Danexit eu! 👊
Program for et frit Danmark:
Indledning
Programmet er delt i to dele, en økonomisk del med de vigtigste krav til en forbedret offentlig service i offentlig regi, og anden del med politiske krav og demokratisk kontrol gennem borgerne.
Hovedpunktet i den første del er stop for privatiseringer og udlicitering, fordi det er kernepunktet i EU’s økonomiske politik. Anden del af programmet er et forsvar for frihedsrettighederne; det vil sige forsvaret af demokrati, aktionsretten og Danmarks selvstændighed.
Kernepunktet her er forsvaret af aktionsretten, fordi det er uløseligt forbundet med realiseringen af de andre punkter.
Konsekvenserne af EU-medlemskabet er katastrofale for den almindelige dansker. Det har betydet forringelser på en lang række områder i den offentlige service; ældrepleje, sundhedssektoren, uddannelsesområdet og transportsektoren for blot at nævne enkelte eksempler.
Det er primært fagbevægelsens medlemmer, der rammes i form af forringelser på dagpengene, højere pensionsalder og dårligere sikkerhed på arbejdspladsen. Medierne omtaler de problemer der er, men de bliver aldrig sat i forbindelse med EU-politikken, det er et tabu!
Vi har rige muligheder for at dokumentere virkningerne af EU, hvis viljen ellers er tilstede i fagbevægelsen og i venstrekræfternes presse. Man bør undersøge, hvordan politikken konkret kommer til udtryk i borgernes hverdag, og hvordan den hænger sammen med EU’s direktiver og forordninger. Det er klassepolitik i dens mest rendyrkede form!
Programforslaget
Inden folkeafstemningen lovede tilhængerne af EF, at medlemskabet kun var et økonomisk anliggende. De lovede, at Danmark ville blive et slaraffenland med fremgang, stabile priser og en sund økonomi. Efter snart 50 års medlemskab og trods talrige løfter har EU endnu ikke formået at sikre de mest elementære rettigheder for det store flertal af befolkningen:
Retten til arbejde, bolig, uddannelse, sundhed, ligestilling mellem kønnene, ungdommens rettigheder, kultur, rent miljø, en værdig ældrepleje, offentlig trafik der fungerer, med videre.
Derfor må et programmet tage udgangspunkt heri. Det må samtidig sikre genindførelsen af folkets frihedsrettigheder, sådan som de er formuleret og garanteret i grundloven:
Folketinget som er folkets ting og ikke pengemagtens, lighed for loven uanset stilling, en styrkelse af demokratiet i fagbevægelsen og på arbejdspladserne, en nyhedsformidling der er præget af folkets interesser, genindførelse af ytringsfriheden og sikring af strejke- og aktionsretten.
Programmets udformning og virkeliggørelse må ske ud fra aktionsenhedens metode og endelig vedtages i Folkebevægelsen mod EU, der repræsenterer den samlede unionsmodstand i Danmark.
Lars Ulrik Thomsen
Disse krav kan kun opfyldes, hvis folket kæmper sammen og ikke adskilt – enkeltvis eller som gruppe. Ved at opstille et fælles program til sikring af folkets rettigheder både socialt, økonomisk og politisk vil de første skridt være taget til at forlade EU.
Programmets udformning må realiseres ud fra aktionsenhedens metode og gennem Folkebevægelsen mod EU, der repræsenterer den samlede unionsmodstand i Danmark. Programmet må indeholde dels sociale, økonomiske og politiske krav til den politik, som vi vil føre, når Danmark kommer ud af EU.
I lighed med den situation der var efter befrielsen i 1945, må regeringen være en samlingsregering med alle de partier, der er repræsenteret i Folkebevægelsen mod EU og andre, der støtter en udmeldelse. Ligeledes må der ske en afklaring af handelsforbindelserne med EU og andre lande, for eksempel i form af en frihandelsaftale.
Når det gælder de sociale, økonomiske og politiske krav, må de have en karakter, der styrker borgernes indflydelse og den offentlige service. Privatisering og udlicitering er en af grundsætningerne i EU’s traktater. Det har vist sig at føre til dårligere service og ringere arbejdsforhold for de ansatte og dårligere økonomi for samfundet.
Derfor er det oplagt, at man må fokusere på disse spørgsmål i et samlet program for et frit Danmark.
Et andet centralt emne er Danmarks binding til euroen i slangesamarbejdet. Hvis vi skal genvinde vores økonomiske og politiske handlefrihed, er det et hovedkrav, at kronen skal frigøres fra euroen. Ligeledes skal al overførsel til udlandet af kapital kontrolleres af Nationalbanken.
Vi vil sandsynligvis løbe ind i det samme krav som briterne, med en regning for udmeldelsen. Det er et fuldstændig absurd krav, fordi det strider mod folkets suveræne ret til at indgå traktater, men også retten til at ophæve dem hvis de skader folkets interesser.
Ellers kan man i princippet gøre det så dyrt, at det er umuligt at forlade EU.
Der vil være en lang række områder, hvor der skal etableres overgangsordninger, det vil sige en periode, hvor EU-lovgivningen stadig er gældende, indtil dansk lovgivning træder i stedet.
Det vigtigste i denne proces er, at vi genvinder vores handlefrihed som en suveræn og selvstændig nation, der kan samarbejde til alle sider.
Danmark skal uden for EU føre en politik, der gavner fred og nedrustning, derfor må arbejdet i FN og dets institutioner styrkes. Danmark må igen blive et foregangsland, der fremmer ligeværdigt samarbejde med alle lande!
