Kunst var for politisk til Brøndby Kommune
Efter valget til EU-parlamentet i juni 2024 er den politiske magt i Europa rykket markant mod højre. Vi har set det i stemmeafgivelsen til de politiske partier til Parlamentet og i sammensætningen af Kommissionen og ikke mindst i kommissionsformanden Ursula von der Leyens magtkoncentration om formandsposten.
Klima er blevet nedprioriteret, og der er sat fuldt blus på krig og oprustning. Den europæiske industri herunder den militære får høj prioritet. Flygtninge og migranter får endnu dårligere kår med udbygning af Frontex til kontrol af Europas ydre grænser og planer om asylcentre uden for EU. Planer, som er ved at blive til virkelighed i Italien. Flygtninge og migranter skal gøres fredløse i Europa.
På årsdagen for starten på forfølgelsen og udryddelsen af de europæiske jøder – pogromnatten den 9. november 1938 i Nazi-Tyskland også kendt som Krystalnatten – tegner de nye vinde fra EU-parlamentet et dystert billede på fremtidens Europa, især når man er flygtning, migrantarbejder, muslim, roma eller tilhører en anden ikke-ønsket minoritet.
Højrefløjen og den ekstreme højrefløj dominerer
Den største fraktion i EU-parlamentet er EPP, European People’s Party, de kristelige konservative, som von der Leyen tilhører. Den tredjestørste gruppe er Patriots for Europe. Ungarns regeringsparti Fidesz (forkortelse for Alliancen af Unge Demokrater) og Frankrigs Rassemblement National (National Samling) er de drivende kræfter i gruppen, som blev grundlagt den 8. juli 2024 af Orbán og Le Pen.
Fraktionen består af 86 medlemmer fra 13 forskellige lande. Dansk Folkeparti repræsenteret ved Anders Vistisen har været med fra begyndelsen. Vistisen har længe været en særdeles aktiv del af den europæiske ekstreme højrefløj med gode forbindelser til blandt andet Ungarn. Her deltog han for eksempel i maj 2023 som oplægsholder om “kønspropaganda” i en international konference om ultrakonservative, kristne værdier.
MEGA (Make Europe Great Again) er det politiske budskab i den nydannede højreekstreme gruppe. Inspirationen fra Trumps MAGA (Make America Great Again) er ikke til at tage fejl af.
Nogle af hovedaktørerne i gruppen, for eksempel ungarske Orbán, er stor tilhænger af Trump og hans version af en samfundsmodel, som bygger på hvid nationalisme, den kristne kirke, traditionelle familieværdier, modstand mod fri abort og feminisme, modstand mod LGBTQ+, modstand mod flygtninge/migranter og muslimer. Det er det rensede Europa, de drømmer om.
Samme drøm har gruppen ECR, European Conservatives and Reformists. Gruppen har 78 medlemmer fra 18 forskellige lande. De to største partier er Italiens regeringsparti Fratelli d’Italia (Italiens Brødre) og Polens PiS (Lov og Retfærdighed). Sverigedemokraterne, Finnernes Parti og Danmarksdemokraterne tilhører ligeledes gruppen.
Ny gruppe endnu længere ude på den ekstreme højrefløj
Gruppen ESN, Europe of Sovereign Nations, er en ultranationalistisk/ekstremistisk gruppe i Parlamentet. Tyske Alternative für Deutschland er med dets 14 ud af gruppens 25 pladser det toneangivende parti. AfD er notorisk fjendtlig over for alle etniske minoritetsgrupper – om det er nyankomne flygtninge eller tyskere med udenlandske rødder.
I januar i år afsløredes et hemmeligt møde nær Berlin mellem højtplacerede politikere fra AfD, fascister og tyske pengestærke virksomhedsejere. Mødets emne var masseudvisning af mennesker med udenlandsk baggrund fra Tyskland herunder også mennesker med tysk statsborgerskab.
AfD er af de tyske myndigheder sat under observation for højreekstremisme. Én af de ledende skikkelser i AfD, Björn Höcke, har rettens ord for, at han må kaldes fascist. P.t. pågår der diskussioner om at forbyde partiet.
Næststørste parti i gruppen er polske Konfederacja (koalition bestående af partierne National Bevægelse, Forbund for den Polske Krone, De Kørendes Parti og Unionen af Kristne Familier). Koalitionen er stærkt homofobisk, kvindefjendsk og antisemitisk.
Frankrig er repræsenteret ved Reconquête! (Generobring), hvis grundlægger Eric Zemmour er kendt for sine ekstreme holdninger over for muslimer og indvandrere.
Marine le Pens niece, Marion Maréchal, partiets spidskandidat, blev valgt ind, men efter uenigheder med Zemmour blev hun kort tid efter ekskluderet. Hun er siden indtrådt i ECR-gruppen – og den antimuslimske og indvandrerfjendske politik er fulgt med.
