Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Jeg skriver dette som en dansk borger med baggrund i Mellemøsten, og som i årevis har fulgt konflikten mellem Israel og Palæstina. Jeg er træt af den selektive vrede og den manglende vilje til at se hele billedet.
Jeg er 40 år gammel, og sandheden skal frem, nok er nok!
Når danske politikere nægter at anerkende Palæstina med henvisning til terror, samtidig med at vi støtter Israel militært og økonomisk, så er det på tide at råbe vagt i gevær. Her er min reaktion på det politiske hykleri.
I nævner terror – men stiller ikke Israels handlinger til ansvar. Det bliver dobbeltmoralsk.
I siger, vi ikke skal belønne terror – men samtidig handler i med Israel og har solgt våben, som bliver brugt mod civile palæstinensere i Gaza. Hvordan hænger det sammen?
Ifølge ordbogen er terror systematisk brug af vold med politisk eller religiøst formål, ofte for at skabe frygt i en befolkning. Det gør Israel med deres bombardementer og ødelæggelser blandt civile.
I siger, at en anerkendelse af Palæstina ikke vil ændre noget. Men selv om Danmark ikke har direkte magt, kan vi stå fast på folkeretten og sende et klart signal om, at Palæstina har ret til en stat.
Dybt bekymrende
Når man ser på, hvordan stormagter agerer – som da Donald Trump åbenlyst sagde, at han ville købe Grønland – bliver det tydeligt, at små lande ofte har begrænset magt og indflydelse. Det understreger bare, hvor vigtigt det er at tage stilling ud fra principper og retfærdighed, selv når man ikke kan ændre alt med det samme.
I oktober 2023 sagde Benjamin Netanyahu: “Husk hvad Amalek gjorde mod dig. Vi vil huske – og vi vil kæmpe.” Det er en direkte henvisning til Bibelens fortælling, hvor Gud befaler israelitterne at udrydde Amalek fuldstændigt – mænd, kvinder, børn og spædbørn (1. Samuel 15:3). Det vers lyder blandt andet: “Skån dem ikke, men dræb både mænd og kvinder, børn og spædbørn.”
Når en statsleder i moderne tid bruger sådanne religiøse henvisninger midt i en konflikt, hvor tusindvis af civile dør, er det dybt bekymrende. Det risikerer at legitimere total afhumanisering af modstanderen – og her kan grænsen til statsstøttet terror og krigsforbrydelser blive overskredet.
I nævner terror – men stiller ikke Israels handlinger til ansvar. Det bliver dobbeltmoralsk.
Har I for eksempel set dokumentaren Tantura, hvor tidligere israelske soldater fortæller om massakrer på palæstinensiske civile i 1948? Det viser, at konflikten ikke startede den 7. oktober 2023, og at der er dokumenterede overgreb, som burde kaldes terrorhandlinger.
I siger, at en anerkendelse af Palæstina ikke vil ændre noget. Men selv om Danmark ikke har direkte magt, kan vi stå fast på folkeretten og sende et klart signal om, at Palæstina har ret til en stat.
Selv Golda Meir, tidligere israelsk premierminister, sagde engang: “Vi var alle palæstinensere. Vi havde palæstinensiske pas.” Så hvem har egentlig ret til landet?
Israel har tidligere støttet Hamas
Derudover er der noget dokumentation for, at Israel tidligere har støttet Hamas som en modvægt til Yasser Arafat og PLO – ligesom USA støttede mujahedinerne mod Sovjetunionen.
I kritiserer Hamas, men glemmer, at zionistiske grupper som Irgun og Stern-banden brugte terror mod briterne i 1940’erne – herunder bombeangreb og likvideringer. Disse grupper blev senere en del af den israelske stat. Historien er ikke sort-hvid.
Endnu vigtigere: Israel har i årtier været med til at styrke Hamas – politisk og økonomisk – for at svække PLO og forhindre en palæstinensisk stat. Det er ikke noget, jeg personligt kender til, men det er dokumenteret. Allerede i 1981 sagde Israels militære guvernør i Gaza, general Yitzhak Sager, at myndighederne gav støtte til islamistiske grupper “for at styrke en kraft, der gik imod de pro-PLO-venstreorienterede.”
Benjamin Netanyahu har endda udtalt: “Enhver, der vil forhindre oprettelsen af en palæstinensisk stat, bør støtte Hamas og overføre penge til dem.”
Den tidligere general Gershon Hacohen har kaldt Hamas Netanyahus “hemmelige partner”, mens finansminister Bezalel Smotrich har kaldt Hamas “et aktiv”.
Det er dybt uærligt at reducere konflikten til “Hamas = terror”, når Israels lederskab selv har gjort Hamas stærkere for at undgå fredsforhandlinger og en to-statsløsning og selv begår den største terror imod en befolkning.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
