Læserbrev
Alparslan Türkeş fremlagde en tese om “europæisk tyrkisme”, da han talte til sine tilhængere ved et aftenarrangement i organisationen “Türkische Föderation”- i Essen i 1995. [Det fulde navn på denne organisation er “Die Föderation der Türkisch-Demokratischen Idealistenvereine in Deutschland” (på tyrkisk Almanya Demokratik Ülkücü Türk Dernekleri Federasyonu, ADÜTDF), o.a.]. “Europæisk tyrkisme” er en fascistiske ideologi, der kan beskrives som en syntese af europæisk livskultur, islamiske værdier og tyrkisk nationalisme, der er blev stærkt agiteret for af AKP-MHP-regeringen ledet af Erdoğan-Bahçeli-duoen gennem de senere år.
Tyskland blev et af de vigtige centre for AKP, som blev grundlagt i Tyrkiet i 2001 og kom til magten ved valget den 3. november 2002. På den ene side fik tilstedeværelsen af op mod 1,5 millioner tyrkiske vælgere i Tyskland AKP til at rette blikket mod dette land, og på den anden side fandt man en vigtig pengekilde gennem organisering af moskeer, foreninger, lobbyorganisationer og konsulater i Tyskland. Ud over alle disse blev der etableret et bredt efterretningsnetværk gennem den nationalistiske organisation ADÜTDF.
I 20 år organiserede Erdoğan-regimet sig blandt tyrkiske immigranter, hvis antal oversteg 3,5 millioner i Tyskland, og samlede penge ind ved at udnytte både den islamiske religion og tyrkiske nationalisme og opnåede stemmer ved at udnytte religiøse og nationale følelser. Konsulater, moskeer, foreninger og endda banker og rejsebureauer tilknyttet det tyrkiske regime i Ankara arbejdede som afdelinger under Tyrkiets efterretningstjeneste MİT; Kurdiske og anti-regime-aktivister blev registreret. Med de indsamlede oplysninger blev der anlagt retssager i Tyrkiet og Tyskland, og der blev lavet mordplaner.
AKP, som ikke havde nogen massebase i Tyskland, da partiet blev grundlagt, gennemførte sin første operation for at samle tilhængere i Tyskland i 2002. AKP’s mål var ’Den Nationale Vision’ (på Tyrkisk: Milli Görüş), også kendt som Islamische Gemeinschaft Millî Görüş (IGMG), en forening, som har en stor tilhængerskare og besidder en velorganiseret magt i Tyskland. I juli, 4 måneder før valget den 3. november 2002, mødtes Erdoğan og Abdullah Gül personligt med IGMG-ledere og overbeviste dem om at skifte til AKP.
De faldt for donationspengene!
Efter Erdoğans møder med lederne af Islamische Gemeinschaft Millî Görüş (IGMG) blev der nedsat en fælles komité til at organisere AKP i Tyskland. Denne komité, som nu rådede over et omfattede datamateriale fra National Vision-databasen, igangsatte initiativer til at etablere institutioner og foreninger tilknyttet AKP i Tyskland. Allerede fra 2002 til 2014 udsendte IGMG’s generalsekretær Oğuz Third mange gange åbne opfordringer til at stemme på AKP. Mustafa Yeneroğlu, der stod som nummer 3 på ranglisten i den fælles komité, blev valgt som parlamentsmedlem for AKP gennem to perioder. På den måde fik “germanistiske AKP-medlemmer” hele tiden en eller flere stole i det tyrkiske parlament.
Islamische Gemeinschaft Millî Görüş (IGMG), der råder over næsten 600 moskeer i Tyskland, har skabt mange muligheder for AKP. Mens IGMG’s database blev et vigtigt værktøj for politisk propaganda for AKP blandt tyrkere i Tyskland, blev millioner af euro overført til AKP’s kasse fra indsamlede donationer til tyrkiske foreninger i Tyskland, ikke bare IGMG.
