Sandheden er jo, at disse IS-kvinder er blevet forblændet af et ISIS, der kun er opstået og har vokset sig stor, efter at irakiske undertrykte sunnier efter Danmarks og Bush’ angreb på Irak i 2003 med efterfølgende borgerkrig skabte et behov for, at nogen rejste sig og forsvarede sunnierne, og det blev så til Islamisk Stat.
Og i den situation bidrog også Danmarks krigsdeltagelse til, at netop dette kunne bruges i ISIS/Islamisk Stats propaganda overfor diskriminerede og marginaliserede muslimer i Danmark: Om Danmarks, USA’s og andre vestlige landes ugudelige imperialistiske krige som det ville være en ære at forsvare islam imod. Og det er jo sandt nok.
Ikke flere fejlslagne militaristiske krigseventyr med denne IS-boomerang-effekt!
Siden 2001 med Fogh-regeringen har Danmark altså en medskyld i disse kvinders radikalisering og bør være det første land til i bedste danske stil at hjælpe disse kvinder og deres børn til et godt liv i et således forsonet og derfor terrorismefrit dansk velfærdssamfund, som vi gerne vil se os selv som. Så gør det!
Og husk så også: Ikke flere fejlslagne militaristiske krigseventyr med denne IS-boomerang-effekt!
Denne del af historien har politikerne og medierne i skøn forening helt fortrængt fra den offentlige diskurs til ubodelig skade for vor allesammens forståelse af os selv og verden. Og det gør det ekstra svært. Men vi må alle gå ud og fortælle om vores store selvbedrag med at finde bekvemme syndebukke for vores moralske nederlag, som vi bliver nødt til at se i øjnene for at få fast grund under fødderne til at komme videre på. Og blandt andet lære at forstå krigens djævelske væsen – og holde op med at bruge krig som legitimt redskab.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.