Landet rundt
En fredelig løsning på det kurdiske spørgsmål er en forudsætning for et sundt demokrati og for stabilitet i Tyrkiet og Mellemøsten i bredere forstand. Tyrkiet og dets store kurdiske mindretal vil kunne opnå en fredelig løsning igennem forhandlinger. Sådanne forhandlinger skal involvere alle parter, herunder den kurdiske frihedsbevægelse PKK.
PKK har længe erklæret sig parat til at deltage i seriøse fredsforhandlinger, og den tyrkiske regerings deltagelse i fredsforhandlingerne mellem 2013 og 2015 danner præcedens. Opførelsen af PKK som værende en terrororganisation er imidlertid en hindring på vejen til fred.
Derfor har jeg sammen med en række internationale personligheder underskrevet en opfordring til Rådet for Den Europæiske Union om “i fredens, demokratiets og menneskerettighedernes interesse” at fjerne den kurdiske frihedsbevægelse PKK fra listen over terrororganisationer.
Brugt som hvidvask af autoritært regime
Der er som nævnt ovenfor overvældende praktiske grunde til at fjerne PKK fra listen. Desuden er placeringen på terrorlisten i strid med internationale retsprincipper. Da gyldigheden af terrorangivelsen blev prøvet ved de belgiske domstole – helt op til højesteret – blev det fastslået, at PKK juridisk set ikke bør betragtes som en terrororganisation, fordi den er part i en ikke-international væbnet konflikt, hvilket er underlagt krigslovgivning og ikke strafferetten. I lyset af denne klare afgørelse og af hensyn til fred, demokrati og menneskerettigheder opfordrer vi til, at PKK straks slettes af EU’s terrorliste.
Den internationale krigslovgivning reguleres gennem Genèvekonventionen. PKK tilsluttede sig allerede i 1990’erne Genèveaftalen og har siden holdt sig til dennes bestemmelser i konflikten med den tyrkiske stat. Det gælder derimod ikke det tyrkiske militær og den tyrkiske stats omfattende brug af lejesoldater i konflikten med PKK og kurderne.
Opførelsen af PKK på EU’s liste over terrororganisationer er blevet brugt til at retfærdiggøre angreb på kurdere overalt – fra diskriminerende praksis til militære konfrontationer. Det har gjort det muligt at indskrænke ytringsfriheden og fjerne civile frihedsrettigheder, og det har ført til undertrykkelse af oppositionelle politiske partier, aviser, meningsdannere og så videre. Politiske ledere, parlamentsrepræsentanter, valgte borgmestre og kritiske journalister er blevet fængslet under påskud af at være forbundet med terrorisme; det har medført, at stedbundne uligheder er blevet overset og har hindret, at sociale problemer er blevet behandlet. Og det er blevet brugt som begrundelse for krig. EU er på denne måde blevet brugt til at hvidvaske et autoritært regimes undertrykkelse af stadig større dele af sin befolkning.
Underskrivere:
- Elfriede Jelinek – forfatter og modtager af Nobelprisen i litteratur i 2004, Østrig
- Slavoj Žižek – filosof, Slovenien
- Janet Biehl – forfatter og grafiker, USA
- Selay Ghaffar – kvindeaktivist og talsmand for Solidaritetspartiet i Afghanistan
- Miguel Urbán Crespo – medlem af Europa-Parlamentet, Spanien
- Srećko Horvat – filosof, Kroatien
- David R.K. Adler – ledende koordinator for organisationen Progressive International, USA
- Roberto Rampi – senator, medlem af Europarådets parlamentariske forsamling, Italien
- Paolo Ferrero – tidligere minister, vicepræsident for det europæiske venstreparti, Italien
- Gorka Elejabarrieta Díaz – senator og direktør for internationale relationer og politik for Euskal Herria Bildu, en baskisk venstrenationalistisk koalition, Spanien
- Prof. Norman Paech – ekspert i international ret, Tyskland
- Prof. Kariane Westrheim – formand for EU Tyrkiet Civic Commission, Norge
- Nils Andersson – forfatter og redaktør, Frankrig
- Joel Dutto – medlem af Kurdistan Solidarity Coordination, Frankrig
- Nora Cortinas – medstifter af organisationen Mothers of the Plaza de Mayo, Argentina
- Prof. Achin Vanaik – fredsaktivist, pensioneret professor i internationale relationer og global politik, University of Delhi, Indien
- Prof. Michael M. Gunter – generalsekretær for EU Turkey Civic Commission, USA
- Berthold Fresenius – advokat, Tyskland
- Prof. Raúl Prada Alcoreza – underviser ved San Andres Universitet/Bolivia
- Roland Denis, tidligere minister for planlægning, Venezuela
- Villo Sigurdsson – tidligere borgmester i København, Danmark
- Pernille Frahm – tidligere medlem af Europa-Parlamentet og Folketinget for SF, Danmark
- Benny Gustavsson – formand for Kurdistan Support Komiteen, Sverige
- Erling Folkvord – forfatter og tidligere parlamentsmedlem, Norge
- Håkan Svenneling – folketingsmedlem, Sverige
- Dr. Jonas Staal – kunstner og propagandaforsker, New World Summit, Holland
- Dr. Rolf Gössner – redaktør og advokat, Tyskland
- Ludo de Brabander – talsmand for den belgiske fredsorganisation Vrede vzm, Belgien
- Tue Magnussen – pensioneret universitetslærer, cand.mag. og skribent, Danmark
- Per Nørgaard Kristensen – bestyrelsesmedlem i Enhedslisten i Roskilde, Danmark
- Uffe Elbæk – folketingsmedlem for Frie Grønne, Danmark
- Steen Folke – pensioneret seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og tidligere folketingsmedlem for Venstresocialisterne, Danmark
Initiativet til underskriftindsamlingen har i løbet af få dage fået en overvældende opbakning. Allerede 13. december havde over 1000 personligheder fra flere end 30 lande skrevet under. Se listen her
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