Ser man på mandaterne i EU-parlamentet, kan højrefløjen spændende fra det kristenkonservative EPP til det højreekstreme ESN udgøre en indflydelsesrig magtfaktor. De næste fem år vil vise, om højrefløjen og den ekstreme højrefløj vil og kan bygge bro for at holde kursen mod højre og endnu længere ud.
Remigrationstanken vinder frem
På det omtalte hemmelige møde ved Berlin blev der præsenteret en masterplan for konceptet om masseudvisning af udlændinge. Masterplanen blev fremlagt af Martin Sellner, en af lederne af den østrigske gren af Generation Identitær. Deres fascistiske ideologi træder tydeligt frem i deres idé om et etnisk rent Europa, det vil sige et Europa uden indvandrere og især muslimer.
De advarer mod den ’store befolkningsudskiftning’. For at løse ’problemet’ med mennesker med udenlandsk og især mellemøstlig arabisk baggrund har de udviklet konceptet om tvangsudvisninger, som de kalder remigration.
Også den danske afdeling af Generation Identitær har i årevis fremført ideen om remigration. I modsætning til Frankrig, hvor gruppen er forbudt, og Tyskland og Østrig, hvor de er under observation for højreekstremisme, er der herhjemme ingen panderynken hos myndigheder eller borgerlige politikere.
Nye Borgerlige er under Martin Henriksen også blevet en stærk fortaler for remigration. I september 2023 havde Konservativ Ungdom, Liberal Alliance Ungdom og folketingsmedlem Mikkel Bjørn Sørensen fra Dansk Folkeparti inviteret Generation Identitær til debatmøde på Christiansborg om blandt andet masseindvandring.
På det hemmelige møde ved Berlin blev det fremhævet, at højrefløjen kan være uenige om mange ting, men at remigration er det, som forener dem alle sammen: “Om vi som folk i aftenlandet vil overleve eller ej.” (’Aftenland’ bruges ofte af højreorienterede som betegnelse for Vesten/Europa).
Sellner uddyber på mødet, at det er alle – også tyske statsborgere med udenlandske rødder, der “ikke assimilerer sig” – som skal udvises. Han forestiller sig en “mønsterstat” et sted i Nordafrika, hvor der er plads til to millioner mennesker. Her kan migranter “sluses hen” og leve deres liv. (I 1940 udviklede nazisterne ideen om at deportere fire millioner jøder til Madagaskar. Planen om selve jødeudryddelsen blev udtænkt i 1942 på Wannsee-konferencen).
Martin Sellner mener, at også personer, som aktivt støtter flygtninge, skal bo der. I praksis betyder det, siger han, at der skal arbejdes henimod en hårdere lovgivning, og det vil tage årtier. Men de er indstillet på en langtidsplan.
De Identitære kalder det ’metapolitik’, hvor der politisk, kulturelt og sprogligt arbejdes langsigtet med holdningsændringer, så deres ideer med tiden bliver samfundsmæssigt acceptable og dernæst udmøntet i lovgivningen.
Også Björn Höcke går fuldtonet ind for ideen om remigration. I 2018 udgav han en bog (Nie zweimal in denselben Fluss), hvor han beskriver ideen om “et stort anlagt remigrationsprojekt for ikke integrerbare migranter”, hvor “menneskelige hårdheder og uskønne scener ikke vil kunne undgås”.
Vold som politisk middel tænkes ind i udførelsen af politikken vendt mod etnisk definerede befolkningsgrupper.
“Hver tid har sin egen specifikke fascisme”
Ovennævnte udsagn blev fremført i 1974 af den italienske holocaustoverlever Primo Levi. Det, han mente, var, at man skal lære af den historiske fascisme, men at den ikke er den samme i nutiden. Fascismen forandrer sig, får nye fjendebilleder, nye udtryksformer og nye politiske handlingsmønstre.
De seneste 10-20 år er der blevet brugt flere og flere begreber til at beskrive den yderste højrefløj: Højrepopulisme, højreradikalisme, højreekstremisme, højrenationalisme, nationalkonservatisme, højre-højre, det hårde højre ….
Hvilken betegnelse skal man bruge hvornår? Det, som har gjort det besværligt, er, at den politiske midte er rykket til højre og derved skubbet den yderste højre (eller hvad vi nu vil kalde den) endnu mere ud over højrekanten. Man fortsætter med at udvide repertoiret til beskrivelse af den yderste højre for at undgå at bruge ordet fascisme. Derved gøres partierne og bevægelserne på yderfløjen ufarlige, og deres politik sløres.
Men vi skal turde bruge ordet fascisme. Et ord man skal anvende med omtanke og omhu, men også bruge, når det er nødvendigt, for at forklare kernen i det ekstreme højre.
