Ja, inden længe vil det være vanskeligt at skelne mellem enhedslisten og socialdemokraterne. Om det ny samlingsparti for venstrefløjen så skal hedde DKP eller blot KP herom kan der vel næppe være tvivl. DKP har selv sået tvivl om dets vilje til at være et sandt arbejderparti ved at lade sig associere med og måske oven i købet lade sig integrere i enhedslisten. I hvert fald er det mit indtryk at DKP i alt for mange år har henvist til enhedslisten ved folkeafstemninger. Derfor har DKP nu med enhedslistens klare position tæt på centrum også udspillet sin rolle, som et arbejderparti. Det vil være bedst for alle om vi sletter akronymet DKP og starter på en frisk med KP. Jeg vil antage, at der er plads i KP til de få DKP medlemmer, som endnu er tilbage.
I pinsen afholdt Enhedslisten sit årsmøde, som betød den endelige kapitulation over for borgerskabet.
Gennem flere år har Dagbladet Information propaganderet for en ændret holdning til EU, og efter en række årsmøder med afvisning af at opgive EU-modstanden lykkedes det i 2018.
En tilsvarende udvikling ser vi i forhold til NATO.
Det er en udvikling, som kritikerne af Enhedslisten forudså allerede ved starten i 1989, fordi fornyelsen betød en opgivelse af klassestandpunktet og omdannelsen af Enhedslisten til et bredt folkeparti a la SF.
I stedet for at starte et nyt venstrefløjsparti må vi genrejse DKP og skille os af med de “fornyere”, som likviderede partiet og erstattede det med et udflydende halehæng til borgerskabet!
I debatten i Arbejderen kan man se, at en lang række medlemmer har forladt partiet, og det samme gælder partiets byrådsrepræsentanter i en række kommuner. Det er et stærkt svækket parti, der nu vil søge at profilere sig i et samarbejde med SF.
I debatten rejses spørgsmålet om at starte et nyt venstrefløjsparti som et alternativ til Enhedslisten.
Det ville så blive et supplement til de mange nye partier, der er kommet til med årene. Problemet er, at de forsvinder, lige så hurtigt som de bliver dannet.
Indre modsætninger om idégrundlaget, magtkampe og personlige modsætninger bidrager også til den hurtige deroute. Der mangler simpelthen et gennemarbejdet grundlag for partierne.
DKP blev sprængt i 1991 på grund af modsætningerne i partiet om holdningen til Enhedslisten. DKP havde reel indflydelse med ganske få mandater, noget som Enhedslisten aldrig har opnået.
Mit forslag er derfor, at vi genrejser DKP som det klasseparti, det var indtil 1989, da kontrarevolutionen begyndte.
Hvis man, som dele af venstrefløjen har gjort, kasserer de dyrt købte erfaringer i klassekampen, betyder det et tab af viden og manglende muligheder for politisk gennemslagskraft.
I stedet for at starte et nyt venstrefløjsparti må vi genrejse DKP og skille os af med de “fornyere”, som likviderede partiet og erstattede det med et udflydende halehæng til borgerskabet!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.