Læserbrev
Tænk, hvis man bare en gang i sit liv kunne opleve, at have en statsminister man var glad for, eller måske ligefrem stolt af…
Log ind for at svareHvis man blev skuffet over Kong Frederiks første nytårstale, er det intet sammenlignet med den nytårstale, Mette Frederiksen leverede for sjette gang. For endnu en gang spildte statsministeren muligheden for at tale klart og konsekvent imod Israels igangværende folkemord i Gaza. Det får hendes ord om kampen for frihed til at klinge meget hult. Her er den nytårstale, vi fortjente, og som statsministeren burde have holdt:
Godaften!
Hvordan starter man en nytårstale i en tid, hvor krig, klimakrise og humanitære katastrofer sætter dagsordenen? Hvor vi ikke længere kan nøjes med håb, men må handle? Måske er det netop her, vi skal starte: Med at sige sandheden om de udfordringer, vi står overfor – og derefter spørge os selv, hvad Danmark kan gøre for at møde dem.
Danmark skal være en stemme for fred
Året har været præget af krige og konflikter, som vi ikke kan vende ryggen til. I Ukraine fortsætter en brutal krig, hvor en tapper befolkning forsvarer deres frihed og demokrati mod Ruslands aggressive fremfærd. 2024 blev året, hvor Ukraine for alvor blev presset på slagmarken, mens russiske styrker rykkede frem og erobrede nye områder. Vi må fortsætte vores støtte til Ukraine. Men våben alene kan ikke skabe varig fred. Krigen, der snart har varet tre år, har allerede kostet utallige liv og ødelagt millioner af skæbner. Mindst 43.000 ukrainske soldater har mistet livet siden krigens start, og alene i 2024 er over 420.000 russiske soldater blevet såret eller dræbt. Vi må erkende, at vedvarende våbenstøtte kun forlænger lidelserne for de involverede befolkninger. Danmark skal i stedet arbejde for, at EU og FN indtager en central rolle i at skabe diplomatiske løsninger og sikre humanitær hjælp og fred.
I Gaza er vi vidner til et folkedrab
I Gaza har den humanitære krise nået ubeskrivelige niveauer. Over 45.400 palæstinensere er blevet dræbt – mange af dem børn. Over 108.000 er såret eller livsvarigt invalideret. Skoler, boliger og hospitaler er systematisk bombet til ruiner. Familier er drevet på flugt, og sult er udbredt overalt. Krigen har nu varet i næsten 15 måneder, og Israels systematiske krigsforbrydelser har nået dimensionerne af et folkedrab.
Vi husker alle den seks-årige pige Hind Rajab, der blev dræbt af israelske styrker i begyndelsen af året. Hind og hendes familie forsøgte at flygte, men deres køretøj blev beskudt undervejs, hvilket dræbte Hinds familie. Hind var efterladt og omgivet af sin livløse familie, mens hun kontaktede Palæstinensisk Røde Halvmåne og bad om hjælp. Under den mere end tre timer lange telefonsamtale høres der skudsalver, og Hind skriger. Hind og de redningsfolk, der satte livet på spil for at redde hende, blev dræbt. Denne tragiske hændelse er hjerteskærende, men blot én af mange.
Lad os fortsætte med at være et lys i mørket. Et land der ikke bare taler om forandring, men skaber den!
I juleferien blev det sidste fungerende hospital i det nordlige Gaza, Kamal Adwan Hospitalet, stormet og sat i brand af israelske styrker. Hospitalet har været under angreb i ugevis, og medicinsk personale er blevet dræbt, såret og arresteret.
Der er også rapporteret om, at mindst seks nyfødte spædbørn er døde inden for to uger som følge af kulde og mangel på ordentlige tilflugtssteder. Deres dødsfald kunne have være undgået, og det vidner om de desperate og forværrede forhold, familier og børn lige nu lider under.
Det nordlige Gaza har været under brutal belejring og konstante angreb fra den israelske hær i mere end 75 dage. Situationen er katastrofal for de tilbageværende palæstinensere, der er afskåret fra mad, vand, medicinsk hjælp og basale rettigheder. Dette er ikke blot en humanitær katastrofe, men en grov overtrædelse af international lov, der beskytter hospitaler og civile under Genève-konventionerne.
