Til Udenrigspolitisk Nævn, oktober 2021
Et af foreningen Aldrig Mere Krigs mål er at “arbejde for at fjerne krigens årsager”. Det kan opfattes som højtravende, men er et mål som vi går ud fra, at de fleste deler. På den baggrund vil vi gøre opmærksom på en aktuel problematik.
For at undgå konflikter gennem dumme uheld og fejlslutninger må der være effektive og velfungerende kommunikationslinjer mellem Danmark og Rusland, og de må være indbygget i den militære struktur på begge sider.
Dette var indlysende for alle parter, mens Den Kolde Krig var allermest varm og de gensidige fjendebilleder allermest skræmmende. Frygten dominerede, men trods dette var der altid fornuftige aftaler på plads. Moskva og Washington havde en “rød telefon”, men vigtigere endnu var de mange aftaler på lavere niveau.
For Danmark havde dette på den tid størst betydning i, over og under Østersøen – og de nødvendige kommunikationslinjer med Warszawapagten stod klar og blev brugt.
I dag er Sovjet fortid, men Rusland rumsterer fortsat i Østersøen, og nu åbner området omkring Arktis op med nyt konfliktpotentiale. Modsat tiden under Den Kolde Krig er mange af kommunikationsmulighederne med det russiske militær nu afviklet.
Derfor et det særdeles skuffende, at udenrigsminister Jeppe Kofod helt aktuelt klart afviser et russisk udspil om at få sådanne livsvigtige kontakter på plads igen. Vladimir Barbin, der er Ruslands ambassadør i Danmark, har udtalt til netmediet Olfi den 11. oktober 2021:
“Der kunne være en direkte kommunikationslinje mellem den danske og den russiske militærstruktur, som vi for eksempel har det med Norge. Hvorfor ikke også Danmark? Så kunne man få afklaret, hvad der er sket, hvorfor det er sket og så videre. …”
For at undgå konflikter gennem dumme uheld og fejlslutninger må der være effektive og velfungerende kommunikationslinjer mellem Danmark og Rusland, og de må være indbygget i den militære struktur på begge sider.
Tilsvarende tanker kan læses hos for eksempel Center for Militære Studier, der sidste år udarbejdede en rapport, som understregede netop dette:
“Eksisterende bilaterale aftaler om hændelser og militære øvelser til søs er vaklende. Netop derfor har Østersøen behov for yderligere tillids- og sikkerhedsskabende initiativer, der eksempelvis indebærer notifikationer om militære aktiviteter og troppebevægelser …”
Og allerede for fem år siden beklagede kontreadmiral Nils Wang situationen, her citeret fra Berlingske den 19. juni 2016:
“Vi står i dag i en helt anden situation end under Den Kolde Krig, hvor der i virkeligheden var en meget højere spænding, men hvor der også var opbygget en række kontrol- og tillidsskabende foranstaltninger mellem de to parter, så risikoen for, at der skete noget på grund af et uheld, var relativt lav. …”
Blandt forklaringerne på den seneste danske afvisning kan være, at Udenrigsministeriet læner sig op ad andre eksperter, der bedre passer til regeringens faste omkvæd: Danmark må ikke gå enegang, men skal overlade dialogen til NATO. Samtidig påpeges diverse dumme russiske provokationer – men disse gør jo netop en bedre dialog endnu mere nødvendig.
Og som ambassadøren nævner, har Rusland aftaler med Norge om forebyggelse af hændelser til søs og i luften. Samt ikke mindst med USA, der åbenbart ikke ser noget problem i bilaterale aftaler med Rusland. Begge eksempler er NATO-lande, så der er tydeligvis alligevel mulighed for at lave direkte aftaler med Rusland, uden at dette giver problemer for alliancen – uanset hvad NATO og Rusland så ellers aktuelt måtte lave af gensidige benspænd på højere niveau.
Foreningen Aldrig Mere Krig vil derfor opfordre Udenrigspolitisk Nævn til at hjælpe udenrigsministeren med at genoverveje dette første afvisende svar og gå bedre ind i substansen. Kontakt Norge og USA, og hør om ikke Danmark (og verden) kan få gavn af at udvikle tilsvarende aftaler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.