3F kongres 2025
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Med lov L222 har regeringen givet sig selv en farlig blankofuldmagt. I udkastet til bekendtgørelse for den ukrainske våbenfabrik i Skrydstrup, udstedt på baggrund af L222, står det sort på hvidt: Store dele af arbejdsmiljøloven fraviges eller undtages for denne virksomhed (§15), og indkvarteringsloven gælder slet ikke (§16).
Hvordan kan man tale om at forsvare den danske model, når man tier stille, mens regeringen systematisk piller fundamentet fra under den?
Dette er ikke bare en teoretisk risiko. Det er et systemisk angreb på den danske models funktion. For selvom overenskomster formelt set stadig gælder, bliver de hullet igennem, fordi de love, der gør dem stærke, er sat ud af kraft.
Konsekvenserne for den kollektive forhandlingsmagt er konkrete:
1: Overenskomster står alene uden lovens muskler:
En overenskomst kan aftale alt om arbejdsmiljø og sikkerhed. Men når arbejdsmiljøloven er ophævet som hovedregel – selvom enkelte bestemmelser bevares – forsvinder Arbejdstilsynets mulighed for at håndhæve reglerne systematisk. Hvis arbejdsgiveren overtræder overenskomsten, står fagforeningen alene tilbage med en langvarig kamp gennem fagretten.
2: Social dumping frit spil:
Uden indkvarteringslovens krav om ordentlige forhold kan arbejdsgiveren frit indkvartere udenlandske arbejdere under usle vilkår. Hvis der bruges underentreprenører uden overenskomst, er der intet lovgivningsmæssigt “gulv” at falde tilbage på.
3: Sikkerhedsrepræsentanter får hænderne bundet:
Overenskomster bygger på et helt arbejdsmiljøsystem med sikkerhedsrepræsentanter. Men når arbejdsmiljølovens bestemmelser om dette system ophæves, bliver repræsentanternes rettigheder og redskaber svækkede.
4: Det skaber en farlig præcedens:
Regeringen bruger undskyldningen om “at tjene væsentlige forsvarsformål”. Men firmaet, der inviteres til Danmark, er under efterforskning for korruption. Hvorfor skal danske arbejderes rettigheder ofres for en sådan virksomhed? Det gavner hverken danske arbejdere eller den ærlige del af den ukrainske befolkning.
For den almindelige læser og skatteyder ser det ud som om, at regeringen er villig til at sælge vores fælles rettigheder for et hurtigt politisk point. Hvis de kan gøre det hér, hvad skal de så ikke kunne gøre ved den næste fabrik?
Samlet set skabes en parallelarbejdsplads, hvor overenskomster måske eksisterer på papiret, men hvor den reelle håndhævelse i hverdagen er umuliggjort.
Det burde have udløst en storm af modstand. Alligevel har FH’s ledelse og store forbund som 3F indtil nu ikke fremsat tydelige, offentlige protester mod denne nedsmeltning af den kollektive forhandlingsmagt.
Hvordan kan man tale om at forsvare den danske model, når man tier stille, mens regeringen systematisk piller fundamentet fra under den? Et høringssvar bag lukkede døre er ikke nok, når fundamentet for den danske model er under angreb. Det kræver en offentlig, højlydt og principiel modstand, som medlemmerne kan se og forstå.
Derfor opfordrer jeg medlemmerne til at tage initiativ gennem lokale afdelinger, generalforsamlinger og selve 3F-kongressen, som sker lige nu. Fagbevægelsen må kræve, at arbejdsmiljøloven og indkvarteringsloven aldrig kan ophæves, og at den offentlige håndhævelse gennem Arbejdstilsynet bevares. Hvis regeringen kan gøre overenskomster til tomme papirer i Skrydstrup, kan de gøre det overalt. Derfor må fagbevægelsen handle nu!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