Som et ansvarligt land, der sætter menneskerettighederne højt, og som børnenes statsminister vil jeg gøre alt i min magt for at sætte en stopper for det, som Amnesty International har konkluderet er et folkedrab mod palæstinenserne. Vi kan ikke længere stå passive og tale om fred, mens vi ser et folkedrab udfolde sig. Danmark må handle. Vi skal sætte handling bag vores ord om menneskerettigheder og beskytte civile. Alle børn har ret til en god barndom. Derfor skal Israels brutale krigsførelse i Gaza og ulovlige besættelse af Palæstina mødes med samme fordømmelse, internationale pres, sanktioner og boykot som Ruslands brutale krigsførelse og besættelse af Ukraine.
Vi skal sikre, at krigsforbrydelser bliver retsforfulgt, og at alle, der står bag, bliver holdt ansvarlige. Det gælder også de nationer, der leverer våben, som bruges til at begå disse forbrydelser.
Det betyder, at Danmark stopper eksporten af våbenudstyr, der ender i israelske bombefly, og at vi øger vores humanitære indsats, så vi lever op til vores internationale forpligtelse til at forhindre folkedrab.
Danmark har et ansvar for at handle, både moralsk og politisk. Vi kan og skal gøre mere for at forsvare de principper, vi tror på, når det gælder menneskerettigheder, international lov og beskyttelse af civile.
Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd er det vores pligt at lægge pres på alle parter for at opnå en varig og retfærdig løsning, der respekterer både palæstinensernes og israelernes ret til et sikkert og værdigt liv med fulde rettigheder.
Sudan må ikke overses
Samtidig må vi rette vores opmærksomhed mod Sudan, hvor en brutal borgerkrig har drevet millioner på flugt og efterladt landet i kaos. Konflikten, der brød ud i foråret 2023, har skabt en af de værste humanitære kriser i nyere tid. Der er frygtelige rapporter om massakrer, seksuel vold og vilkårlige angreb på civile, der betaler den højeste pris. Danmark har bidraget med humanitær hjælp, men vi må gøre mere for at sikre, at FN’s fredsmissioner og humanitære organisationer har de nødvendige ressourcer, der kræves for at beskytte civile og sikre stabilitet. Verden må ikke vende det blinde øje til, mens Sudan brænder.
NATO skal omstilles – fra oprustning til fred og diplomati
NATO har spillet en vigtig rolle i at opretholde stabilitet og sikkerhed i mange regioner i verden, men organisationens rolle i det 21. århundrede kræver en grundlæggende omstilling. NATO bør ikke fremme oprustning, der øger spændinger og risiko for militære konflikter, men prioritere konfliktforebyggelse, diplomati og beskyttelse af de menneskerettigheder, vi ønsker at fremme i verden.
Den blinde oprustning giver ikke Europa den nødvendige sikkerhed, men fastholder ustabiliteten. Derfor vil Danmark nedprioritere militærudgifter og øgede forsvarsbudgetter og i stedet investere i diplomatiske initiativer, konfliktforebyggelse og internationalt samarbejde for at fremme fred og stabilitet.
Klimakrisen kræver handling
2024 blev endnu et år, hvor vi så konsekvenserne af klimaforandringerne – fra ekstreme hedebølger og tørke i Sydeuropa til oversvømmelser i Europa, USA, Afrika og Asien. Klimaforandringerne er ikke en fjern trussel, men en virkelighed der rammer os nu. Klimatopmødet i årets slutning var desværre en skuffelse. Ambitioner blev lagt på hylden, mens de globale temperaturer stiger. Men skuffelsen skal ikke lamme os. Den skal motivere os.
Danmark skal tage ansvar for klimakrisen, og som formand for EU i det kommende halvår vil vi føre an i kampen mod klimaforandringerne. Vi skal presse på for en ambitiøs klimaaftale, der reducerer de rige landes CO2-udledninger markant, og som hjælper verdens fattigste lande med at tilpasse sig og omstille deres økonomier. I Danmark skal vi selv leve op til vores egne løfter. Derfor vil vi lancere en national grøn handlingsplan, der sikrer, at vi reducerer vores CO2-udledning med mindst 70 procent inden 2030. Det skylder vi vores børn og børnebørn.
