Vi, de undertegnede kommunist- og arbejderpartier, udtrykker hermed vores stærkeste fordømmelse af de eskalerende israelske forbrydelser mod de palæstinensiske, libanesiske og alle andre folk i Mellemøsten.
Efter måneder med den folkemorderiske krig mod Gaza, som har resulteret i drab på titusinder af civile – herunder 12.000 børn – og massiv ødelæggelse af skoler, hospitaler og infrastruktur, er vi nu vidne til en ny fase af morderisk aggression mod Libanon og indledningen af en fuldskala-invasion af landet. Det har ført til en humanitær katastrofe i løbet af de sidste par uger, hvor mere end 2000 libanesere er blevet martyrer, mere end 10.000 er blevet såret, og omkring 1,2 millioner borgere er blevet tvunget til at forlade deres hjem og søge ly i andre regioner, på gaden, i biler og i telte.
De imperialistiske regeringer, især dem i USA og NATO-landene, er ansvarlige for de forbrydelser, der begås mod det palæstinensiske og libanesiske folk …
Mordene på Hamas-lederen Ismail Haniyeh i Teheran og Hizbollahs generalsekretær Hassan Nasrallah i Beirut har resulteret i gengældelsesangreb med missiler fra Iran mod israelske mål. Vi mener, at disse aggressive handlinger og forbrydelser udført af den zionistiske stat med fuld støtte fra de imperialistiske magter fører Mellemøsten ind i en katastrofal konfliktcyklus og muligvis en regional krig.
De imperialistiske regeringer, især dem i USA og NATO-landene, er ansvarlige for de forbrydelser, der begås mod det palæstinensiske og libanesiske folk, ved at være fuldt involveret i oprustningen af Israel og åben støtte gennem alle de finansielle, politiske, diplomatiske, medie- og efterretningsressourcer, de har til rådighed, samt ved at sende deres luft- og flådestyrker til regionen som forberedelse til bredere aggressioner.
Vi udtrykker hermed vores fulde solidaritet med folkene i regionen, især det libanesiske og palæstinensiske folk og deres retmæssige modstand i alle dens former for at opnå deres befrielse og uafhængighed.
Vi hylder den vedholdenhed, standhaftighed og modstand, som folkene i regionen udviser, herunder kommunistiske og progressive kræfter, der kæmper for national befrielse, uafhængighed og suverænitet.
Vi opfordrer til en øjeblikkelig og betingelsesløs våbenhvile i Gaza. Vi støtter ophøret af besættelsen af Palæstina samt garantien for retten til selvbestemmelse og oprettelsen af en fuldt ud suveræn palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad. Vi opfordrer til, at alle flygtninge vender tilbage.
Vi opfordrer desuden til øjeblikkelig og betingelsesløs tilbagetrækning af alle israelske militærstyrker, der besætter suveræne områder i Sydlibanon og Golan-højderne i Syrien, og til at indstille bombardementerne af områder i Syrien, Iran, Yemen og længere væk.
I forlængelse af dette opfordrer vi til at stoppe al eksport af militært udstyr, ammunition og teknisk bistand til den israelske besættelseshær. Vi opfordrer til, at Den Internationale Domstols (ICJ) afgørelser vedrørende den israelske folkemordskrig i Gaza opretholdes og gennemføres uden forsinkelse eller forhindring.
Vi opfordrer også verdens folk og de kommunistiske, arbejder- og progressive kræfter i forskellige lande til at støtte væksten og styrkelsen af den brede politiske, folkelige og mediemæssige solidaritetskampagne for at opnå en øjeblikkelig våbenhvile og sætte en stopper for den zionistiske aggression og dens forbrydelser mod det libanesiske og palæstinensiske folk og alle folk i regionen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.