Er Israel en europæisk nation? Ikke hvis man kan stole på landkortet, for så ligger Israel i Mellemøsten, på grænsen mellem Afrika og Asien. Men sådan ser de ikke på det i magtens korridorer, i Europas hovedstæder, i NATO og i EU-kommissionen i Bruxelles.
På NATO’s hjemmesider hedder det blandt andet: “I mere end tyve år har Israel været en aktiv NATO-partner via Middelhavsdialogen om de sikkerhedsspørgsmål, der bringer NATO-landene tættere på Israel og de arabiske lande. I 2017 etablerede Israel en mission i NATO-hovedkvarteret.”
Når det gælder sport og underholdning, så regnes Israel også for en europæisk nation. Israel har været med i de europæiske fodboldturneringer i over 30 år, det samme gælder det europæiske Melodi Grand Prix.
Det er så det, EU kan: Bruge fordømmende formuleringer mod Israel, men heller ikke mere.
Hvorvidt Israel optages i EU er uvist, men det nærmer sig. Dels gennem en mest-begunstiget handelsaftale, og nu – som noget nyt – finansiel støtte til fælles projekter.
Electronic Intifada fortæller den 12. marts, at EU-kommissionen har skudt cirka 100 millioner kroner i et forskningsprojekt, der skal gøre det lettere for jagerfly at tanke i luften, så de ikke skal vende tilbage til deres base, når de løber tør for brændstof.
Modtageren er Israel Aerospace Industries (IAI), der er stolt over, “at firmaets sofistikerede teknologier spiller en afgørende rolle i krigen i Gaza”. Virksomheden, der er statsejet, er én af Israels tre største våbenfabrikker. De to andre er Elbit og Rafael.
Electronic Intifada spurgte EU-kommissionen, hvorfor man støtter en våbenfabrik, der deltager i folkemordet i Gaza. i svaret skrev Kommissionen, “at den udelukkende støtter forskningsprogrammer, der har et civilt formål”. Projektet indgår i en “grøn forskningspakke”, der retter sig mod klima, energi og mobilitet – kendt som Horizon Europe.
I december ydede den Europæiske Investeringsbank et lån på knap 2 milliarder kroner til et letbaneprojekt i Tel Aviv. Her angav banken, at lånet var givet for at lette trængsel i Tel Aviv og dermed reducere CO2-udslippet.
Investeringsbanken er som en EU-Institution forpligtiget til at respektere internationale love, herunder folkedrabskonventionen. At yde lån til et land, der begår folkemord, er en overtrædelse af konventionen. Men sådan ser man ikke på det i banken. Her er trængslen i Tel Avivs gader vigtigere end, hvad de sker i Gaza.
For at berolige samvittigheden har EU en udenrigschef, Josep Borell, der nylig holdt tale i FN’s Sikkerhedsråd: “Vi ser lige nu en befolkning kæmpe for deres overlevelse. Sult bliver brugt som et krigsvåben. Og når vi fordømmer, at den slags sker i Ukraine, så er vi nødt til at bruge de samme formuleringer, når det sker i Gaza.”
Det er så det, EU kan: Bruge fordømmende formuleringer mod Israel, men heller ikke mere. Mod Rusland har EU iværksat 13 sanktionspakker. Når det gælder Israel, så åbnes pengekassen.
Husk det, når vi i juni skal stemme til EU-parlamentet!
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.