2025 er året, hvor Danmark både sidder i FN’s Sikkerhedsråd og formandskabet for EU. Det er en unik mulighed – og et stort ansvar. Verden har brug for, at vi bruger vores stemme. At vi insisterer på, at menneskerettighederne er universelle. At vi siger fra, når de bliver overtrådt, uanset hvem der overtræder dem. Og at vi samtidig går forrest i samarbejdet for fred, klima og retfærdighed.
Som formand for EU vil vi arbejde for at styrke Unionens evne til at handle hurtigt og beslutsomt. Det gælder både i mødet med flygtninge og i udviklingen af vores fælles sikkerhedspolitik. Vi må kunne stå imod trusler udefra – og samtidig værne om de mennesker, der søger beskyttelse. Det er en svær balance, men det er her, vi skal vise, hvad europæiske værdier betyder i praksis.
Danskernes rolle i en verden i krise
Mens verdens udfordringer kan virke overvældende, er det vigtigt at huske, at vi alle har en rolle at spille. Når vi sætter fokus på global solidaritet, starter det ofte med små handlinger herhjemme. Fra de danske skoler, der indsamler midler til katastroferamte områder, til virksomheder, der investerer i bæredygtige løsninger. Og fra de frivillige, der hjælper flygtninge med at finde sig til rette, til jer, der skænker tid, penge eller engagement for at gøre verden bare en smule bedre.
Danmark har en unik position i verden. Vi er et lille land, men vi kan gøre en forskel, fordi vi er respekterede som en troværdig og ansvarlig samarbejdspartner. Vi har evnen til at sætte handling bag vores ord. Og vi har gjort det før. Da vi sammen løste tidligere kriser. Da vi stod fast på vores værdier. Lad os bruge den stemme, vi har, til at gøre verden mere fredelig, mere retfærdig og mere bæredygtig.
Det kræver mod at stå fast på vores værdier, også når det er svært. Vi skal sige fra, når menneskerettigheder krænkes, uanset om det er af store magter eller vores nærmeste allierede. Og vi skal gå forrest i samarbejdet for fred, klima og retfærdighed.
2025 giver os en enestående mulighed for at bruge den stemme – både som medlem af FN’s Sikkerhedsråd og som formand for EU.
2025: Et år med ansvar og handling
I det nye år vil vi sikre, at ingen danskere falder igennem. Sygeplejersker og pædagoger skal have bedre arbejdsvilkår. Ventetider i psykiatrien skal nedbringes, og børn og unge skal have flere trygge rammer at vokse op i.
Vi skal også fremme lighed og inklusion i vores samfund. Vi vil derfor lancere den længe ventede nationale handlingsplan for at sikre, at ingen udsættes for diskrimination eller fordomme, og for at fremme et samfund præget af respekt, ligeværd og tolerance.
Vi vil fjerne de unødvendige barrierer og lette adgangen til statsborgerskab, så vi anerkender de over 10 procent af den voksne befolkning, der i øjeblikket står uden for demokratiet, som ligeværdige medborgere. Vi vil stoppe presset på de mange flygtninge, der har opbygget en stærk tilknytning til Danmark, og i stedet lette adgangen til permanent opholdstilladelse, så det bliver nemmere for dem, der har opbygget et liv i Danmark at blive en del af samfundet.
Samtidig skal vi sikre, at socialt udsatte får den beskyttelse og støtte, de har brug for. Vi vil sikre, at hjemløse ikke efterlades i en tilstand af udsathed og desperation, men får den nødvendige hjælp – også dem, der sover på gaden. Vi vil også sikre bedre vilkår for mennesker med psykiske lidelser, stofmisbrugere, udsatte børn og unge samt personer med handicap. Alle disse grupper fortjener lige muligheder og støtte til at få et værdigt liv og en stærkere tilknytning til samfundet. Vi skal arbejde for at skabe et samfund, hvor ingen falder udenfor, og hvor vi støtter de mest udsatte, så de får mulighed for at være del af fællesskabet.
2025 bliver et år med store udfordringer. Men det kan også blive et år, hvor vi viser, hvad vi som land og som mennesker kan udrette, når vi står sammen. Lad os være realistiske om de udfordringer, vi står overfor, men lad os aldrig miste troen på, at vi kan løse dem.
Lad os fortsætte med at være et lys i mørket. Et land der ikke bare taler om forandring, men skaber den!
Lad os fortsætte med at gøre en forskel for hinanden og for verden!
Godt nytår til jer alle!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
