Verden rundt
God opsummering; fuldstændigt enig.
Log ind for at svareNogle grise er mere lige end andre grise, som man kan udlede af George Orwells “Animal Farm”, der var en kritik af Sovjetunionen.
Det blev hurtigt brugt af de borgerlige (S og SF) i deres kampagne mod kommunisterne.
Det må konstateres, at blandt andre Konservative og Venstre altid har haft og har en vis forståelse for ulighed og erfaring med ulighed.
Det er et faktum, at SF og S også har tilsluttet sig ideen om ulighed og har praktiseret uligheden siden 1972, og Enhedslisten har langsomt tilsluttet sig opfattelsen.
Det må siges, at de nævnte har haft en vis succes med at føre ulighedsskabende politik.
Det er et faktum, at uligheden inden for blandt andet uddannelse, sundhed, ældre- og børneområdet og formue er vokset.
Ved de tre partiers omklamring af EU er det blevet cementeret, at det ikke er et demokratisk socialistisk samfund, som de tilstræber.
Derfor kan de borgerlige ikke kun tage æren for at bevare uligheden, men også for at gøre den større og dermed styrke klassesamfundet.
Socialdemokratiet og SF har været tro væbner i form af mærkbare forringelser af velfærd (herunter sundhedsvæsenet) og det sociale sikkerhedsnet.
Enhedslisten har bevæget sig i den samme kedelige retning.
S og SF havde oprindeligt det formål at indføre et demokratisk socialistisk samfund, hvor klassesamfundet skulle tilhøre fortiden.
Dette skulle blandt andet ske ved omdeling af velstanden via skattesystemet og medejendomsret til produktionsmidlerne.
Enhedslisten var i begyndelsen et revolutionært parti, men dette formål ændrede sig til at arbejde for et demokratisk socialistisk samfund for dernæst fuldt ud at tilslutte sig de frie markedskræfter og liberal økonomisk politik.
Ved de tre partiers omklamring af EU er det blevet cementeret, at det ikke er et demokratisk socialistisk samfund, som de tilstræber.
Derfor virker det som om, at velfærdsstaten ikke er noget, der bliver prioriteret højt, samt at afløsning af klassesamfundet med demokratisk socialistisk ikke længere er vigtig i de nævnte partiers politiske mål.
Ved ikke kun at acceptere liberalistisk økonomisk politik via EU, men også at praktisere den økonomiske politik, som er ulighedsskabende, har de aktivt sørget for, at klassesamfundet er blevet styrket. S, SF og Ø har symbolsk vist, at de går fuldt ind for et samfund, der hylder klassesamfundet, og gør en stor dyd ud af, at det ikke er så vigtigt, det enkelte menneskes værdi, men mere, hvem det enkelte menneske er afstamning af.
Nu vil S have kongelige ordner og medaljer, Enhedslisten vil vise ærbødighed over for kongehuset, samtidig med at Enhedslisten har været parlamentarisk grundlag for S (sammen med SF i 2011-2016), der har sparket de økonomisk dårligst stillede længere mod bunden i samfundet.
Det er sket blandt andet på grund af EU’s økonomiske politik og henstillinger fra EU-kommissionen om at afskaffe efterlønnen, forringe mulighederne for uarbejdsdygtige borgere samt massive forringelser af levevilkårene for kontanthjælps- og dagpengemodtagere.
Det skete under en regering bestående af S, SF og R med parlamentarisk støtte af Enhedslistens omklamring af EU og NATO – som skal sikre klassesamfundets beståen.
Derfor virker det noget besynderligt, når Enhedslistens EU-parlamentariker Nikolaj Willumsen skriver, “Glem ikke klassekampen i EU”, når EU’s formål aldrig har været at varetage arbejderklassens interesser, og Enhedslisten ser EU som et middel til at nedbryde klassesamfundet, når EU selv i dens struktur samtidig hylder klassesamfundet og praktiserer derefter – hvor nogle for eksempel forgyldes, samtidig med at arbejderklassens sociale sikkerhedsnet og sociale rettigheder siden 1972 til EF senere EU næsten er blevet reformeret bort.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
