Vi appellerer til vores regeringer og parlamenter om:
• At indlede direkte forhandlinger med Rusland for at afslutte krigen i Ukraine, som foreslået af Finlands tidligere præsident Sauli Niinistö.
• At europæiske stater indtager en mere aktiv fredsorienteret rolle i sikkerhedsspørgsmål med Rusland.
• At gøre vores yderste for atomnedrustning og aktivt arbejde for en verden fri for atomvåben.
• At igangsætte dialog og forhandlinger om en sikkerhedsstruktur for Europa i overensstemmelse med OSCE’s princip om udelelig sikkerhed og i overensstemmelse med FN-pagten.
Europæiske ledere bør også forhandle med Vladimir Putin. Det er på høje tid, at Europa selv tager sin plads ved forhandlingsbordet.
Klimakrisen efterlader ikke plads til militarisering, fjendebilleder og krigsretorik – militarisering truer vores fælles sikkerhed, som omfatter sundheds- og socialpleje, kultur og uddannelse, det nordiske velfærdssamfund og selve demokratiet.
I atomalderen er sikkerhed noget, der skal bygges sammen med den anden part (Palme-kommissionen 1982). En verden uden atomvåben er en drøm, som størstedelen af verdens befolkning deler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


