Spanien endte med at blive det eneste overlevende fascistiske regime i Europa med et folkemord på 300.000 mennesker bag sig, som er helt uden sidestykke i Europa. Desuden behandler det ultranationalistiske Spanien Catalonien som en koloni.
Da det franquistiske diktatur aldrig blev besejret, sikrede de sig, da det blev tvunget til at bevæge sig i retning af en antydning af demokrati, at dets essens overlevede ved at bevare kontrollen over retsvæsenet, hæren og politiet.
I EU anses det spanske retsvæsen for at være sammenligneligt med andre europæiske staters retsvæsen, fordi det fungerer rimeligt godt i de fleste spørgsmål, undtagen når det drejer sig om monarkiet eller fædrelandets enhed. I disse tilfælde giver det et glimt af den underliggende franquisme, som det er sket med hensyn til ønsket fra det catalanske nationale mindretal, der ønsker at leve uden for dette Spanien, som plyndrer og mishandler Catalonien. Over for det catalanske uafhængighedsprojekt bruges retsvæsnet som et politisk våben, ligesom Tyrkiet gør det mod kurderne.
I den kommission, der skal undersøge spionagen med Pegasus, er kun Polen og Ungarn blevet udvalgt, og denne kommission vil rejse til disse to lande samt til Israel og USA, men undgår at udvælge og besøge Spanien.
Men EU er åbenbart ikke klar over dette, for for nylig har CJEU’s generaladvokat Richard de la Tour (i modstrid med den doktrin, som de europæiske domstole hidtil har anvendt) vurderet, at Belgien ikke handlede korrekt, da det nægtede at udlevere den catalanske eksilkandidat Lluís Puig med den begrundelse, at han ikke ville få en retfærdig rettergang i Spanien. Det er klart, at det spanske retssystem forfølger de catalanske uafhængighedstilhængere og i farceagtige retssager ubønhørligt dømmer dem, som om de var voldelige terrorister, selv om de har optrådt helt fredeligt. Og forsvarsløsheden er total, fordi det først og fremmest er den juridiske ledelse, der har denne forudindtagethed.
Noget lignende er ved at ske med hensyn til spionage med Pegasus-programmet. Organisationen Citizen Lab har akkrediteret tilfælde af spionage i: Polen (3 oppositionspolitikere), Ungarn (4 journalister) og Spanien (65 catalanske uafhængighedstilhængere, herunder 7 advokater!). Men pludselig meddelte den spanske præsident, at han og nogle ministre for et år siden også var blevet udspioneret med Pegasus, angiveligt af Marokko. Hvorfor sagde han det nu, og hvorfor påtog han sig skammen over at være blevet udspioneret? Det synes klart, at det var for at forsøge at dække over spionagen mod de uafhængige separatister. Og EU har accepteret det, for i den kommission, der skal undersøge spionagen med Pegasus, er kun Polen og Ungarn blevet udvalgt, og denne kommission vil rejse til disse to lande samt til Israel og USA, men undgår at udvælge og besøge Spanien.
EU bør undgå at pålægge sig selv et korset af ikke-indblanding over for misbrug af spansk retfærdighed. Tværtimod er denne overstatslige retfærdighed den eneste, der kan stoppe ukorrekt retfærdighed i EU. Det er ukorrekt, fordi det ønsker at forhindre det catalanske folks legitime ønske om at bestemme over sin fremtid med misbrug af midler.
De catalanske eksilkandidater, anført af præsident Carles Puigdemont, kæmper en juridisk kamp i Europa for at få retfærdighed. Deres sejr vil gøre en ende på franquismen i Spanien, og det vil styrke alle europæiske borgere, mens hele Europa vil lide under, hvis franquismen får lov til at fortsætte i Spanien.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.