Op igennem historien har der været rigtig mange vilde påstande om kvinders “sarthed”. Den mest groteske var, da der var nogen, der påstod, at kvindens underliv ville komme flyvende ud af hende, hvis hun kørte med et tog af en vis hastighed. Et underlig, der klarer en børnefødsel, er ellers ikke gjort af porcelæn, men kvindekønnets ry som “svage”, “svæklinge” og “tilbagestående” gjorde sit, så kvinder blev holdt ude af dele af arbejdsmarkedet, som de ønskede at træde ind i. Den går ikke længere, så vi må til at tænke i individuelle baner: DENNE specielle mand/kvinde har ikke fysik til det og det, men så kan de noget andet.
Vi taler meget om, at vi skal bryde med det meget kønsopdelte arbejdsmarked. Og der er heller ingen tvivl om, at det spiller en stor og afgørende rolle, at man har rollemodeller, som man kan se op til og spejle sig selv i. At der er kvinder, som går ind i typisk mandsdominerede fag, og mænd, som går ind i typisk kvindedominerede fag.
Udviklingen går heldigvis også i den retning. Det er i dag et helt normalt hverdagssyn for eksempel at se kvinder som malere. Det bekræfter én i, at det godt kan lade sig gøre, og at man ikke er forkert på den. Og det vil helt sikkert få endnu flere mænd og kvinder til at følge efter og bryde med det meget fastlåste kønsopdelte valg af uddannelser og job, som vi har.
Det vil også være godt for blandt andet børn og ældre at se, at de, der tager sig af dem, både kan være en mand og en kvinde. Det vil give os alle større frihed og større muligheder for at være dem, som vi er og gerne vil være. Og forhåbentlig løsne lidt op for vores forestillinger om, hvad der er henholdsvis maskuline og feminine værdier.
Fremskridtene kommer ikke, så længe det kun er noget, som vi taler om.
Der bliver også på arbejdsmarkedet, både blandt arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, talt meget om, at det er den vej, vi skal gå. Men fremskridtene kommer ikke, så længe det kun er noget, som vi taler om. De flere kvinder som vi nu ser som for eksempel håndværkere: Spørgsmålet er, om mændene er parate til at tage imod kvinderne og give dem plads, så de kan være i branchen på deres egne præmisser og ikke bare skal indordne sig under mandehørmen?
Og omvendt, er kvinderne parate til at tage imod mænd, som søger ind i de fag, hvor kvinderne hidtil har været i stort overtal? Hvis vi ikke er parate til at tage imod de kvinder og mænd, som bryder med forestillingerne om maskuline og feminine uddannelser og fagområder, løber de skrigende bort, og så får vi ikke brudt med det fastlåste kønsbestemte arbejdsmarked. Og vi får ikke flere til at tage en erhvervsuddannelse. Når der både er mænd og kvinder på en uddannelse og arbejdsplads, så ændrer det ved kulturen, sprogtonen og atmosfæren. På den måde vinder alle ved det. For når der både er kvinder og mænd, er stemningen bare anderledes – og bedre.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.