Storbritannien er ikke på niveau med EU på mange områder, og i sine handelsaftaler med andre lande er de villige til at tillade hormonsprøjtet oksekød, klorholdige kyllinger og sundhedsskadelig kemi i tøj og møbelbetræk med mere på sit eget marked.
Hvis grænsekontrollen mellem Storbritiannien og Nordirland ikke er på plads, eller hvis den britiske regering udløser artikel 16 i brexitaftalen, vil uønskede madvarer og sundhedsskadelig kemi nemt komme til ende på vores køkkenborde og tøj med sundhedsskadelig kemi på ryggen af vores børn i hele Europa.
Det er en del af brexitaftalen, at EU skal kunne etablere inspektionsfaciliteter ved nordirske havne og lufthavne til at kontrollere varer, der sendes fra Storbritannien til Nordirland. Men EU har været forhindret i at oprette denne kontrol. Med andre ord flyder varer ind i Nordirland fra Storbritannien uden tilstrækkelige kontrol og kan nemt køres ind i EU’s indre marked gennem Irland.
Grænsen mellem EU og Storbritannien er lig med grænsen mellem Nordirland og den irske republik.
Den britiske regering har vist, at den bekymrer sig meget lidt om Irland og den nordirske fredsproces.
Der er en 500 kilometer kunstigt skabt “grænse”, der opdeler Irland med 300 grænseovergange. Der er ikke mindre end 11 hovedveje. Det meste af grænsen går gennem bagveje, på tværs af marker, gennem kirkegårde, bygninger og sågar boliger. Det ville være umuligt for EU at beskytte sit indre marked på fastland i Irland ved infrastrukturtjek – medmindre Europa bygger en berlinmur – i Europa!
Den britiske regering underskrev brexit-tilbagetrækningsaftalen, som omfattede den irske protokol; en protokol, der beskyttet det nordlige Irland fra de værste følger af brexit. Efterfølgende dukkede en klassisk britisk taktik op, da Storbritannien straks udhulede selve den aftale, som det underskrev, forseglede og leverede. Den britiske regering opfører sig som en slyngelstat, der bryder international lov, bryder en international traktat og bryder dens ord.
Den britiske regering har gjort den irske protokol til et våben, et protokol som var designet til at undgå en hærdning af grænseopdelingen af Irland. Det britiske konservative parti og nordirske probritiske unionister bruger den værste type giftige politik. Begge har grebet spørgsmålet om den irske protokol som en fuldmagt til at angribe Europa og forlanger en genforhandling af brexitaftalen.
Den britiske regering præsenterer EU som fjenden og er villige til at starte en handelskrig med EU for at genforhandle tilbagetrækningsaftalen.
Den britiske regering har vist, at den bekymrer sig meget lidt om Irland og den nordirske fredsproces og bekymrer sig mindre om det kontinentale Europa.
Derfor er opdelingen af Irland ikke kun et problem for dem, der forsøger at forhindre angrebet på fredsprocessen i Nordirland, det er nu også Europas problem. Måden at beskytte Europa mod en handelskrig og samtidig beskytte den irske fredsproces på er at lægge internationalt pres på den britiske regering for at udløse den irske enhedsfolkeafstemning, som er fastsat i langfredagsaftalen.
Lad befolkningen i Irland selv bestemme, hvilken union de vil være en del af. Unionen med Storbritannien eller union med resten af Irland, som vil sætte hele Irland tilbage i EU. Flertallet af befolkningen i det nordlige Irland stemte for at forblive i EU.
Flertallet af de politiske partier i den nordirske lovgivningsforsamlingen Stormont er imod brexit, og flertallet af de politiske partier og folket deler ikke den hysteriske vurdering af den irske protokol, som den britiske regering og deres allierede i de nordirske unionister forsøger at skildre.
Politisk erfaring viser, at midt i en opdigtet fantomkrise kan loven om utilsigtede konsekvenser hurtigt tage over. Det nordlige Irland bliver brugt som en proxy til at starte en handelskrig med hele EU. Irske og europæiske interesser og bekymringer bliver tilsidesat.
Historien viser, at Storbritannien aldrig har forladt en af deres kolonier uden at efterlade den i rod, og hvis deres nuværende forhandlingstaktik forpurrer EU’s indre marked, vil det ikke genere dem det mindste.
Europa og de amerikanske administrationer har spillet en vigtig rolle til dato i at hjælpe med at forsvare fredsprocessen i Irland.
Delingen af Irland er nu også EU’s problem, og irsk enhed er løsningen for Irland og for alle i Europa.
Politiske partier, arbejdsmarkedets parter og det bredere civilsamfund (i for eksempel Danmark) bør tale med én klar stemme til støtte for irsk enhed og derved løse de sidste knaster ved Storbritanniens udtræden af EU.
Der er brug for støtte fra lande som Danmark for at gennemføre den omhyggelige planlægning og forberedelse af forfatningsændringer, der vil være nødvendig for at forberede den folkeafstemning om irsk genforening, som er fastsat i langfredagsaftalen.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.