Milliarder til militæret koster på velfærden
EU-kommissionen lancerede i denne sommer et lovforslag om, hvordan EU fremover skal regulere genmodificerede planter og afgrøder (GMO’er) til anvendelse i landbruget i fremtiden. Der er tale om en alvorlig forringelse af den beskyttelse af miljø og sundhed, der er i de nuværende regler. Der er brug for en bred offentlig debat om problemstillingen.
Brud med nuværende regler
Lad os allerførst se på, hvad GMO egentlig er. Forkortelsen står for genetisk modificeret organisme. Der er tale om en organisme, der ved genteknologi har fået generne ændret. Det sker for at fremme bestemte egenskaber hos organismen, for eksempel gøre en plante mere modstandsdygtig overfor insekter eller sprøjtegifte.
På nuværende tidspunkt er alle GMO’er – både nye og gamle – dækket af Udsætningsdirektivet fra 2001 (2001/18/EC). Direktivet blev vedtaget, efter at man havde fundet ud af, at der var risiko for miljø og sundhed ved udsætning af GMO’er i naturen.
EU-kommissionens lovforslag vil gøre det muligt at anvende de nye GMO-metoder uden om denne regulering. Det skyldes blandt andet, at Kommissionen anser metoderne for at være næsten det samme som naturen og som de forædlingsmetoder, der anvendes til udvikling af planter og afgrøder i dag. Kommissionen konkluderer på den baggrund, at vi ikke længere behøver at være forsigtige med GMO.
Dette er ikke korrekt set med vores øjne. Kommissionens konklusion og eventuelle kommende deregulering af GMO’er vil få en lang række konsekvenser for udviklingen af landbruget. Det vil skabe en række problemer i forhold til at passe på vores natur og sundhed, som vi vil beskrive i denne kronik.
Lovforslaget fra EU-kommissionen
Den 5. juli 2023 fremlagde EU-kommissionen sit lovforslag.
https://food.ec.europa.eu/system/files/2023-07/gmo_biotech_ngt_proposal.pdf
https://food.ec.europa.eu/system/files/2023-07/gmo_biotech_ngt_proposal_annex.pdf
I hovedtræk ønsker Kommissionen at ændre reglerne for nye GMO’er, der hver har op til 20 genetiske ændringer, så disse ikke skal betragtes som GMO’er. De deregulerer også en af de gamle GMO-metoder, kaldet cisgenese. Det ser også ud til, at der bliver åbnet for dyrkning af herbicidtolerante GMO-afgrøder, det vil sige afgrøder, der er modstandsdygtige over for pesticider.
Ændringerne skal ske i Udsætningsdirektivet. Udsætningsdirektivet er den lovgivning, der siden 2001 har skullet garantere, at udsætning af genetisk modificerede organismer i landbrug og natur sker på en sikker måde, og at det risikovurderes og mærkes, før det kan komme på markedet i EU.
Det er dog stort set kun Spanien og Italien, der har dyrket GMO-afgrøder. Her har det medført skabelsen af et såkaldt superukrudt – Teosinte. Der er tale om ukrudt, som også er blevet modstandsdygtig over for pesticider.
Den nuværende lovgivning vil med EU-kommissionens lovforslag blive “hældt ud med badevandet”.
Du kan skrive dit høringssvar her.
Udsætningsdirektivet har fokus på at beskytte miljø og sundhed ved dyrkning af GMO-afgrøder. Med det nye lovforslag kan vi miste en række sikkerhedsforanstaltninger, der findes i det nugældende Udsætningsdirektiv. De er her nævnt i vilkårlig rækkefølge:
- Ingen ekspertteams i EU til at risikovurdere hvert nyt GMO-produkt før det kommer på det europæiske marked.
- Ingen bufferzoner rundt om GMO-landbrug.
- Ingen risikovurdering eller tests før de nye genetisk modificerede organismer sættes ud i naturen.
- Ingen GMO-mærkning.
- Ingen mulighed for sporing.
- Ingen mulighed for at trække det tilbage fra naturen, hvis det viser sig at være skadeligt for miljø og sundhed.
- Ingen mulighed for at opretholde princippet om at forurener betaler.
Overordnet set kommer disse nye GMO’er til at blive dyrket som “almindelige” fødevarer, altså uden sikkerhedsforanstaltningerne.
Nye GMO’er er biologisk og teknologisk stadig GMO
Ifølge definitionerne i både EU og i Cartagena Protokollen (en protokol under Biodiversitetskonventionen, hvor man definerer GMO), samt ifølge EU-domstolens kendelse i 2018, er den nye generation af GMO’er stadig GMO.
https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2018-07/cp180111en.pdf
Det giver ingen mening, hverken biologisk eller teknologisk, at definere GMO’er med hver op til 20 genetiske ændringer, som andet end GMO’er. Men der er via jura fundet en vej til dereguleringen, idet man via juridisk bindende aftaler har formuleret, at det er o.k. at ændre DNA i værtsorganismen op til 20 steder, uden at det skal betragtes som GMO.
Fortalerne siger, at det skal tillades, fordi de med de nye GMO-metoder, blandt andet den såkaldte CRISPR-metode, kan skære i generne på en særlig måde, hvor de “blot” fjerner genmateriale – og ikke nødvendigvis tilføjer genmateriale. Det er derfor ikke en GMO-plante, og der er derfor ikke risiko forbundet med disse metoder, mener fortalerne.
Målet er ligetil: Risikovurdering, sporbarhed og mærkning skal fortsat gælde for alle GMO’er. Og det sørger det nuværende Udsætningsdirektiv for.
