Interview
Når Mette Frederiksen siger de tre ord, skal der en del klude til for at tørre hendes mundvand væk, og utallige andre ministre og folkevalgte får så blanke hundeøjne, at man skulle tro, de lige havde opdaget, at Jorden ikke er flad.
Inden jeg præciserer, hvorfor de involverede er historieløse og dybt uansvarlige over for selve problemstillingen, så er det selvfølgelig korrekt, at de involverede parter i Den Grønne Trepart har skrevet historie, men det er ikke ensbetydende med, at det er banebrydende, revolutionerende og eller transformerende historisk.
I Danmark har vi et Folketing, som åbenlyst tillader virksomhedskriminalitet mod vores del af den planet, vi bor på. Alle ser på, læser og hører om det, og ingen som i ingen gør noget.
“Vi” ved, at landbrugets brug af pesticider har skadet vandløb, søer, fjorde og havene. Faktisk er de skader, som har involveret død og ødelæggelse, ikke anderledes, end når der bruges kemiske våben i krig. Og landbruget som enhed og industri-lobbyistforbundet med de folkevalgte ved det også. Og det samme gør et utal af forskere og nogle få kritiske journalister.
I en indskudt bemærkning eller snarere som udformet som et spørgsmål: “Kunne det tænkes, at Alzheimer, demens, hyppigere og hyppigere kræfttilfælde og den nedsatte fertilitet hos både mænd og kvinder har rod i den overdrevne brug af pesticider og andre kemikalier?” Vi får det jo ind via maden, drikkevandet, når vi bader, og når vi gerne vil have en god naturoplevelse.
Når man tager et lille smugkig ind i den danske lovgivning, der vedrører klima, natur og miljø og for eksempel undersøger, hvem der har tilsynspligten i forhold til landbruget, som erhverv og industri, så er det jo helt tydeligt, at bolden i den sidste ende, uanset hvad landbruget foretager sig, havner i målet hos de folkevalgte inde på Christiansborg og i særdeleshed hos enhver siddende regering. Og vi ved, at al lovgivning, uanset hvad det end handler om, kun kan udfærdiges inde på Christiansborg og dette uanset regeringens sammensætning, og hvordan den har mønstret sine historiske flertal, blandt andet i forhold til den sorte dagsorden.
Hykleriet, fortielserne, forsinkelserne, stupiditeten, den manglende vilje, misbruget af demokratiets værdier og spilleregler samt, men ikke mindst, den fanatiske pragmatisme, som blandt andet kommer til udtryk, når folkevalgte kun forstår alvoren ved at påstå, at de få arbejdspladser, der er tilbage i landbruget, vil forsvinde til lande, som de endda mener forurener mere, end Danmark gør.
For hvad siger noget af lovgivningen i forhold til: “Hvem har ansvaret for at passe på miljøet?” Svaret er: “Miljømyndighederne skal føre tilsyn med virksomheder og landbrug for at sikre, at miljøforholdene er forsvarlige, og gældende regler overholdes.”
Endvidere: “Kommunen kontrollerer ved et miljøtilsyn, at din virksomhed overholder de miljøregler, der gælder for virksomheden vedrørende jord, spildevand, luft, støj, affald med videre.” Og lige et sidste eksempel selvom der findes mange flere, der tydeligt definerer, hvordan man er kriminel mod for eksempel naturen, klimaet og miljøet:
“Med privat ejendomsret følger også et ansvar for at belaste miljøet mindst muligt. Udgangspunktet er, at forureneren skal betale for de skader, som miljøbelastende forbrug eller produktion påfører omgivelserne.”
Derfor og uden omsvøb: I Danmark har vi et Folketing, som åbenlyst tillader virksomhedskriminalitet mod vores del af den planet, vi bor på. Alle ser på, læser og hører om det, og ingen som i ingen gør noget.
Og det er kriminelt, hvilket jeg vil belyse med et helt banalt fiktivt eksempel: “En dag ud i fremtiden samler jeg en masse plastik sammen, cigaretskod, olie- og kemikalierester, asbestplader og andet godt fra “havet”, og efterfølgende kører jeg hjem til Jeppe Bruus (JB) og Søren Søndergaard (SS) og dumper det på deres velfriserede græsplæner.”
Skulle jeg blive opdaget, så vil jeg selvfølgelig “true” med, at jeg flytter til udlandet for at arbejde samt fortælle “myndighederne”, at grunden til at vælge lige præcis JB og SS-matriklerne er, at jeg ikke ønsker at forstyrre landbrugets igangværende arbejde. Jeg tænker også, at jeg vil kunne tage straffrit hjem, fordi ingen ansvarlig minister ønsker at miste danske arbejdspladser.
