Fagbevægelsen og de kollektive overenskomster har altid været grundlaget for vores velfærdssystem – ikke kun i Danmark. Den afmontering af velfærdssystemer, man har set i USA, England, Tyskland, New Zealand og andre steder i verden, er altid startet med et angreb på fagbevægelsens overenskomster og organisering.
Senest i Tyskland hvor en række reformer gennem lovgivning har flyttet overenskomstdækkede jobs til minijobs og tvangsaktivering – det har betydet omfattende social nød og et ”working poor”-system, hvor folk trods flere jobs i dag står i kø ved de gratis madudleveringssteder…
Bolværket skal styrkes, så de rettigheder, vi har i dag, ikke smuldrer.
Derfor er der grund til at være på vagt herhjemme. Vores danske model, de kollektive aftaler og fagbevægelsen er i dag presset på en lang række områder:
- Falske selvstændige
- Platformsarbejde
- Social dumping
- Nultimerskontrakter
- Udhulet dagpengesystem
- Tvangsaktivering
- EU-mindsteløn
- Faldende organisering
Først og fremmest handler det om at styrke fagbevægelsen og den faglige organisering på arbejdspladserne. Bolværket skal styrkes, så de rettigheder, vi har i dag, ikke smuldrer. De tillidsvalgte får en nøglerolle i at løfte den opgave sammen med de valgte fagligt ansatte.
Vores bevægelse skal kigges efter i sømmene, så den er klar til at tage de grupper ind, som i dag er i udkanten af vores arbejdsmarked som platformsarbejdere, afløsere uden kontrakter med mere.
Vores overenskomster skal styrkes: De tillidsvalgte skal have bedre rettigheder til at møde kollegerne og udøve deres hverv. Brugen af nultimerskontrakter skal begrænses – vores overenskomster skal sikre tryghed omkring arbejdsdagen! OK23 skal bruges til at tage fat på disse udfordringer!
Vores overenskomstdækning skal bredes ud. Med overenskomsterne hos Just Eat, Salling Group og COOP Mad som eksempel skal Nemlig.com, Wolt og andres brug af falske selvstændige uden rettigheder udfordres.
Politisk skal der kæmpes for et solidarisk dagpengesystem, der giver den tryghed, der skal til – det er vores sikkerhedsnet, så ingen skal tvinges ud jobs uden rettigheder og med usikkert arbejdsmiljø. Der skal siges nej til den syndebukspolitik, der anvendes, hver gang unge kontanthjælpsmodtagere, indvandrerkvinder, eller hvem der nu er dagens ”dovne Robert”, kræves aktiveret for deres overførselsindkomst – for aktiveringen sker som regel i et 3F-job, bare uden overenskomstens rettigheder.
Med andre ord er der nok at tage fat på. Og der er ingen nemme løsninger. Kun gennem stærk organisering og øget faglig bevidsthed kan vi træde op mod udfordringerne.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.