Mest kendt er de penge, der blev indsamlet i Tyskland, bestemt for den store velgørende tyrkiske forening Deniz Feneri Association i Ankara, men som for en stor dels vedkommende reelt forsvandt i lommerne på AKP eller ’firmaer’ knyttet til AKP. Af de penge, som Deniz Feneri Association i Tyskland indsamlede mellem 2002 og 2007 ved at udnytte religiøse og humanitære følelser, blev der i en større retssag i 2008 kun fundet 41 millioner euro, hvoraf kun 8 millioner faktisk kom til hovedorganisationen i Ankara og blev brugt til velgørenhed. Det blev afsløret år senere, at AKP’s lobbyorganisation, UETD, blev etableret med disse donationspenge, i alt over 33 millioner euro. Ledelsen fik straffe på op til næsten 6 års fængsel. Hovedpersonen, sendte pengene via Channel 7 i Ankara, der især fordelte dem til 4 direktører, Zekeriya Karaman, Ismail Karahan, Mustafa Celik og Zahid Akman, der befandt sig i Tyrkiet. Da undersøgelsen af Deniz Feneri nåede frem til AKP’s ledere i Tyrkiet, forfulgte det tyske retsvæsen ikke sagen efter forhandlinger mellem Ankara og Berlin.
Den tyrkisk-islamiske forening for religiøse anliggender (DİTİB), som opererer under den tyrkiske religiøse institution med næsten 900 moskeer i Tyskland, er i de senere år blevet den vigtigste arm af Erdoğan-regimet i dette land. Efter kupforsøget den 15. juli 2016 afskedigede Erdoğan-regeringen mange imamer med den begrundelse, at de var medlemmer af Gülen-samfundet, mens DİTİB-administratorer og imamer blev specielt udvalgt og sendt til Tyskland i de senere år. DİTİB imamers pligt er at opdrage især børn med nationalistiske ideer.
Det er blevet dokumenteret mange gange, at DİTİB, som har mere end tusinde imamer og ifølge nogle kilder har magten til at påvirke/organisere mere end 100 tusinde mennesker gennem religiøs propaganda, fungerer som en efterretningstjeneste under Erdoğan-regimet. Imidlertid har den tyske anklagemyndighed, som ikke gjorde fremskridt i efterforskningen mod “spion-imamer”, lukket sagen og senere skrinlagt den helt.
Den tyske efterretningstjeneste har i mange år kendt til den nationalistiske/fascistiske struktur organiseret af Ankara-regimet, som nogle gange har fundet støtte indirekte eller direkte i den tyske regering, især i de delstater, der kontrolleres af CDU/CSU. Men for første gang åbnede landets indenlandske efterretningstjeneste, Bundesamt für Verfassungsschutz, en separat overskrift i sin 2018-rapport og inkluderede Ankara-regimets offentlige menings-/efterretningsaktiviteter i Tyskland. I den rapport blev det ud over spionageaktiviteter anført, at den tyrkiske regering har forsøgt at påvirke både sammenslutninger af tyrkisk oprindelse og den tyske politiske vilje, og man påpegede den rolle, som organisationer som DİTİB og UETD spillede. På trods af denne rapport blev statsstøtten til DİTİB dog ikke skåret ned.
Den fascistiske front og dens agentnetværk er i vækst
Den fascistiske blok, som AKP og MHP har etableret siden anden halvdel af 2015, har haft en betydelig indflydelse på tyrkiske fascistiske, racistiske og nationalistiske organisationer i Tyskland. Især fjendtligheden mod kurdere og krigspolitikken hos Erdoğan-Bahçeli-duoen har muliggjort mobiliseringen af disse strukturer og den yderligere vækst af den fascistiske tyrkiske front i Tyskland. I den forbindelse er det tyrkiske efterretningsnetværk også blevet udvidet. Ifølge efterretningseksperter er antallet af agenter/informanter, der i øjeblikket arbejder for MIT i Tyskland, omkring 6-8.000.
