Et vigtigt skridt mod mere bæredygtig drift er nu blevet muligt. Beboere i Skoleparken og Kastanieparken i Hillerød kan se frem til at blive selvforsynende med den fælles strøm til vaskerier, opgange, fælles belysning, værksted og maskinpark. Det sker takket være en stor bevilling på i alt 3,7 millioner kroner fra FO-fonden.
I fonden mener vi nemlig, at det er vigtigt at bidrage til, at vedvarende energi bliver tilgængeligt for flere.
De midler, vi har fra dengang, skal så vidt muligt komme de daværende medlemmer og deres efterkommere til gode.
Vi vil i fagbevægelsen gerne bidrage den bæredygtige omstilling og give dem, der bor til leje, mulighed for at drage nytte af solenergi.
Pengene i FO-Fonden stammer fra de fagforeningsmedlemmer, som boede til leje i de boligselskaber, som vi ejede i sin tid i Arbejdernes Fællesorganisations Bygge Aktieselskab. Det drejede sig blandt andet om Skoleparken.
Så vi har også en fælles historie, og de midler, vi har fra dengang, skal så vidt muligt komme de daværende medlemmer og deres efterkommere til gode.
Helt konkret skal pengene bruges på et solcelletag til den kommende nye boligblok i Skoleparken, til et solcelleanlæg på tagene i Kastanieparken og til et solcelletag på driftens garage.
Sidstnævnte betyder, at boligselskabets tre elbiler og driftens værktøj for fremtiden også kan blive ladet op af strøm fra boligselskabets tage. Når solen ikke skinner, vil fællesstrøm kunne blive trukket fra batterier, som bliver tilknyttet tagene.
Pengene fra FO-fonden bliver modtaget med glæde af den beboerdemokratiske bestyrelse i Boligselskabet Nordsjælland.
Lige nu er projektet skruet sådan sammen, at man med det bevilgede beløb vil kunne dække 55 procent af udgifterne til fællesstrøm med selvproduceret strøm fra solceller. Målet for Boligselskabet Nordsjælland er at søge flere midler, så man kan nå op på en dækningsgrad på 100 procent.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


