Læserbrev
Forældre, der vælger at sende børn, som er født og opvokset i Danmark, til forældrenes oprindelige land for at blive “genopdraget”, gør det ofte ud fra følgende bekymringer:
- Børnene taler ikke deres modersmål.
- De har begrænset kendskab til deres kultur eller religion.
- De bliver “for danske” og afviser forældrenes værdier.
- Forældrene frygter, at danske institutioner overtager opdragelsen.
Disse forældre lever ofte isoleret fra både det danske samfund og deres egen etniske gruppe. De mangler ofte de nødvendige ressourcer og kompetencer til at fungere som stærke rollemodeller for deres børn.
Hvad kan myndigheder og fagfolk gøre?
Det kan være udfordrende for børn og unge at dele deres oplevelser, da de ofte føler stærk loyalitet over for deres forældre. Derfor er det vigtigt, at fagfolk er opmærksomme på følgende signaler:
- Uhensigtsmæssige reaktioner eller tegn på isolation.
- Fysiske symptomer som mavepine eller andet ubehag.
- Ændringer i adfærd, for eksempel tristhed eller tilbagetrækning.
- Ændringer i påklædning eller kontrol fra forældre der begrænser sociale aktiviteter.
Når fagfolk observerer disse signaler, er det afgørende, at de reagerer hurtigt og effektivt:
- Skab en tillidsfuld relation til barnet eller den unge.
- Del bekymringer med ledelsen eller relevante specialister.
- Inddrag myndigheder for at forebygge tvang og genopdragelse.
Konkrete handlinger mod tvungen genopdragelse
Jeg har erfaring med at identificere bekymrende signaler fra børn og unge, hvor forældrene kan overveje at sende dem til genopdragelse. I samarbejde med relevante myndigheder har vi haft succes med at iværksætte forebyggende tiltag, såsom:
- Sikre at de unges pas opbevares hos myndighederne.
- Informere de unge om vigtige telefonnumre de kan kontakte i kritiske situationer.
Disse tiltag har i flere tilfælde hjulpet unge med at bevare deres selvstændighed og frihed. I visse situationer har det været nødvendigt at anbringe de unge uden for hjemmet for at beskytte dem, selvom dette har skabt midlertidige udfordringer i familien. Over tid har det dog ofte været muligt at genopbygge dialogen mellem de unge og deres forældre.
Et eksempel, der står klart i min erindring, er en ung person, som i dag er en selvstændig og aktiv samfundsborger. Myndighedernes støtte gjorde det muligt for dette unge menneske at kæmpe for sin frihed og skabe en tryg fremtid.
Som samfund har vi ansvar for at beskytte børn og sikre, at de vokser op i trygge miljøer, hvor de kan trives og udvikle sig frit. Dette kræver, at vi handler med både omsorg og beslutsomhed.
Mine erfaringer viser, at et tæt samarbejde med myndighederne kan gøre en reel forskel. Som vi så i TV2-indslaget, kan en enkelt indsats – som den norske ambassadørs hjælp til en somalisk dreng – ændre et liv. Den unge udtrykte det selv: “Hvis du ikke var der for mig, var jeg ikke her. Jeg er glad for at være her.”
Disse eksempler understreger, at målrettede indsatser kan skabe håb og muligheder for børn og unge i vanskelige situationer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