På den anden side, gennem alle de 16 år, indtil 2021, hvor den tyske CDU/CSU-regering under Angela Merkels lederskab forblev ved magten, støttede den Erdoğans politik i udlandet, talte ikke imod den videre organisering af tyrkiske nationalistiske organisationer i Tyskland og støttede endda disse strukturer utallige (?) gange. Merkel tøvede ikke engang med at posere åbent med Cemal Çetin, lederen af den “idealistiske” højrefløjsorganisation i Europa.
Çetin, der er formand for det europæiske tyrkiske forbund, som er organisationen af MHP-tilknyttede grupper i Europa, blev valgt som medlem af parlamentet fra MHP-listen ved valget den 24. juni. Çetin, som også er medlem af MHP’s centrale ledelse, deltog i delegationen af Erdoğans udenlandsrejser, så snart han blev valgt. På NATO-topmødet i Bruxelles i juli 2018 mødtes Çetin, som ikke et øjeblik forlod Erdoğans side, med Merkel. Det var ikke svært at forstå ud fra billederne af Merkel, der smiler og rækker hånden ud til Çetin og giver hånd, som om de to havde mødt hinanden før.
Banderne har direkte forbindelse til Erdoğan
AKP-MHP-regeringens tilskyndelse til nationalisme i Tyrkiet gjorde det muligt for den tyrkiske fascistiske bevægelse at skabe mere plads til sig selv i det tyrkiske samfund, der bor i Tyskland. Sideløbende hermed har der været en alvorlig stigning i angreb og vold, der involverer fascistiske grupper i de senere år. For AKP-MHP-regeringen etablerede væbnede bander ved at yde materiel og moralsk støtte til at organisere angreb og mord på deres modstandere. Den mest fremtrædende af disse har været banden “Osmanen Germania” (tyske osmannere), som blev organiseret under dække af en ’bokseklub’ i 2014.
Ifølge stemmeoptagelser, der blev frigivet til pressen i december 2017, var AKP-parlamentsmedlem Metin Külünk, en af personerne tæt på Erdoğan, i konstant kontakt med ledelsen af banden med henblik på at købe våben til “Osmanen Germania”. Han overførte penge til dem mange gange. Det blev fastslået af de tyske sikkerhedsenheder, at banden med disse penge købte mange pistoler og automatvåben, der skulle bruges mod kurderne.
En af de telefonsamtaler, der blev aflyttet af tyske sikkerhedsenheder, var før afstemningen om et udkast til udtalelse om det armenske folkemord i forbundsforsamlingen. I telefonopkaldet ringede Erdoğan til Külünk og gav instruktioner til demonstrationerne i Tyskland. På mødet optaget klokken 22.21 den 1. juni 2016 bad Erdoğan Külünk om at gribe ind over for lovforslaget. Banderne, som udførte Erdoğans instruktioner, samledes derefter i nærheden af det føderale parlament og demonstrerede deres styrke, mens det pågældende lovforslag blev drøftet.
Ifølge optegnelserne fra et andet telefonopkald instruerede Külünk gennem Yılmaz İlkay Arın, den tidligere leder af Mannheim-afdelingen af UETD, AKP’s datterselskab i Tyskland, banden om at straffe Jan Böhmermann, moderator for ZDF-tv, som havde udgivet et digt om Erdoğan. Külünk ønskede, med Arın som mellemmand, at tyrkerne, der bor i Tyskland, skulle være bevæbnede, og han nævnte, at de havde “rene” våben og ammunition. Külünk, hvis forhold til væbnede bander på denne måde blev afsløret, blev nu erklæret “persona non grata” i Tyskland, mens Yılmaz İlkay Arın flygtede til Tyrkiet, hvor AKP-MHP-regeringen udnævnte ham til vicepræsident for Tyrkiets Bokseforbund.
Lederne af banden, Mehmet Bağcı og Selçuk Şahin, blev tilbageholdt og arresteret i 2018 på grund af disse forbindelser. I den sag, der blev afsluttet i Stuttgart i 2019, blev lederne af banden “Osmanen Germania” (tyske osmannere) kun idømt fængsel for kriminelle handlinger, selvom det blev bevist, at de arbejdede for og under Erdoğan-regimet. I sagen, hvor 7 bandemedlemmer og ledere blev stillet for retten, blev forberedelserne til at myrde modstandere af Erdoğan-regimet ikke nævnt af hverken anklageren eller retspanelet. Den maksimale fængselsstraf (6,5 års fængsel) blev givet til Levent Uzundal, Stuttgart-lederen af banden. Mehmet Bağcı, der erklærede sig selv som “Osmanen Germania World Leader”, blev idømt 3 år og 4 måneders fængsel.
