Interview
I det netop overståede EU-valg er der et situationsbillede, som er interessant, og det er, da det endelige valgresultat toner frem i løbet af den 10. juni. Demokratisk interessant fordi så få stemte eller måske snarere, at så mange ikke stemte eller stemte blankt.
Nogle vil måske påstå, at det ikke er demokratisk at undlade at stemme, blandt andet med argumenter om, “at man ikke kan få hele pakken”, “at man kan stemme på det parti eller den kandidat, man er mest enig med” og så videre og så videre.
I princippet rigtigt hvis demokratiet skal handle om at undgå moralske skrupler, fordi det påstås, “at hvis man ikke stemmer, så kan man ikke bagefter kritisere eller det modsatte” … den personlige og sociale ytringsfrihed har intet at gøre med at stemme til et givet valg.
Tak til alle de modige, der ikke stemte eller stemte blankt!
At “vi” er blevet uddannet til at tro, at det er en pligt at stemme, er ikke ensbetydende med, at det er gældende 1:1 ved ethvert valg. Desuden er det at undlade at stemme ikke ensbetydende med, at det gælder hver eneste gang.
Jeg betragter det at undlade at stemme eller stemme blankt som et middel til at fortælle siddende folkevalgte uanset parti, at de politiske love skal besluttes anderledes med andet indhold og andre prioriteter.
Et interessant element er også, at den halvdel, som ikke stemte, gjorde det uden at have holdt møder om det, uden at have dannet kommissioner og uden at have søgt det som et bredt flertal.
Men når halvdelen af os stemmeberettigede med erfaringer i at stemme undlader at sætte X ved et parti, så er det, fordi “vi” er mange, der har fået nok af lobbyismepolitik, falske løfter, brudte løfter og ikke mindst, men afgørende, ingen visioner.
Jeg tror, at SVM-regeringen ender med at blive konsekvensen og dermed synliggørelsen af alt det, som kan sammenfattes under begrebet “politikerlede”. Og i front for “den lede” står i særdeleshed Socialdemokratiet personificeret ved blandt andre Mette Frederiksen, skiftende ordførere og de ministre, som er mest fremtrædende i medierne.
Et vigtigt element til leden var også Venstres absurde kompromis om at tage del i regeringen, selv om “alle” vidste inden 2022-valget, at partiet på ingen måde ønskede Mette Frederiksen som statsminister.
Jeg mener, vi har opnået en uholdbar politisk situation i Danmark, som desværre har undermineret demokratiets potentiale og muligheder. Danmark er hverken et repræsentativt demokrati eller et formelt demokrati.
I stedet er Danmark blevet en lobbyiststyret lovgivende forsamling, hvor alle vigtige problemer forsinkes i udvalg- og kommissionsarbejder (klima, natur og miljø, fred, uddannelse og sundhed), samtidig med at der træffes beslutninger, som der ikke er folkelig opbakning til (store bededag). Og lige nu træffes der konstant beslutninger i forhold til oprustning, og dette uden at der på noget tidspunkt er givet en tilbundsgående analyse af situationen.
I stedet bliver det en stor gang følelsesladet retorik og procentberegning som argumenter for Danmarks sikkerhed, uden at “vi” ved, om milliardinvesteringerne er løsningerne til at skabe global fred. (Sande demokratiske mennesker ved godt, at krig og oprustning ikke er vejen til fred).
De menneskelige katastrofer i blandt andet Gaza, Vestbredden og Sudan har også vist, at vores regering samt flertallet af oppositionspartierne ikke er garant for FN’s menneskerettigheder og de konventioner, som er relateret til dem. Dette er også eksempler på, at vores demokrati er på standby, og de involverede partier hellere fremstår hykleriske og dermed også medansvarlige for blandt andet folkemordene i Gaza.
Alle Mette Frederiksens argumenter og med opbakning fra Venstre og Moderaterne om, hvorfor Danmark havde brug for det, de kaldte en handlekraftig midterregering, er for længe siden blevet til en synkende skude.
EU-valget synliggjorde konsekvenserne af SVM-regeringens sande intentioner og ønsker. Selvom der mange gange siden 2022-valget er blevet vinket, så var det først forleden, at vognstangen også blev synlig for Mette og Lars. (Jeg tror ikke Troels helt har forstået alvoren).
Til næste år er der kommunalvalg, og heldigvis er der nu lagt maksimalt pres på samtlige partier, det gælder også SF, Enhedslisten og Liberal Alliance, for det demokratiske problem er ikke os borgere. Den lede, partierne og deres kandidater har skabt igennem årtier, er demokratisk og menneskeligt større end det, at sunde, oplyste borgere vælger ikke at sætte kryds på det uholdbare inden for de demokratiske rammer.
Hvis tingenes politiske tilstand kommunalt og nationalt ikke har ændret sig til næste kommunalvalg og folketingsvalg, så vælger jeg demokratisk ikke at stemme igen.
Tak til alle de modige, der ikke stemte eller stemte blankt! “Vi” gjorde det med rank ryg og ikke som det påstås, “en der flader ud i sofaen”. X for det menneskelige demokrati!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
