Man fremførte en opinion på baggrund af nogle meningsmålinger, der pludselig skiftede fra stor traditionel NATO-modstand og fortsat alliancefrihed og til et overvejende flertal for NATO og opgivelse af den traditionelle alliancefrihed og bortså fra enhver modsat meningsopposition all over.
Så vi nogensinde disse meningsmålinger, der gav politikerne momentum? Hvem lavede dem? På hvilken baggrund blev de udformet? Hvor mange og hvilke borgere er prognoserne baseret på og på hvilke kriterier? Og var de overhovedet repræsentative for den egentlige offentlige mening hos den svenske og finske befolkning?
Partier svigtede partiprogrammer og værdigrundlag over en nat og gennemførte en udemokratisk NATO-medlemskabsproces i partierne – i media og opinionen, og man kvalte enhver anden opposition.
Man tog ikke en vejledende folkeafstemning som grundlag for opinionsmålingerne.
Man gav ikke processen tid til en grundlæggende debat i befolkningen.
Man har ikke på noget tidspunkt givet oppositionen tilsvarende taletid og mulighed for ligeværdig flersidig debat.
Vi kan blive ved …
Det er fremtiden, vi kæmper for; med intellektet og uden våben i hånd. – I vores hånd er loven.
Men det er ikke i orden med en så ufolkelig og uforankret proces, som alene repræsenterer elitens interesser.
Det er ikke et folkhems demokrati.
Desuden har ingen helt forstået, der er flere lag i processen at forholde sig til.
Først og fremmest fremgangsmåden hvormed man fik skiftet side og indstillet Sverige til et medlemskab på en måned og kørt os alle andre over.
Det kræver mindst en undersøgelseskommission.
Dernæst er der suverænitetsspørgsmålet, og om det krænker den svenske forfatning.
Efterfølgende er der så spørgsmålet om suverænitetsafgivelse af magten til at lede suverænt – og landmasseafgivelse knyttet til de modstridige regler for opretholdelse af fremmede militærbaser i vores land og de borgerrettighedsindskrænkninger, det betyder for den enkelte borger.
Endelig er der spørgsmålet om overholdelse af den kernevåbenfri zone i Norden/ Sverige.
Der er mange elementer i denne forfatningskampagne.
Vi kender jo forudgående nogle af hovedindvendingerne og retsproblematikker fra Norge.
Vi er ikke jurister, men politiske lægfolk og aktivister med specialer og mål og krav til staten, og vi behøver juristernes meninger i forfatningsmæssige spørgsmål som disse.
Vi søger at skabe debatten og indhenter de juridiske udsagn, men det er komplekse spørgsmål, og de juridiske vurderinger og udsagn er modstridende. Det er, som det skal være i en demokratisk debat om forfatningen.
Det må ultimativt enten udredes ved en undersøgelseskommission eller føres som retssag ved domstolen for at nå til en afgørelse.
Vel at mærke en afgørelse der, hvis vi skal anerkende den, imødekommer vores kritik.
Det er fremtiden, vi kæmper for; med intellektet og uden våben i hånd. – I vores hånd er loven.
Vi vil gerne oprette en lignende kampagne i Finland baseret på erfaringerne her i Sverige.
Er der nogen her og i Finland, der kan hjælpe os med det?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.