Taner Ays mistænkelige død
Mens bandelederne Mehmet Bağcı og Selçuk Şahin blev beværtet i Erdoğans palads, kom forbindelserne med banderne i Tyskland igen til udtryk i 2021 i videoer offentliggjort af Sedat Peker, en af lederne af AKP-MHP-regeringens paramilitære styrke. Peker sagde: “Der er foreninger i Tyskland; Det er gode venner, jeg elsker dem. For eksempel spurgte jeg dem: ‘Kan I sende penge?’ “Jeg vil sende jer penge i det skjulte”, sagde Taner Ay, Duisburgs vicepræsident for Osmanen Germania-banden, der sidder centralt i dette relationsnetværk. Ay, der gerne viste sig i medierne sammen med tyrkiske statsembedsmænd og tiltrak sig opmærksomhed med sit luksuriøse liv, døde i en trafikulykke i Bulgarien i de sidste dage af 2021.
Trods Forbundsdagens beslutning er der stadig intet forbud
I årevis var den tyske stat ligeglad med, at tyrkiske nationalistiske og fascistiske grupper dannede beskidte kriminelle netværk, engagerede sig i vold og planlagde mord. Men tingene har ændret sig gennem de senere år, da tyrkiske fascister organiseret under navnene “Idealister” eller “Grå Ulve” har udgjort alvorlige trusler mod sikkerheden ikke kun i Tyskland, men også i andre europæiske lande.
Paris-administrationen besluttede at forbyde “Idealisterne”, AKP-MHP-regeringens paramilitære styrke, der har været involveret i mange voldelige hændelser efter styrkens angreb på armeniere i Dijons, Frankrig, den 29. oktober 2020. En lignende beslutning blev truffet i Østrig på samme tid. Efter flere dages angreb på kurdiske og venstre/socialistiske grupper i hovedstaden Wien i sommeren 2020 forbød den østrigske regering De Grå Ulves tegn og symboler.
Den 18. november 2020 blev et lovforslag, der baner vejen for forbud mod tyrkiske nationalistiske/racistiske grupper i Tyskland, accepteret i Forbundsdagen. Efter at lovforslaget blev vedtaget næsten enstemmigt af regeringen og oppositionspartierne, vendte alle øjnene mod indenrigsministeriet og Merkel-regeringen. Berlin-administrationen tog dog ingen praktiske skridt i retning af at forbyde foreninger og aktiviteter tilknyttet disse grupper i denne periode.
Ifølge den seneste efterretningsrapport annonceret af den tyske efterretningstjeneste i 2021 er antallet af personer, der definerer sig selv som “idealister”, nået op på 11 tusinde, og 9400 af dem er medlemmer af foreninger tilknyttet tre store paraplyorganisationer. ADÜTDF, som er den førende fascistiske struktur, har 7.000 medlemmer, ATİB har 8.000 medlemmer, og ATB har 1.200 medlemmer. Selv disse officielle tal viser, at op mod 20.000 mennesker i Tyskland er aktivt involveret i den tyrkiske nationalistiske/racistiske organisationer, de fleste af dem som tyrkiske fascister. Det har potentialet til at være farligere end tyskere på den yderste højrefløje, hvis officielle tal er 33.000.
Kilder:
Wikipedia, 17. Juli 2024: Föderation der Türkisch-Demokratischen Idealistenvereine in Deutschland (Kurz: Türk Federasyon, deutsch ”Turkische Föderation”).
https://de.wikipedia.org/wiki/F%C3%B6deration_der_T%C3%BCrkisch-Demokratischen_Idealistenvereine_in_Deutschland
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
