskabet og sikre byer og samfund med bygning af diger, dæmninger, afvandingskanaler og så videre. Og med god grund, for behovet er stort. Alene siden årtusindskiftet er der opført knap 7.000 bygninger i områder, hvor Kystdirektoratet vurderer, at der er risiko for stormflod og oversvømmelse i tilfælde af en 100-årshændelse.
Og i fremtiden skal vi vænne os til, at den slags hændelser sker meget oftere. “Med den kurs vi har, vil 100-årshændelser gå fra at være noget, som vi har hvert hundrede år, til noget, som vi ser hvert andet eller tredje år”, sagde Mark Payne fra Danmarks Meteorologiske Institut til dr.dk, efter stormfloden i oktober 2023 havde hærget Danmark, og sommerhuse var blevet oversvømmet, veje skyllet væk og bådhavne lagt øde.
Krigen i Ukraine er en katastrofe. Hundredtusinder soldater og titusinder af civile er dræbt. Byer og samfund er ødelagt, og Ukraines økonomi er ramt meget voldsomt. Dertil kommer konflikten mellem Vesten og Rusland, som fører cyberangreb og hybrid krigsførelse med sig.
Der er altså grunde nok til at standse krigen. Også fordi vi i forvejen har nok af problemer; nemlig dem som ’business as usual’ udsætter Vestens borgere og samfund for.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.