Anmeldelse
At lyve for Folketinget og dets medlemmer betragtes som en alvorlig forseelse, da principperne for en ministers ansvar er helt grundlæggende elementer i det danske folkestyre og beskrives både i grundloven og i ministeransvarlighedsloven.
MF Zenia Stampe havde 19. januar d.d. stillet følgende spørgsmål til Magnus Heunicke: ”Kan ministeren oplyse, om og i hvilket omfang landbruget bidrager til PFAS-forurening, herunder om der forekommer PFAS i de sprøjtemidler og det spildevandsslam, der bliver udbragt på markerne?”
Svaret kom 9. februar, og det afslørede, at landbruget kan anvende 14 sprøjtegifte, hvis aktivstoffer er baseret på PFAS, men ministeren frikendte samtlige 14 PFAS-baserede sprøjtegifte for at bidrage til forureningen af jord, grundvand, drikkevand, overfladevand og badevand samt slam.
I svaret skriver Magnus Heunicke, at han har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som han derefter citerer for at oplyse: ”Der er dog ikke noget, der tyder på, at aktuelt godkendte plantebeskyttelsesmidler bidrager til den forurening med PFAS, som udgør en overskridelse af de gældende PFAS-grænseværdier for jord, drikkevand, grundvand, overfladevand, badevand og slam.” Herefter skifter ministeren emne for at skrive noget om spildevandsslam.
Men i virkeligheden var ministersvaret baseret på en grov redigering af Miljøstyrelsens redegørelse, selvom teksten fejlagtigt er forsynet med citationstegn. Citatet er manipuleret, og det sluttede ikke med et punktum efter ”overfladevand, badevand og slam”. Ordlyden er ændret, og i redegørelsen står der et komma efter ”slam”, hvorefter teksten fortsætter: …slam, som kan findes her: https://mst.dk/media/227870/oversigt-over-pfas-graensevaerdier_.pdf. Det skyldes, at de PFAS-forbindelser, som disse grænseværdier gælder for, er nogle andre PFAS-forbindelser end aktivstofferne i plantebeskyttelsesmidlerne.”
Denne redigering af Miljøstyrelsens redegørelse har styrelsens ansvarlige kontorchef, Maria Sommer Holtze, gjort opmærksom på i en mail, da redaktionen bad om en forklaring på ministerens overraskende frikendelse af de 14 PFAS-sprøjtegifte. Det er ikke styrelsen, men ministeren, der har ansvaret for redigeringen, der er i strid med den oprindelige tekst og med virkeligheden, når det postuleres, at PFAS-sprøjtegifte ikke forurener.
Eller sagt mere klart: De 14 PFAS-baserede sprøjtegifte overskrider ingen af de nævnte grænseværdier i Miljøstyrelsens oversigt af den simple grund, at disse grænseværdier gælder for nogle helt andre PFAS-forbindelser end de 14 omtalte. Der eksisterer ingen danske grænseværdier for aktivstofferne i de 14 godkendte sprøjtegifte, så derfor kan de heller ikke bidrage til nogen form for forurening ved at overskride PFAS-grænseværdier. Men det er ikke det samme, som at de kan frikendes for at forurene.
Eller sagt helt krystalklart: Hvis der ingen hastighedsgrænser gælder for motorcyklister på en motorvej, så kan de køre lige så vildt, som de ønsker – uden at overtræde nogen form for lovgivning. Den findes jo ikke.
Det fremgår af Folketingets hjemmeside, at det er en alvorlig sag, hvis en minister afgiver urigtige oplysninger til Folketingets medlemmer. Det hedder blandt andet: ”Ministrene står til ansvar for, hvad de foretager sig som minister. Principperne for en ministers ansvar er helt grundlæggende elementer i det danske folkestyre og beskrives både i grundloven og i ministeransvarlighedsloven.”
Man taler videre om to slags ministeransvar: et politisk og et retligt. Det politiske ministeransvar defineres i grundlovens § 15: “Ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin mistillid til ham.” Grundloven beskriver også, at Folketinget eller regeringen kan tiltale en minister ved en rigsret, hvis Folketinget eller regeringen mener, at ministeren har gjort noget strafbart i sit ministerembede.
Det retlige ministeransvar, som kan komme på tale i denne aktuelle sag, er beskrevet i ministeransvarlighedsloven fra 1964. Loven siger blandt andet, at en minister ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger. En minister må heller ikke under Folketingets behandling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for, at Folketinget kan bedømme sagen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
