Mindeord
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Oprustning og vælgertække ser ud til at være de store overskrifter på det udspil til finanslov for 2026, som regeringen præsenterede for nylig.
Overblikket over, hvor mange milliarder der afsættes til oprustning i det ene eller andet regi, er svært for menigmand at få – men der er i hvert fald i sidste øjeblik sat ekstra ti milliarder kroner ind på den konto oven i de bevillinger, der allerede er givet.
Der er kø i “kampen om kølediskene”, også fra de partier der i årevis har udvist total mangel på interesse for danskernes voldsomt stigende leveomkostninger.
I samme åndedrag tilgodeses nøje udvalgte vælgergrupper med større eller mindre mængder af krummer fra det bord, som de rigeste stadig mæsker sig mest ved.
Både finanslov og budgetter i kommuner og regioner designes i år, så ikke alt for mange kernevælgergrupper kommer på barrikaderne. Løfter skorter det ikke på: billigere transport, billigere boliger, billigere daginstitutioner. De partier, som i årevis har siddet og truffet beslutningerne, fisker nu sager frem, som der er mest vælgeropbakning til.
Og der er kø i “kampen om kølediskene”, også fra de partier der i årevis har udvist total mangel på interesse for danskernes voldsomt stigende leveomkostninger.
Elafgiften sænkes, og bogmomsen afskaffes ligesom afgiften på kaffe og chokolade. Forældrebetalingen til daginstitutionerne sænkes, og daginstitutionerne får angiveligt et løft med ekstra hænder. Også arveafgiften lempes.
Der er imidlertid stor forskel på, hvem som får mest gavn af “gaverne”. Ifølge regeringens egne beregninger vil et par på kontanthjælp med to børn spare 4575 kroner næste år, mens en direktørfamilie med to børn og ejerbolig vil spare mere end det dobbelte, 9300 kroner.
Dertil kommer det absurde i at afskaffe afgiften på chokolade i stedet for at sætte momsen ned på basale fødevarer. En lavere fødevaremoms ville give en reel økonomisk hjælp til pensionister og lavindkomstfamilier, der kæmper med de høje priser på dagligvarer.
Samtidig ligestilles privat børnepasning med det offentlige. Det skal være muligt at få fuld søskenderabat og friplads, hvis man vælger privat pasning, mener regeringen.
Dermed tager regeringen endnu et skridt på vejen til at skabe et privat alternativ til de offentlige daginstitutioner – som vi har set det med skoleområdet.
Regeringen siger selv, at med “finanslovforslaget for 2026 fortsætter regeringen med at levere på en række afgørende dagsordener. Det gælder særligt velfærd, grøn omstilling og tryghed og sikkerhed.” Lytter man til dem, som ved, hvor skoen trykker, er fortællingen imidlertid anderledes.
Mangel på løsningsforslag til en presset folkeskole, svigt af udsatte børn, et handicapområde der systematisk underprioriteres er blot nogle af de kritikker, der er rejst fra fagforeninger og brugerorganisationer. Og ældreplejen er i frit fald i mange kommuner.
Kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft den 1. juli, betyder færre penge mellem hænderne for mange kontanthjælpsmodtagere. Enkelte grupper kommer til at leve for under 7000 kroner om måneden før skat.
Med til det samlede billede af familiernes økonomiske vilkår hører, at regeringens tidligere vedtagne skattereform slår igennem med fuld kraft i 2026. Reformen indeholder skattelettelser til alle, der er i arbejde, fordi den hæver beskæftigelsesfradraget. Men det betyder jo, at pensionister, arbejdsløse og studerende uden arbejde fuldstændigt forbigås.
I den anden ende sænkes topskattesatsen med 7,5 procentpoint fra nytår. Ifølge regeringen betyder det “en markant lavere skat på den sidst tjente krone og dermed et større incitament til at yde en ekstra indsats for de godt 280.000 hårdtarbejdende danskere med personlig indkomst mellem 641.200 kr. og 777.900 kr.”
Til listen over undladelsessynder i finanslovsudspillet hører også, at hele pensionsspørgsmålet er totalt forbigået. Det er simpelthen for betændt, og den samlede regering træder vande oven på Moderaternes utryghedsskabende udspil om at sætte hele det nuværende system på spil. Det er et spørgsmål, der utvivlsomt vil præge debatten, også i fagbevægelsen, i den kommende tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