Problemet er dog, at det ikke kun handler om, hvorvidt man indsætter fremmed DNA. Det er selve GMO-metoden, der er vigtig at risikovurdere på, idet det er GMO-metoden, der kan forvolde uhensigtsmæssige fejl i arvematerialet – både der, hvor man skærer i DNA (on-target-effekter), og andre tilfældige steder i DNA (off-target-effekter).
Der er dermed risici forbundet med forslaget om at ændre den juridiske definition af GMO. Vi må også sige, at det er en faldgrube at begynde at fifle med termerne for det biologiske arvemateriale, også fordi nyere forskning har vist, at der ved brug af CRISPR i planter er risici på linje med de gamle GMO-metoder.
Ved at ændre status for de nye GMO-metoder, så de ikke længere anses for at være GMO, slipper virksomhederne for omkostninger til sikkerhedsforanstaltningerne, der blandt andet omfatter dokumentation, testning og risikovurdering samt sporbarhed og mærkning i hele værdikæden. Derudover har GMO-fortalerne udtalt, at forbrugerne ikke ønsker GMO-mad, så også af denne grund ønsker fortalerne ikke GMO-mærkning af fødevarer og produkter.
Hvordan EU-kommissionen – godt guidet af danske myndigheder inden for GMO-feltet, danske planteforskere og landbrugs- og biotekvirksomheder – kan finde på at annullere og fjerne mere end 20 års forskning og forståelse på genteknologifeltet og indføre nye, juridiske definitioner for GMO’er, er svært at forstå. Det har ingen fortilfælde i dansk eller europæisk historie.
De nye GMO-metoder er ikke som naturen
Fortalerne erklærer, at de nye GMO-metoder ligner naturens egne metoder og konventionelle forædlingsmetoder. Derfor vil der ikke kunne ske noget ved udsætning af genredigerede planter, som ikke allerede ville være sket ved dyrkning af konventionelt forædlede afgrøder.
Men det er en påstand, som ingen ved, om der er hold i. Der er ingen, der kender konsekvenserne af, at vi skaber et fødevaresystem, der udgøres af nye GMO’er med op til 20 genetiske ændringer i hver plante.
De nye GMO’er er hverken “som naturen” eller som konventionelle forædlingsmetoder. Biologisk set kan SDN-1 – som er den simpleste af de nye GMO-metoder – bruges til at skabe omfattende ændringer i DNA såsom at skabe nye egenskaber i planter, og metoden kan ændre plantens metabolisme. Dette sker med sikkerhed ikke på den måde i naturen eller i konventionel forædling. Det er jo netop derfor, fortalerne så gerne vil bruge dette værktøj.
Reference kan ses her.
Med forslaget vil også fremtidens GMO-metoder blive deregulerede, metoder som end ikke er udviklet i dag, fordi forslaget er “fremsynet”. Det handler så ikke blot om én ny GMO-metode, men om mange forskellige GMO-teknikker, som alle ændres og udvikles hele tiden.
Det betyder, at vi faktisk ikke ved, hvilke bivirkninger hver enkelt ny GMO-metode har for planternes genetik på længere sigt. En deregulering af feltet i dag indebærer, at vi mister styringen over, hvilke planter der udvikles og dyrkes i fremtiden. Det er et eksperiment, som ikke er set før i vores tilgang til fødevareproduktion i EU. Vi kaster tidligere tiders forsigtighedsprincip over bord.
Hvad kan deregulering give af problemer?
Regulering er altid i borgernes interesse. Reguleringen betyder, at det er virksomhederne, som udvikler og producerer GMO-produkter, der skal betale for de skader, der kan forekomme efterfølgende.
Med dereguleringen forsvinder vores eneste værn mod spredning af genmanipulerede organismer i naturen og til de hjemmehørende afgrødesorter. Det er ikke virksomhederne, der skal påtage sig ansvaret, hvis noget går galt. Det gælder ikke blot i jordbruget, men også i de fabrikshaller, hvor man producerer GMO-kød og -mælk i fremtiden.
At kunne tilbagetrække GMO’er og rense op efter eventuelle uheld er altid i samfundets interesse. I dag gælder princippet om, at forureneren betaler, i fremtiden bliver det samfundets opgave.
Sidst, men ikke mindst, mister vi som forbrugere vores valgfrihed til at vælge GMO-fri mad, fordi GMO-mærkningen forsvinder. Vi mister dermed også vores grundlæggende ret til at vide, hvad landmanden sår, og hvad vi spiser. Detailhandlen mister muligheden for at oplyse deres kunder på sædvanlig vis om GMO på varens etikette, så vi kan tage beslutninger på et velinformeret grundlag.
Dansk økologisk landbrug er i fare, da GMO’er kan spredes. Landbrugs- og bioteklobbyismen har formået at tvinge nogle økologer i Danmark til at acceptere, at SDN-1 gerne må bruges i økologisk landbrug, og dereguleringen gør det stort set umuligt at holde produktionslinjerne adskilt i madproduktionen. Produkter fra GMO-landbrug og GMO-frit landbrug kan ikke holdes adskilt.
Vi må håbe, at forslaget standses i EU-systemet. Det er nu op til medlemmerne af EU-parlamentet og Ministerrådet at sikre EU’s nuværende GMO-regler. Deres mandat bør være at beskytte forbrugernes sundhed og miljø og at bevare valgfriheden for landmænd, forbrugere, primærproducenter, foodservice og detailhandlen – og derfor sikre GMO-frit landbrug.
Målet er ligetil: Risikovurdering, sporbarhed og mærkning skal fortsat gælde for alle GMO’er. Og det sørger det nuværende Udsætningsdirektiv for.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