Programmet er sammenfattet i 6 punkter med mulighed for at udvide dem i løbet af debatten:
1. Stop nedskæringerne i den offentlige service
Nedskæringspolitikken rider samfundet som en mare. I alle kommuner bliver der sparet flere hundrede millioner kroner ved hver budgetforhandling på grund af budgetloven. Nedskæringerne medfører et enormt pres på de ansatte i den offentlige sektor og kraftige forringelser for borgerne.
Hvis denne politik skal bringes til ophør, kræver det, at regering og Folketing bliver stillet over for et samlet antimonopolistisk program, der medfører gennemgribende forbedringer for borgerne. Kampen mod nedskæringer og forringelser kan kun føres i fællesskab med et samlet program for et frit Danmark.
2. Stop privatiseringer og udlicitering
Privatisering er dyrt for skatteborgerne; for eksempel blev regningen for ambulancekørsel i Region Syddanmark på 600 millioner kroner. Privatiseringen af plejehjem og sundhedspleje medfører også store udgifter når firmaerne går konkurs. Det private plejefirma Spar 2 i Herning blev i 2018 erklæret konkurs ved skifteretten. De 77 borgere blev overført til kommunal pleje og skulle nu have hjælp af en anden, end den de plejede, og mellem 10 og 20 medarbejdere fik at vide, at de ikke længere havde et job. Dermed stod de i samme situation som de omkring 13.000 borgere og 2.200 ansatte i de foregående 49 konkurser siden 2006, som er registreret på konkursindex.dk.
Skandalerne på flere plejehjem viser, hvordan det står til i ældreplejen, fordi der er sparet på drift- og personaleomkostningerne.
Da vi kom ind i EF/EU, lukkede man vognfabrikken Scandia i Randers og Frichs fabrikker i Århus. De havde stået for togproduktionen i Danmark. På grund af EU’s udbudsregler fik Ansaldo Breda i Italien ordren på de nye tog til Danmark. Der var bare en mangel – IC4-togene kunne ikke køre.
Privatiseringerne har kostet den danske statskasse milliarder af skatteborgernes penge. Der er ikke tale om en forbedring af den offentlige service, men om åbenlyse forringelser under dække af reformer. Udgifter, der medfører besparelser på den offentlige service, medfører en direkte forringelser af borgernes levestandard og rettigheder.
3. Stop oprustningen
NATO er blevet et kostbart bekendtskab. Som med IC4-togene er der mange af de amerikanske fly, der ikke kan flyve, og nogle falder ned uden nærmere grund. De penge, der bruges til oprustning, kan uden videre gøre mere gavn i de betrængte daginstitutioner, i skolerne eller i ældreplejen. Ifølge regeringen er det meningen, at udgifterne til militæret skal øges med 20 milliarder kroner om året. Penge der kunne anvendes til mere fornuftige formål. Den nye regering efter Danmarks udmeldelse vil omgående tage initiativ til en reduktion af militærudgifterne.
4. Forsvar demokratiet – kæmp for grundloven
Vores demokrati er grundfæstet i grundloven, der blev vedtaget i 1849. Med beslutningen om at gå ind i EF/EU er grundloven under afvikling. Romtraktaten har fået forrang for grundloven.
Vi ser det på mangfoldige områder: Ytringsfriheden begrænses, en stadig voksende overvågning af borgerne som deles med udenlandske efterretningstjenester, et glidende udsalg af dansk selvstændighed når det gælder Danmarks forsvars- og udenrigspolitik.
Vi skal ikke opgive de frihedsrettigheder, som slægtled efter slægtled har kæmpet for! EU og demokrati er modsætninger, der ikke kan forenes!
5. Forsvar aktionsretten
Aktionsretten er truet i EU, der forlanger strejkeforbud på arbejdspladserne og en fælles mindsteløn. Vi så, hvordan en faglig konflikt om overenskomster blev knægtet med brutal magt under Ribus-konflikten. Det samme er sket inden for andre områder som rengøring på hospitalerne.
EU sætter rammer for lønudviklingen og forlanger samtidig, at fagbevægelsen er en loyal partner gennem trepartsforhandlinger – foranstaltninger der fandtes i den korporative stat i 1930’erne. Det er det samme som at umuliggøre hævdelsen af fagbevægelsen rettigheder og krav. Fagbevægelsen skal genetableres som en kamporganisation, der varetager medlemmernes interesser og bygger på medlemmernes demokratiske kontrol og indflydelse.
6. Forsvar vores selvstændighed
Medlemskabet af EU har betydet en lang glidebane i forhold til forsvaret af vores nationale selvstændighed. I 1993 vedtog en folkeafstemning Danmarks tilslutning til Maastricht-traktaten med 4 forbehold.
Efterfølgende har de samme partier, der indgik Edingburgh-aftalen, arbejdet på at få den ophævet. Det skete for eksempel i 2000, da euroen blev sat til folkeafstemning.
Et flertal af vælgerne forkastede at ophæve forbeholdene, men afstemningen er symptomatisk for holdningen til demokrati blandt EU-tilhængerne.
Når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik, er Danmark underlagt udenlandske interesser, der minder om dansk politik under besættelsen 1940-45.
Derfor må vi også tage udgangspunkt i tidligere kampe for at forsvare vores nationale selvstændighed. Her er et rigt erfaringsmateriale, vi kan bruge i nutidens politiske kampe.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.