Verdens tredjestørste havn – Ningbo-Zhoushan i Kina – er for tiden stort set nedlukket grundet corona. Herfra håndteres årligt op i mod 2 milliarder containere med varer fra Kina til hele verden. Nu er der ved at gå panik i de danske og europæiske julehandlende, idet der er frygt for, at alle disse julevarer ikke når frem til os i tide.
Trangen til ukontrolleret vækst og umådeholdent forbrug af alting – fra biler, skibe og fly til dingenoter, juks og altså julegaver – er menneskehedens største sygdom. Vi ønsker at kunne rejse hurtigere og forbruge flere forbrugsgoder – selv om det strider mod bestræbelserne for at mindske udledningen af klimagasser.
Lav dine julegaver selv – eller køb dem i genbrugsbutikken!
Man kan ikke engang klandre politikerne, for de vil genvælges af en befolkning, der ikke vil tage personligt ansvar for klimaet. Vælgerne vil privatbilisme i stedet for kollektiv transport, de vil flyve så billigt som muligt til fjerne destinationer. Selv indenrigs i Danmark, selvom vi kun har meget små afstande med tog. Og vælgerne vil købe og sælge forbrugsvarer, der er ganske overflødige – eller simpelthen noget skrammel. Der købes konstant nyt modetøj, elektronik og dimser, mens det brugte smides ud. Og “fattigrøve”, “klimatosser” og “økoflippere” latterliggøres for at hænge sig i sådanne bagateller. Hvornår tager de “voksne” ansvaret for deres handlinger? Efterspurgt af “barnet” Greta Thunberg (min heltinde).
Sagen er, at hvis demokratierne ikke kan klare den nødvendige omstilling til en grønnere verden, vil naturlovene hævne sig på den overmodige og arrogante middelklasse i de rigeste lande. Vi vil få autoritære styrer, der vil berige en lille elite og undertrykke resten med restriktioner, der vil få covid-19-restriktionerne til at ligne en børnefødselsdag. Vi vil få kaos, krige og ukontrolleret indvandring, kultursammenstød, oversvømmelser, skovbrande og storme. Det hele er allerede i gang, men søges udvandet i medierne med ligegyldig sportsidioti og betydningsløse skandaler.
Hele tragikomedien udspiller sig næsten, som Søren Kierkegaard beskrev det:
“Det hændte på et Theater, at der gik ild i Coulisserne. Bajads kom for at underrette Publicum derom. Man troede, det var en Vittighed og applauderede; han gjentog det; man jublede endnu mere. Således tænker jeg, at Verden vil gaae til Grunde under almindelig Jubel af vittige Hoveder, der troe, at det var en Witz”.
Lav dine julegaver selv – eller køb dem i genbrugsbutikken!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

