Den 15. september 2025 meldte jeg mig ud af Enhedslisten. Efter otte år forlader jeg dermed også min plads i kommunalbestyrelsen i Sorø, da jeg ikke kan beholde mandatet. Jeg har i en periode ikke længere stået til rådighed som spidskandidat, men efter aftale med Enhedslisten Sorø har jeg fortsat været ansigtet udadtil, indtil en ny kandidat kunne vælges.
Jeg gør det med stolthed over de resultater, vi har opnået lokalt:
- Vi har i Sorø fået to ting igennem, der nu gælder på landsplan: retten til ét minuts stilhed og en øvre grænse for vandgebyrer.
- Jeg har kæmpet for at stoppe privatiseringer, for billige almene boliger, for at afsløre skjulte nedskæringer på børn og unge og for et stærkt klub- og SFO-liv.
- Jeg har stået fast på retten til rent drikkevand – også når jeg stod helt alene i kommunalbestyrelsen.
Jeg har i store dele af de seneste otte år reelt fungeret som den samlede opposition i Sorø – drevet af visioner frem for regneark.
Hvorfor jeg forlader Enhedslisten
Jeg kan ikke længere stå inde for et parti, der i mine øjne har mistet sin sjæl:
- Enhedslisten har forladt socialismens grundlag og lader opportunisme, vælgermaksimering og spin styre kursen.
- Partiet har accepteret NATO og EU, hvor de burde være en kompromisløs modmagt mod militarisme, social dumping og ulighed. Fredsbevægelsen er skrevet helt ud af den sikkerhedspolitiske udtalelse.
- Zigzagkursen i forhold til Israel/Palæstina er uholdbar. I stedet for at stå fast på folkeretten og solidariteten med palæstinenserne er partiet endt i en slingrekurs, forklædt som pragmatisme, men i virkeligheden ren opportunisme.
- Pelle Dragsted er blevet symbolet på en partielite uden politisk rygrad. Persondyrkelse og karrierehensyn har trumfet principperne. Under hans ledelse er Enhedslisten blevet ufarlig, tandløs og tilpasningsvillig.
- Der hersker et massivt demokratisk underskud. Kritiske stemmer trues med eksklusion, mens partitoppen selv tilsidesætter beslutninger efter forgodtbefindende. Medlemsdemokrati er reduceret til et skalkeskjul.
- Hykleriet er åbenlyst: Menige medlemmer irettesættes for detaljer, mens partitoppen uden konsekvenser kan rejse sig for Kongehuset, anbefale EU-stemmer eller tilsidesætte partiets egen linje.
Enhedslisten er på vej til at blive som alle andre partier: magtliderligt, karrierefikseret og uden vilje til at udfordre magtens centrum.
Et parti på afstand af virkeligheden
Mens danskerne står midt i en levevilkårskrise med stigende priser, social dumping, underfinansierede skoler, daginstitutioner og et sundhedsvæsen på randen af kollaps, vælger Enhedslisten at bruge kræfterne på interne magtkampe og disciplinering af egne medlemmer.
Mens højreekstremisme og fascisme igen stikker næsen frem, vælger Enhedslisten at være pragmatisk. Hvor venstrefløjen før råbte “No Pasarán”, lyder det nu: “Undskyld, vi stod i vejen”.
Jeg troede længe, at Sorø kunne være et fristed med plads til uenighed og debat. Men de samme udemokratiske processer, som præger Enhedslisten nationalt, har nu også sneget sig ind lokalt. Dermed er det sidste rum lukket ned.
Min fremtid
Jeg er stolt af resultaterne i Sorø – fra ét minuts stilhed for Gazas børn til grænser for vandgebyrer, kampen for boliger, børn og unge og rent drikkevand. Men jeg kan ikke længere bruge min energi på et parti, hvor politik reduceres til karriereveje for en snæver elite.
Fremover vil jeg lægge kræfterne dér, hvor der stadig er vilje til reel forandring – uden hensyn til partitaktik og persondyrkelse.
Enhedslisten har valgt en vej, jeg ikke kan følge. Zigzagkursen i udenrigspolitikken, tilpasningen til NATO og EU og persondyrkelsen af Pelle Dragsted er symptomer på et parti, der har glemt, hvad det blev sat i verden for.
Jeg håber, andre vil fortsætte kampen for en ægte socialistisk politik, der tør stille sig på de undertryktes side – også når det koster.
For mig er kampen ikke slut. Men mit kapitel i Enhedslisten er forbi.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.