“Vi” ved jo godt, at jeg ville blive straffet, og JB skulle nok sørge for at trække overskrifter, og med taletid i DR ville han med sit alvorligt stirrende Anders Fogh blik placere det fiktive eksempel som statsterrorisme, brud på danske værdier og modarbejdelse af demokratiet.
Jeg tror, at den nuværende regering, lige såvel som de tidligere, er på glatis, fordi de ikke har modet til at beslutte de bæredygtige løsninger, som i sin enkelthed blot er at følge videnskabens anbefalinger 1:1, især det som handler om en højere CO2-afgift samt at reducere den animalske produktion og øge den plantebaserede, så vi blandt andet får mulighed for at købe danske økologiske produkter til meget bedre priser, end der er i dag, og dermed også få stoppet importen af udenlandske produkter. Desuden bør den kontrol, som den økologiske produktion er underlagt, overføres til den konventionelle produktion for på denne måde at have værktøjer til at stoppe de kriminelle natur-, miljø- og klimaforurenere.
Noget af det mest absurde og groteske i forhold til landbrugsindustrien er de økonomiske skattebetalte støttemidler, den konstant modtager og har modtaget i årtier, og konsekvensen er, at industrien med vores hårdttjente lønarbejde nu står i spidsen for det højeste CO2-udslip og den værste forurening, der lige nu har set dagens lys.
Og i den sammenhæng er det eneste, vores impotente regeringspolitikere sammen med fanatikerne på højrefløjen gør, at fortælle os om de spøgelser de ser ved højlys dag. Listen over, hvem vores folkevalgte holder hånden over, er efterhånden meget lang, hvilket selvfølgelig har tråde ind i lobbyismens mørkeste rum.
Myndighederne har ingen problemer med at fortælle os borgere, hvad vi skal gøre, for eksempel foreslår Finansministeriet følgende:
Tip 1: Rejs miljøvenligt.
Tip 2: Spis mere grønt, og mindsk madspild.
Tip 3: Skift til vedvarende energi.
Tip 4: Spar strøm (og penge)!
Tip 5: Forbrug mindre og klogere.
Disse fem tips skulle enhver pesticid-landmand og lobbyist for landbruget svare på. Faktisk står der jævnfør Nicolai Wammen, at enhver landmand skal spise mere grønt, heller ikke overproducere og overforbruge. Endnu et eksempel på hvor fjern politikerne er fra virkeligheden, for de fem tips er ikke målrettet dem selv og det slæng, de omgiver sig med. Det er blot en masse ord og blah-blah.
I stedet for at opfinde foder, der reducerer køernes bøvse, så burde det være billigere at finde “et produkt”, der reducerer de folkevalgtes bøvsesnak.
COP15 blev afviklet i København og blev efterfølgende døbt Floppenhagen, og Den Grønne Trepart er i sort tråd med den historiske begivenhed.
Den Grønne Trepart og al Christiansborg-snak om, at Danmark er et grønt foregangsland, er uden for historisk rækkevidde, fordi Danmark er det land i EU med mindst urørt vild natur, vores biodiversitet er truet (arter er allerede fundet, og i tusindvis er i fare for det samme), fordi vi er et af de lande med mest opdyrkede arealer.
Danmark ligger helt i top, hvad angår affald pr. indbygger, Danmark ligger i top, hvad angår madspild og på CO2 kontoen, blandt andet fordi vi deltager i oprustning, diverse krige og ikke medregner importvarer.
Desuden er landbruget defineret som den største klimasynder i Danmark. Alligevel er Mette Frederiksens mundvand og hendes ligesindedes blanke øjne med de tomme stirrende blikke vigtigere end at gå med sandheden forrest.
De nævnte eksempler taget fra den sorte dagsorden er politisk besluttet og uden konsekvensberegninger. Derfor sejler det i forhold til den grønne omstilling, fordi politikerne sammen med medierne kører os rundt i manegen, og de vil blive ved, med mindre vi går på gaden og demokratisk modsætter os.
Måske er tiden kommet til at boykotte Arla, udenlandske mælkeprodukter, dansk konventionelt kød og også rette henvendelse til samtlige partiorganisationer for at kræve svar i forhold til den langsommelighed og uansvarlighed, som cirka 2.700 folkevalgte arbejder med.
Når regeringen uden tøven kan bevillige milliarder til krig, så kan de også bruge endnu flere penge på klimaet, naturen og miljøet. For det handler om fremtiden for alle, ikke kun børnene. Tak!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
