Det er ikke NATO, som Danmark tegner baseaftale med, men USA’s regering, og det er en aftale om amerikanske militærbaser i Danmark, ikke NATO’s; en signifikant forskel og til oplysning for dem der ikke skulle være opmærksomme på forskellen.
I Norge har Stortinget (Folketinget) lige godkendt en baseaftale med USA – med et meget snævert flertal.
Det er en meget vidtrækkende aftale, som i princippet legitimerer “en stat i staten”, vel at mærke et decideret militær regime underlagt den amerikanske ledelse og lovgivning, men på norsk jord. Det er da tale om helt reel suverænitetsafgivelse af norsk jord og lovhåndhævelse.
Kan en dansk (såvel som norsk) regering på sigt stole på loyaliteten hos det danske militær og sikkerhedspoliti. Vi kan se en tydelig loyalitetskonflikt foran os; ikke mindst hvis landene har socialdemokratiske og venstreorienteret støttede regeringer.
USA’s militære kodeks anser alt til venstre for liberalismen for subversiv kommunisme og for mulige kombattanter. Det gælder også Socialdemokratiet og venstrefløjen – media intellektuelle og radikale elementer, arbejder- og fagbevægelsen og så videre.
Når en fremmed stat i fredstid får ret til at udøve ekstraterritorial jurisdiktion over væsentlige landområder, er dette åbenlyst i strid med grundloven og den nationale suverænitet.
Militæret medfører muligheden for atomvåben i hele Norden på hver eneste US-base og med en udbygning til det nationale militær, blandt andet via NATO og JEB.
Enhver form for hidtidig freds- og afspændingspolitik og national neutralitet er hermed nedgjort til fordel for en nuklear atomparaply over Skandinavien, og som har bragt Norden fra konfliktperiferien og lige ind i krigens bulls eye for et atomangreb fra enten den ene eller anden side.
Det er som et dystopisk vanvid hentet ud af gale uniforme menneskers hjerner, og det er ikke en legitim sikkerhedspolitik, det er sindssygt.
Vi har jo en vis erfaring med amerikanske militærbaser med atomvåben via rigsfællesskabet og Thulebasen på Grønland, og hvor lidt vi selv har at sige der.
Lad os blot antage, at amerikanske tropper befæster Bornholm permanent som en fremskudt fæstning med flyvestation og flådebase i Østersøen. Det er en mulighed. Flyvestation Aalborg, Karup og Skrydstrup er da også helt aktuelle baseobjekter for amerikanernes atombombefly. Vi har allerede set dem indtage foreløbigt havnene i Esbjerg og i Køge. De har for længst interveneret i Danmarks suverænitet på Grønland og i Arktis.
Det begrænser sig ikke hertil.
Den norske og danske regering (senere både Finland og Sverige) påtænker at gennemføre en tilsvarende baseaftale og udgør dermed en større sikkerhedstrussel imod befolkningerne og civilsamfundene i Norden end nogensinde før.
Disse områder vil ikke længere være tilgængelige for almenheden og civilsamfundet. Det vil være svært strafbart ikke at overholde det – under amerikansk militær jurisdiktion og retspleje.
Snart kan vi se på, at det amerikanske militær besætter vores og de andres land via en uopsigelig 10 år gældende samarbejdsaftale med det pågældende lands regering og med et uhyggeligt vidtrækkende indhold. Det er den danske regerings ansvar.
Den kommende baseaftale vil øge faren for brug af atomvåben og øge den militære oprustning og eskalere Norden og Danmark til højrisikozoner.
Aftalen står åben over for amerikanske brud på menneskerettigheder på dansk territorium. Den vil svække demokratiet og underminere dansk national suverænitet. Samt være årsag til alvorlige skader på natur, miljø og klima.
Vi har tidligere påpeget og opridset en lang række af de følger, en amerikansk militær besættelse af vores land vil medføre for os.
Når en fremmed stat i fredstid får ret til at udøve ekstraterritorial jurisdiktion over væsentlige landområder, er dette åbenlyst i strid med grundloven og den nationale suverænitet.
USA vil med baseaftalen i fremtiden have uhindret adgang til disse danske områder, hvad angår personel, våben og soldater, mens vi andre ikke længere har samme ret. Der er ingen begrænsninger på antallet af de amerikanske styrker. USA håndhæver sin egen myndighed på baserne til at retsforfølge ikke-tjenstlige handlinger begået af medlemmer af den amerikanske styrke; altså også kriminelle handlinger begået af amerikanske soldater uden for baseområderne.
I princippet kan USA med aftalen i hånden landsætte flere bataljoner US-tropper i Danmark.
I aprildagene 1940 indtog den tyske hær København med nogle tusinde mand – og uden i forvejen at have baser i landet.
Faren for en amerikansk militær besættelse af Danmark som led i en forebyggende krig er rykket signifikant nærmere.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