Her er et forsøg på en tilgang til forklaring og forståelse.
Man kan opstille tre hovedkategorier:
- Grupperinger med klar reference til den traditionelle fascisme og nationalsocialisme: fascister
- Partier og grupper med fascistisk historie og grundsyn, men ’moderne’ i deres udtryk: post-fascister
- Nationalkonservative kræfter, værdikrigere og småpartier på højrefløjen, som har vokset sig stærke: proto-fascister
Den første kategori – fascisme – er den mest enkle at forholde sig til. Det er fascisme classic: Hitler, hagekors, antisemitisme, vold og så videre. Eksempler: Blood and Honour-musiknetværket, Combat 18, Nordisk Modstandsbevægelse, tyske Reichsbürger og Den Tredje Vej.
Den anden kategori – post-fascisme – betegner partier med rødder i en fascistisk ideologi. Men her har man pragmatisk indset, at det ikke giver stemmer og magt. Så man har moderniseret ideologien, tilpasset den de aktuelle samfundsproblemer og smidt de mest rabiate medlemmer ud.
Ved en politisk polarisering, samfundskrise eller efter et valg, hvor de får magten, vil de kunne vende tilbage til deres oprindelige fascistiske ideologi og politik. Eksempler: Rassemblement National i Frankrig, Fratelli d’Italia, Frihedspartiet i Østrig, Sverigedemokraterne, Generation Identitær.
Den tredje strømning – proto-fascisme – er en form for præ-fascisme. Dette begreb er oprindeligt brugt om tiden op til den italienske fascismes magtovertagelse. Her optræder enkelte fascistiske træk så som en autokratisk leder, ideer om lov og orden, en stærk nationalisme eller bekæmpelse af fagforeninger eller andre demokratiske samfundsinstitutioner. Det kan også være forfølgelse af minoriteter. Brudstykker i en fascistisk kerne. Eksempler: Alternative für Deutschland, Frihedspartiet i Holland, PiS i Polen, Fidesz i Ungarn og Dansk Folkeparti.
Det er i spændingsfeltet mellem højrefløjen i form af traditionelt borgerlige partier, de post-fascistiske og de proto-fascistiske partier og bevægelser, at der kan opstå en reel trussel mod bestemte uønskede befolkningsgrupper. Men truslen kan også rettes mod samfundets retsstatslige og demokratiske institutioner samt internationale konventioner til forsvar for menneskerettighederne.
Tysk nynazistisk terrorgruppe afsløret
Tirsdag den 5. november anholdt tysk politi en række nynazister i delstaten Sachsen.
De anholdte er mistænkt for at tilhøre en gruppe, som kalder sig “Sächsische Separatisten” med forkortelsen “SS”. Gruppen er ifølge den tyske efterretningstjeneste grundlagt i 2020 og har været aktiv i et militant højreekstremistisk miljø, hvor man forberedte sig på en voldelig nationalsocialistisk magtovertagelse i dele af Sachsen og i andre østtyske delstater. I deres forestillingsverden står Tyskland på randen af et sammenbrud, og de er parate til at overtage kontrollen. Hertil har de forberedt sig med våben og andet militærudstyr. De har foretaget paramilitær træning og træning i hus til hus-kampe.
Der blev gennemført razziaer og anholdelser 20 forskellige steder i Sachsen, men også i Østrig og Polen, hvor nogle af medlemmerne opholdt sig. Politiet beslaglagde forskellige våbentyper og tilhørende ammunition.
Ud af de otte anholdte var tre lokalpolitikere fra Alternative für Deutschland. En af dem var ved sin anholdelse bevæbnet med et ladt skydevåben.
Afsløringen af Sächsische Separatisten er endnu en i rækken af afsløringer af nynazistiske militante grupper. I december 2022 blev 25 medlemmer af Reichsbürger (nynazistisk gruppe, der ikke anerkender Forbundsrepublikken, men ønsker et Tyskland fra 1871) anholdt for besiddelse af våben og for planer om at omstyrte den tyske regering. Også her var der AfD-medlemmer involveret, blandt andre en kvinde, som havde siddet i Forbundsdagen.
Rækken er lang, men den mest opsigtsvækkende afsløring skete den 4. november 2011, hvor Nationalsozialistischer Untergrund blev optrevlet. Gruppen havde i en årrække levet under jorden og målrettet skudt og dræbt ni indvandrere og én politibetjent.
Ifølge de tyske sikkerhedsmyndigheder er højreekstremismen voksende, og den nynazistiske terror udgør den største trussel i dagens Tyskland.
“Jeg frygter ikke fascisternes tilbagevenden som fascister, men derimod fascisternes tilbagevenden forklædt som demokrater.”
Frit efter Theodor Adorno, tysk filosof, i et radioforedrag i 1959.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
