Advokater og foreninger advarer
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen udtalte nyligt i DR, P1 Debat den 6. september (efter 23 minutter), at “hvad danskerne spiser, det må de som udgangspunkt selv om, det vil jeg ikke blande mig i”.
Sådan var holdningen hos mange politikere for årtier siden, men heldigvis er de fleste kommet på bedre tanker siden, hvilket afspejles i Fødevarestyrelsens reviderede kostråd fra 2023, der opfordrer til at spise mindre kød og mere grønt.
Jacob Jensens holdning harmonerer også dårligt med mange af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling vedtaget i 2015.
Dette i høj grad for at styrke folkesundheden, idet to tredjedele af alle danskere har én eller flere kroniske lidelser, mere end 50 procent over 55 år får hjerte-kar-sygdom, hver tredje udvikler kræft, og mere end 40 om dagen får konstateret diabetes. Fødevarestyrelsen angiver på sin hjemmeside, at man ved at følge kostrådene “nedsætter risikoen for livsstilsrelaterede sygdomme som for eksempel hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og visse typer af kræft.”
Jacob Jensen ser tilsyneladende stort på, at animalske fødevarer er hovedårsagen til overskridelse af planetære grænser i form af afskovning, biodiversitetstab, vandforurening og vandmangel, og kød og mælk spiller en nøglerolle i forhold til klimaforandringer. FN’s miljøprogram konstaterer, at der er behov for “en betydelig, global kostforandring væk fra animalske produkter”.
Jacob Jensens holdning harmonerer også dårligt med mange af FN’s Verdensmål for Bæredygtig Udvikling vedtaget i 2015, eksempelvis verdensmål 2, 12 og 13:
Verdensmål 2: Stop sult.
Da mere end to tredjedele af energien går tabt, når planter omdannes til kød og mælk, udgør animalske produkter et kæmpe ressourcespild.
Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion.
Danskernes forbrug af animalske fødevarer er et af de højeste i verden, det dobbelte af den gennemsnitlige verdensborgers, og Danmark har verdens forholdsmæssigt største kødproduktion.
Forskere fra blandt andet universiteterne Harvard og Oxford vurderer, at den gennemsnitlige vesterlænding skal reducere sit kødindtag med 90 procent, mælk med 60 procent og æg med 50 procent, for at det er bæredygtigt.
Verdensmål 13: Klimaindsats.
Dansk landbrug udleder en tredjedel af landets drivhusgas, heraf står husdyrproduktionen for langt størstedelen. Klimatologer fortæller os også igen og igen, hvor tæt vi er på “the point of no return” i klimasammenhæng – senest har Verdensbanken primo juli udtalt, at kødforbruget skal mindskes – nu!
Jacob Jensens udtalelse som øverste chef for Fødevarestyrelsen står i forbløffende kontrast til opfordringen på Fødevarestyrelsens hjemmeside om at tage (med-)ansvar:
”Med indkøbskurven i hånden og maden på tallerkenen kan vi alle gøre en forskel. Ikke kun for vores sundhed, men også for klimaet. Hvis vi skal opnå en lavere belastning af klimaet, kræver det vilje til handling, og at vi alle gør en indsats.”
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
