Læserbrev
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kommunalvalget den 18. november nærmer sig med hastige skridt, og så har vi normalt masser af valgmøder, dialog med borgere på gaden og endda tv-interviews og alt, hvad der normalt foregår i en valgkamp. Jeg stiller nemlig op til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Kommunistisk Parti.
Min ret til at stille op til valg er sikret i grundloven, som lyder:
§86. Valgretsalderen til de kommunale råd og menighedsrådene er den for valg til Folketinget enhver tid gældende.
§29. stk 1. Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, fast bopæl i riget og har nået den i stk. 2 omhandlede valgretsalder, medmindre vedkommende er umyndiggjort. […]
Det efterlader mig med en følelse af, at jeg ikke har de samme demokratiske rettigheder … fordi jeg er for afhængig af tegnsprogstolke.
Men i praksis oplever jeg ikke at have disse muligheder. Godt nok har jeg, som beskrevet, ret til at stille op til kommunalvalg, men om jeg har ret til at føre valgkamp, er spørgsmålet.
Jeg er nemlig døvblind og autist. Selvom jeg ser rimeligt godt med briller, så hører jeg meget lidt og er afhængig af høreapparat. Jeg kan nemt spørge min kollega i Rema 1000, hvor jeg skal stille kødpølsepålægget på hylden, men det er verdensforskel til, hvis jeg skal kommunikere med travle borgere på gaden eller deltage i valgmøder i støjende gymnastiksale.
Her er jeg afhængig af tegnsprogstolk. Mit primære sprog er dansk tegnsprog, som kort fortalt er et visuelt sprog, hvor man taler med hænder og kroppen. Sproget er anerkendt i Danmark, men vi tegnsprogsbrugere oplever strukturelle udfordringer i vores kommunikation med omverden.
Min konkrete udfordring netop med valgkampen er tolkemangel eller rettere sagt konsekvensen af det kaotiske tolkemarked skabt af liberalisering, udbudsrunder og uvillige politikere. Det er en længere historie, hvordan vi er kommet frem til vores nuværende tolkesituation, men som det ser ud til nu, så er alle tegnsprogstolkene meget pressede.
Der findes omkring 200 tegnsprogstolke til at betjene 6000 tegnsprogsbrugere. Der findes ikke en fællesportal, hvor jeg kan indsende en tolkebestilling til tegnsprogstolke. I stedet er proceduren for at bestille tolk spredt for alle vinde. Jeg skal sende en bestilling til hvert enkelt tolkefirma eller de mange selvstændige tolke.
Problemet er, at de også skal betjene resten af tegnsprogsbrugerne i Danmark samtidig med at balancere deres privatliv. Så det handler om, at jeg skal være tidligt ude med at bestille tolke – helst en måned eller mere – da jeg er i skarp konkurrence med andre brugere om tolkeressourcerne. Men problemet i valgkampen er, at jeg ikke kender datoerne for de forskellige valgmøder, der som regel bliver annonceret inden for en til to måneder før valget. Og udfordringen ligger også i, at de foregår om aftenen, hvor tolkene har deres familie og fritid at tage sig af.
Jeg er blevet inviteret af Brønshøj-Husum Lokaludvalg til et valgmøde om aftenen den 22. oktober. Men problemet er, at der er et kursus den dag, som mange tegnsprogstolke i København deltager i. Det efterlader en endnu mindre gruppe af tegnsprogstolke, som vi brugere så skal kæmpe om den aften. Selvom jeg har indsendt en tolkebestilling halvanden måned før valgmødet, er der stadig ikke lykkedes for mig at finde en par tegnsprogstolke.
Som kommunalvalgskandidat er det vigtigt, at vi kan føre en effektiv valgkamp, hvor vi kan bringer budskabet ud til vælgerne. Det er lige meget, om man er fra Socialdemokratiet, Liberal Alliance eller endda Kommunistisk Parti som mig – vi bør alle have den samme mulighed for at nå ud til vælgere. Det har jeg ikke!
Det efterlader mig med en følelse af, at jeg ikke har de samme demokratiske rettigheder, selvom de er sikret i grundloven, fordi jeg er for afhængig af tegnsprogstolke. Vi tegnsprogsbrugere bør have den samme demokratiske tilgængelighed som alle andre, men sådan er virkeligheden desværre ikke.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
