Kronik
Dagens kommentar i Altinget fra Kasper Grubak Jensen er god og relevant. Han fortæller, hvorfor han som psykisk syg har svært ved at passe ind i samfundet, og kommer med et løsningsforslag. Som kommunist kan jeg sagtens være enig med ham et langt stykke hen ad vejen, selv om han er konservativ.
Det er befriende, at han beskriver livet som psykisk syg, som det er for mange, uden hverken at male et glansbillede eller et skrækscenarium. Fra dele af pressen kender vi skrækscenariet med overskrifter om psykisk syge, der er gået amok. Det tjener alene til yderligere stigmatisering samt at sælge aviser.
Patientrollen er ofte en uværdig rolle at have.
De, der har stiftet bekendtskab med psykiatrien, har sikkert oplevet, at sundhedspersonalet i misforstået “godhed” maler et glansbillede af livet som psykisk syg, hvor det hedder sig, at psykisk syge ikke har et dårligere liv end mange andre, men blot har et besværligere liv, og at psykisk syge også arbejder, når de derimod bliver arbejdet med i forskellige former for kommunale tiltag med aktivering.
Disse hvide løgne tjener jo ikke til, at den psykisk syge får det bedre, men derimod bliver det ignoreret og ikke anerkendt, hvordan den psykisk syge rent faktisk har det og føler sig.
Kasper Grubak Jensen beskriver, at det i højere grad er hans egen selvopfattelse end andres møde med ham, der er problemet. Her vil jeg bare sige, at der jo er en vekselvirkning mellem vores selvopfattelse og andres møde med os, og at vi ikke er ansvarlige for, hvordan andre behandler os.
Jeg mener også, at han glemmer at have en vigtig vinkel med i artiklen, og det er de personlige traumer, som ofte ligger til grund for psykisk sygdom.
Han efterlyser mere behandling. Her vil jeg blot sige, at patientrollen af flere årsager ofte er en uværdig rolle at have. Blandt andet fordi patient og behandler ikke er i en jævnbyrdig og ligeværdig relation på grund af stigmatisering og meget andet.
Dertil kommer, at mange oplever, at den såkaldte behandling ofte spiller fallit, gør mere skade end gavn og ofte er en sovepude, hvorimod “det virkelige liv” er langt mere udviklende.
Selv har jeg i min bog foreslået rummelighed, gode relationer, forebyggelse, fred og ro og gode oplevelser som et alternativ til psykiatri, men også påpeget, at der kan være psykiske tilstande, som kræver at blive dæmpet med medicin. Medicin er dog en “dræber” og bør ikke være standardsvaret på alt, som det er tilfældet nu.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
